Førstehjælp til trist vinterhår

Skrevet d. 26/11/2014 - Ingen kommentarer »

hårkur_bapoonOplever du, at dit hår er trist og din hovedbund føles tør og irriteret, så har vi en hjemmelavet hårkur, der kan redde dit hår!

Kokosolie er det nye inden for madlavning, men den er samtidig helt fantastisk at bruge som hjemmelavet hårkur. Olien er nemlig særlig god til at trænge ind i håret og give masser af pleje. Kokosolien kan sørge for, at du opretholder hårets naturlige produktion af fedt, hvilket er særligt vigtigt i løbet af vinteren.

 

Fremgangsmåde:

  1. Tag 1-2 spiseskefulde kokosolie og opvarm denne i enten mikrobølgeovnen eller i et vandbad, til denne får en mere medgørlig konsistens, så det er muligt at fordele i dit hår.
  2. Herefter fordeler du olien i tørt hår og hovedbund. Red forsigtigt håret igennem uden at få det til at filtre.
  3. Olien trænger bedst ind i håret ved en højere temperatur end stuetemperatur. Du kan derfor med fordel komme en plasticpose rundt om dit hår, for at forhøje temperaturen.
  4. Lad olien sidde i mindst 30 minutter. Hvis du har tiden kan du sagtens sove med olien i håret i løbet af natten – stadig pakket ind i en plasticpose og med et håndklæde på puden.
  5. Når olien skal vaskes ud af håret, er det VIGTIGT at du fordeler shampooen i håret, inden du gør håret vådt, for ellers vil det bliver svært at få olien ud.

 

Undgå elektrisk hår!

Skrevet d. 26/11/2014 - Ingen kommentarer »

Der er heldigvis flere ting du kan gøre for at undgå eller mindske sandsynligheden for at få elektrisk hår, så snart du bevæger dig uden for en dør her i løbet af vinteren. Du får 7 simple og brugbare råd her i indlægget:

elektrisk hår_bapoon

1. Tilfør håret masser af fugt
En ting du kan gøre, er at give håret en masse fugt, for så det er mindre modtageligt overfor den tørre luft, der giver elektrisk hår. Du kan læse mere om valg af fugtgivende og plejende produkter til håret her.
Du kan desuden forkæle dit hår ekstra meget ved at bestille tid ved din frisør til en hårkur-behandling!

2. Udskift plastikbørsten med naturlige materialer
Vælger du en hårbørste i naturlige materialer, vil du mindske sandsynligheden for statisk elektrisk hår. Et godt bud kan enten være en træhårbørste eller hårbørste med vildsvinehår.

3. Brug mirakelspray i håret
Der er flere slags sprays, som vil kunne mindske den statiske elektricitet i dit hår.
Du kan bl.a. bruge en saltvandsspray, varmebeskyttelsesspray eller alm. hårspray. Alle vil have en positive effekt, idet de lægger et beskyttende lag om hvert enkelt hårstrå. Du kan med fordel spraye lidt af din valgte spray på din hårbørste, inden du redder håret.

4. Creme virker på andet end tør hud.
En lille smule creme i håret kan faktisk fjerne den statiske elektricitet. Så fordel lidt creme, hvad enten det er ansigtscreme eller bodylotion mellem dine hænder, og stryg langsomt hænderne over håret, men sørg for endelig ikke fedte håret til med for meget creme.

5. Vælg materialer med mindst mulig friktion.
Normalt vælger man en tyk uld- eller bomuldshue til vinter, og disse materialer er rigtig gode til at holde dig varm om hovedet, men de skaber til gengæld også mere statisk elektricitet. Kan du derfor finde en hue forret med eksempelvis silke, vil du opleve at denne skaber mindre friktion. Et alternativ er et binde et tyndt silketørklæde om håret under din hue.

6. Vask håret så lidt som muligt
Ved ikke at vaske håret hver dag, undgår du at vaske hårets naturlige fedtlag ud. Det beskytter nemlig dit hår mod at blive elektrisk.

7. Drop din hårtørrer
Lad så vidt muligt håret lufttørre og undgå at bruge en hårtørrer, da denne fremprovokerer den statiske elektricitet.

Vind to styk Atlassi Argan olier

Skrevet d. 04/11/2014 - 2 Kommentarer »

Overordnet er Atlassi Argan olien et vidundermiddel til dig, der ønsker at forkæle dig selv! Som et stort plus har olien en helbredende virkning i den forstand, at olien forebygger spaltede hårspidser og øger hårets fleksibilitet. Olien indeholder de gode e-vitaminer og er parabene- og parfumefri! Desuden mindsker olien en irriteret hovedbund og er effektiv mod skæl. Så skynd dig at deltage i konkurrencen!

Det eneste du skal gøre er at skrive navnet på den person, du ønsker at dele præmien med i kommentarfeltet på Facebook, og give denne person et par søde ord med på vejen. Så trækker vi en vinder tirsdag d. 11.11!

arga nkonkurrence

Konkurrencen udløber den 11. november 2014

Argan oliens historie

Argan olien udvindes fra Argan træernes kerner, som vokser i Atlasbjergene i Marokko, og produktet er 100% naturligt!

Når man fremstiller selve Argan olien, adskiller man kernen fra skallen, hvorefter kernen koldpresses under en mekanisk process.  Årsagen til at man koldpresser Argan olien, er at man ønsker at bibeholde alle de gavnlige elementer den har for både hud, hår og negle, og denne bevareres kun ved koldpresning. Når man har presset olien frafiltreres overskydende spor fra kernen, så Argan Olien kun består af den lækre olie. Du kan kende olien på dens gyldne farve og dens milde naturlige duft.

Konkurrencen udløber den 11. november 2014

Livløst vinterhår – nej tak!

Skrevet d. 03/11/2014 - Ingen kommentarer »

Den kolde vinter fører en meget tør luft med sig! Dette kan resultere i, at dit hår bliver udtørret, mat og trist at se på. Kuren til smukt vinter hår er derfor fugt, fugt og atter fugt.

Det er oplagt, at du vælger en fugtgivende shampoo, så du allerede ved hårvasken tilfører fugt til håret. Gå gerne efter en shampoo uden for meget sulfat, da sulfat fjerner hårets naturlige fedtlag og derfor kan få håret til at se endnu mere trist og tørt ud. Hvis du gerne vil vide mere om, hvad de forskellige ingredienser i en shampoo gør ved dit hår, så læs med her.

02J68235

Vi anbefaler, at du bruger en fugtgivende kur eller maske til dit hår et par gange om ugen i løbet af vinteren, da denne giver ekstra næring til dit hår.

Du kan desuden bruge en fugtgivende balsam, som lægger en beskyttende hinde om hvert hårstrå. Denne skal du putte i håret, efter du har brugt hårkuren eller hårmasken.

Læs om rækkefølgen du skal pleje dit hår i her.

Synes du stadig dit hår ser trist ud trods de mange anstrengelser med både shampoo, kur og balsam, så er der endnu et trick til at slippe af med livløst og tørt vinterhår. En hårolie vil give dit har ekstra shine og få det til at se flot og sundt ud! Så er du heldig, at Bapoon.dk lige nu udlodder to styks lækre Argan hårolier!

 

Gør din salon klar til det nye år

Skrevet d. 01/11/2014 - Ingen kommentarer »

godt nytår_6Først og fremmest er det vigtigt at du overvejer, hvad du ønsker din salon skal signalere, så alt hvad du foretager dig er i overensstemmelse med dine værdier.

Indfør “månedens fokus”
Der er mange måder, hvorpå du kan optimere din salon. Men alle tiltag kræver overskud, gode overvejelser samt at du går all-in på at få mest muligt ud dine ideer.

Bapoon.dk giver dig gode råd til hvad januars fokus kan være:

1. Kunderne er altid glade for rabatter og tilbud:
Her er det kun fantasien der sætter grænser, og du kan evt. give rabatter på en bestemt type behandling eller give rabat i de tidsrum, hvor der er stille i salonen.
Husk at reklamere med dine tilbud alle steder du kan komme i tanke om.

2. Tilbyd kunden noget ekstra:
Det er ikke til at komme uden om, at alle elsker at få en oplevelse ud over det sædvanlige. Du kan sørge for, at din kunde føler sig ekstra forkælet hos netop dig – opnår du dette, er du nået langt, og kunden er mere tilbøjelig til at booke en tid hos dig igen.

  • Du kan i januar måned tilbyde alle dine kunder en varm vaskeklud, som du gør fugtig og varmer i mikroovnen. Denne bringer du så til din kunde på en lille bakke sammen en kop god the eller kaffe. Sælger du en håndcreme i din salon, vil det være oplagt ligeledes at vedlægge denne, for at øge mersalget.
  • En anden mulighed er at du serverer noget ”særligt”, såsom hjemmebagte småkager, kage, et glas vin, varm saft eller andet, som ikke er standard hos dine konkurrenter.

 

3. Ændr din vinduesudstilling og tænkt kreativt:
Kan du komme på noget særligt til din vinduesudstilling, som vil tiltrække kunder, er du nået langt. Det er kun din fantasi der sætter grænser, og der skal efterhånden lidt til for at kunne skille sig ud.

  • Du kan lave et samarbejde med din lokale cykelhandler og placere en cykel i dit udstillingsvindue med en cykelkurv fyldt med lækre produkter.
  • Du kan hænge produkter op i snore ned fra loftet, så det bliver lidt mere dekorativt.
  • Du kan lave et sne-tema i januar måned, hvor du pynter din vinduesudstilling med kunstig sne.

 

4. Sørg for at inddrage din kollegaer:
Vigtigst af alt: brug dine kollegaer til at komme på gode ideer og udnyt hinandens kompetencer!

Rigtig god fornøjelse.

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her