Provision – vejen til mersalg?

Skrevet d. 20/05/2014 - Ingen kommentarer »

Provision er et ikke så kendt emne i Danmark, men her vil vi forsøge at give et overblik. I sidste nyhedsbrev skrev vi om, hvordan du kan booste dit mersalg, både ved at have fokus på sommerprodukter til håret, og ved at udnytte tiden mens kunderne befinder sig i salonen.

Det er vigtigt at mersalg ikke skal være noget, man overfalder kunden med, men samtidig er det en betydelig del af at være en succesfuld frisørsalon.

En god mulighed for at fremme incitament blandt de ansatte, er ved at give dem provision af deres produktsalg og behandlinger.

 

shutterstock_136360361

 

Det behøver ikke nødvendigvis at være alt de ansatte får provision af. En mulighed kan være at starte ud i det små, ved at have fokus på produktsalget, og give 10-15 procent i provision på netop produktsalg. Fungerer dette godt, kan du overveje at gøre det samme på salg af hårkure, farvning af bryn + vipper og måske alle behandlingstyper. Ingen siger det skal være for altid, men hvorfor ikke prøve for en periode?

I sidste ende er det meningen at både kunden, den ansatte og indehaveren skal få noget ud af dette tiltag, og det er vigtigt at understrege at alle mersalg skal give mening i konteksten. Hvis det ikke giver mening kan mersalgs forsøget virker anmasende og uprofessionelt overfor kunden.

 

 

Vind solprodukter til håret!

Skrevet d. 14/05/2014 - Ingen kommentarer »

Ville det ikke være virkelig lækkert at kunne forkæle dig selv og en veninde med vidunderlige produkter fra Davines.com, der både plejer og beskytter mod solens stråler?

Med dette lækre sommersæt til håret får du begge dele, og vi giver dig mulighed for at vinde:

2 x Davines SU Shampoo + Davines SU Pak!
Ét sæt til dig og ét sæt til din veninde.

Du kan læse mere om produkterne længere nede.

 

Sådan deltager du i konkurrencen:

  1.  Like Bapoon.dk på Facebook
  2.  Skriv hvem du gerne vil dele præmien med hvis du vinder i konkurrenceopslaget på Facebook.

 

konkurrence_facebook - tilpasset px

 

Produkterne:

Davines SU Shampoo: Renewing Protective After Sun Shampoo.

Denne shampoo er ideel til alle hårtyper. Shampooen tilfører håret fugt og glans, samt beskytter håret mod solen og forhindrer det i at udtørre.

Davines SU Pak: Nourishing Replenishing Mask:

Dette er en hårkur, som giver håret en komplet nærende behandling, når det bliver udsat for sollys. Hårkuren genskaber fugt, blødhed og glans i selv det tørreste hår. Lad produktet sidde i håret i 5-15 min, hvorefter det skyldes grundigt.

Denne konkurrence er sponsoreret af www.salonsupport.dk
som er distributør af Davines, samt Noise PR, som laver PR for Davines.

Du kan læse mere om de lækre Davines produkter på www.davines.com.

 

God weekend!

Tips og tricks til smukt og velplejet sommerhår!

Skrevet d. 13/05/2014 - Ingen kommentarer »

Hvordan påvirker sommeren dit hår? 

Dit hår bliver beskadiget af sol, vind og badevand, da disse elementer generer håret.

Solens stråler

UVA, UVB og det synlige lys nedbryder hårets naturlige pigment samt farvepigmenter. Farvet hår er derfor langt mere modtageligt over for solens stråler. Dette begrundes med, at håret er påvirket af kemi, og allerede har været ”åbnet”, som det hedder på frisørsprog. Desuden svækker solen hårets struktur og gør det endnu mere sensitivt. Det kan resultere i tørt og spaltet hår.

Badevand

Når du bader i saltvand, samler håret saltkrystaller, som koncentrerer solens stråler. Dette øger solens skader på håret. Klorvand kan både lysne håret og give det et grønligt skær. Men frygt ej – der er gode råd i vente til at forhindre dette!

 

sommerhår og plejen dertil

 

Tips og tricks til smukt og velplejet sommerhår!

Vores hår indeholder faktisk 5 til 10 procent vand. Det er derfor særligt vigtigt at fugte håret på varme sommerdage, da vandet i håret delvist vil fordampe. Der findes flere måder hvorpå man kan kompensere for denne mangel på fugt i håret. Du får her flere tips og tricks til at pleje dit hår og holde det fugtigt på selv de varmeste og tørreste sommerdage. Læs mere »

Hverdagsforkælelse med te

Skrevet d. 08/05/2014 - Ingen kommentarer »

Perchs te

Her på Bapoon kontoret nyder vi at blogge med jer alle. Og har man gjort sig klar til at skrive et frisk indlæg, så er det ofte med en kop te ved hånden (Efter middag i hvert fald). Og nu har vi taget konsekvensen af dette og skaffet den største opgradering på den front, da der nu bliver nydt lækker te fra A. C. Perchs Thehandel.

Hvad vi ikke vidste før de åbnede deres butik i Aarhus, var at dette firma har leveret te til Det Kongelig Danske Hof igennem 175 år, hvilket jo i sig selv er enormt imponerende. Nu er disse herligheder altså også faldet ind af døren hos Bapoon.dk, hvor vi især nyder deres hvide tempel te.

Vi kan varmt anbefale, at besøge deres hjemmeside, www.perchs.dk, hvor vi syntes det bugner med spændende te og flotte gaver.
Har du mod på at smage denne hvide tempel te, som er blevet vores favorit, så findes den her: http://perchs.dk/default.asp?page=specifik.asp&id=3031

Få nye kunder – også i sommerferien!

Skrevet d. 05/05/2014 - Ingen kommentarer »

De fleste frisører holder åbent i butikkernes og andre arbejdspladsers åbningstider og det betyder at det kan være svært for nogen at finde tid til at gå til frisøren. Har du overvejet at ændre dine åbningstider, så de passer bedre med dine kunders, og potentielle kunders, skema?

shutterstock_127230956

Er dine åbningstider fleksible nok?

Først og fremmest gælder det om at være tilstede når kunden har fri. Vi anbefaler derfor fleksible åbningstider! Dette medfører dage, hvor salonen åbner tidligt, og tilsvarende dage med åbent til sent om aftenen. Begge tiltag kan øge mulighederne for booking!

I de udvidede åbningstider kan du evt. køre en eller flere kampagner, fx tilbud på morgen/aften-klipninger, der gør det attraktivt for dine kunder at besøge din salon enten tidligt om morgenen eller efter arbejdstid.

En oplagt mulighed er ligeledes at annoncere dine åbningstider på både din hjemmeside (hvis du har en) og Facebook! Vigtigst af alt, gør kunden opmærksom på nye tiltag, og skriv eksempelvis:

”Husk – i dag holder vi åbent til kl. 20.”

På denne måde øger du muligheden for booking og gør samtidig kunden opmærksom på noget, der kan have værdi for dem.

 

Hold dine kunder opdateret!

Sommerferie er lig med ændrede arbejdstider – både for dig og dine kunder. Oplys kunderne om, hvornår du og de ansatte holder sommerferie i god tid på din hjemmeside eller Facebook – og gør gerne kunden opmærksom herpå flere gange op til sommerferien. Dette “tvinger” kunden til at booke en tid, hvis de vil være sikre på at kunne blive klippet af den person de end må ønske.

Husk at din hjemmeside, Facebook og Instragram er gode muligheder for at oplyse dine kunder om nye produkter, tiltag, kurser, events og andet, som signalerer engagement og kreativitet. Dette vil skabe god omtale og vise din salon fra en endnu bedre side.

God fornøjelse

Fordele og ulemper ved deals

Skrevet d. 02/05/2014 - Ingen kommentarer »

I en tid hvor antallet af frisørsaloner bestemt ikke bliver mindre, og konkurrencen konstant øges, samtidig med at kunderne holder på pengene, kan diverse deals være tillokkende. Men hvad kan nogle af fordele og ulemperne være?

 

shutterstock_193313375

Fordele:

  • Øget markedsføring.
  • Øget synlighed.
  • Mulighed for øget indtjening.
  • Muligheden for at dem, som booker gennem en deal bliver en ny fast kunde.
  • Mulighed for en ny tilgang af kundeklientel.

 

Ulemper:

  • Dine allerede faste kunder booker gennem en deal.
  • Du har ikke tid til de kunder, som vil betale fuld pris.
  • Risiko for ingen genbookninger, og derfor ingen nye kunder.
  • Lav eller ingen fortjeneste på deals.
  • Nogen mener at deals er for folk som ikke har sit håndværk i orden, og din salons ry kan ændres og skades.
  • Problemer i forbindelse med selve tilbuddet, misforståelser.

 

Råd ved indgåelse af en deal-aftale

Vi giver dig nogle gode råd til, hvilke overvejelser du skal gøre dig, når du har besluttet dig for at indgå en aftale med en af deal-siderne.

Kommission

Det er ingen hemmelig at alle deal-steder tager kommission. Undersøg derfor flere deal-udbydere. Nogle tager lavere kommission end andre, men ofte vil disse sider være mindre kendte. Opvej fordele og ulemper her.

Loft for antal af behandlinger

Sæt et maksimum for antallet af behandlinger du udbyder. Du kan risikere at din deal sælger så godt, at du skal arbejde mange måneder til næsten ingen timeløn, og ingen indtjening. På denne måde sikrer du dig samtidig, at din kalender ikke kun er fyldt op med kunder til halvpris, men at der også er plads til de kunder der gerne vil betale fuldpris.

Signaler en deal kan sende

Overvej hvad din salon signalerer, og at nogle forbrugere måske kan synes det er et step ned i kvalitet og håndværk, hvis man som frisør bliver en del af en deal. Tænk derfor over, hvordan du bruger dem, og at det er vigtigt at kunden er tilfreds, så de muligvis genbooker ved dig.

Typer af behandlinger – profit

De deals du udbyder skal stadig kunne genere lidt profit til dig, selvom udbyderen tager kommission. Du er jo ikke interesseret i at klippe ”gratis”, med mindre, at det eksempelvis er din elev, som skal have træning. En mulighed kan også være at tilbyde nogle af de behandlinger du kan tjene mere på, som for eksempel en kur i forbindelse med en behandling, eller farvning af bryn og vipper, og hvor din elev kan tage sig af størstedelen af behandlingerne.

 

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her