Gode råd til solbeskyttelse af håret

Skrevet d. 23/04/2015 - Ingen kommentarer »

Den herOm sommeren ved du, at det er nødvendigt at beskytte din hud med en passende faktor solcreme, idet du nødig vil solskoldes. Men er du klar over, at dette også gælder dit hår og din hovedbund? Det er vigtigt at beskytte sit hår i solen – specielt om sommeren, hvor solens UV-stråler (ultraviolette stråler) er ekstra hårde og skadelige for både dit hår og din hud. Du skal derfor passe ekstra meget på dit hår, mens du nyder varmen, solen og det lækre vejr, hvis du vil opretholde dit sunde og velplejede hår. Det gavner også dit hår at holde siesta eller opholde dig i skyggen – solen er hårdest mellem kl. 12-15.

Bapoon.dk har lavet en liste med gode råd og fordele om solbeskyttelse af håret:

Gode råd og fordele

1. Det er altid godt at holde siesta kl. 12-15, da solens UV-stråler er ekstra hårde ved din hud og dit hår i de 3 timer midt på dagen. Du kan evt. tage en lur indenfor, slappe af under parasollen eller opholde dig i skyggen, mens solen er hårdest.

2. Undgå at få afbleget hår og skoldet hovedbund ved at bære en kasket eller smart solhat.

3. Lige så snart dit hår er i kontakt med sollys, bliver dit hår afbleget af solen, og derved får du også ’lyse’ striber i håret. Dette skader dit hår uanset om du har naturligt eller farvet hår.

4. Hvis du skal opholde dig i klorvand, når du tager på ferie, bør du undgå at få farvet dit hår eller få farvet striber lige inden ferien, idet du vil opleve, at dit hår bliver grønt. Grunden til at dit hår får et grønligt skær er, at der sker en kemisk reaktion. Kloren får metallerne i poolvandet til at oxidere og blive grønne. Det er både blondiner, brunetter og rødhårede, som kan få det grønlige skær i deres hår ved at være i klorvand. Jo lysere dit hår er, desto nemmere har det ved at opfange det grønne skær. Hvis du er uheldig og oplever at dit hår får et grønligt skær, kan du bruge en silver shampoo, som trækker det grønne skær ud af håret.

5. Der er en effektiv vej til at beskytte håret mod solens stråler: nemlig vha. hårprodukter, der indeholder UV-beskyttelse ligesom ved alm. solcreme.

6. Det er ikke kun solen der ’ødelægger’ og slider dit hår i solen og varmen. Når du bader i klor og saltvand ødelægger det dit hår, da håret mangler ekstra fugt i varmen. Dette betyder, at hvis dit hår er tørt, så er håret langt mere modtageligt ift. saltvand eller klorvand, som det tørre hår labber i sig så snart du hopper i vandet. Saltvand og klorvand gør dit hår endnu mere tørt og slidt, end hvis du undgår at hoppe i havet eller poolen.

7. Idet du ønsker at have dit hår i mindre kontakt med saltvand og klorvand, kan du nøjes med at sætte dit hår op, holde det op over vandet eller bruge en badehætte, så undgår du mindre udtørring og slid af håret. Dette er blot én af grundende til, at det er vigtigt at pleje dit hår ekstra godt med hårprodukter, der indeholder UV-beskyttelse og after sun ingredienser i både din hårshampoo, conditioner, UV-spray, hårolie samt evt. hårkur om sommeren. Det er særligt vigtigt, når du befinder dig i solen og i varmen eller bader i salt- eller klorvand.

8. For at være sikker på at de solbeskyttende hårprodukter du køber beskytter mod-UV stråler, kan du tjekke produktets mærkat, hvor der fx står oplyst ‘UV’, ‘Sun protection’ eller lignende.

9. Der er forskellige mærker, der fremstiller solbeskyttende produktserier for at sikre, at forbrugerne kan beskytte deres hår på den bedste måde om sommeren. Mærker der bl.a. fremstiller solbeskyttende produktserier er Glynt og Wella SP:

Glynt
Glynt har fremstillet en produktserie med produkterne Sun Care Shampoo og Sun Care Conditioner.

* Sun Care Shampoo er nærende, fjerner rester fra klor og saltvand. Produktet er godt til hår der er ude i meget sollys.

* Sun Care Conditioner er en balsam, der bibeholder og beskytter fugten i dit hår, og samtidig intenst plejer håret og genopbygger hver enkelt hårstrå. Dette produkt sprayes og fordeles i håndklædetørt hår og må ikke vaskes ud.

Wella SP
Wella SP står bag serien SP Sun med produkterne Sun Care Shampoo, After Sun Conditioner, Sun Concentrate After Sun Fluid og Sun UV Spray.

* Sun Care Shampoo, er en shampoo til krop og hår, der effektivt fjerner rester fra solprodukter, salt og klor. Dit hår gennemfugtes, nemmere at redde ud og bliver mere glansfuldt.

After Sun Conditioner, er en conditioner, der aktivt beskytter dit hår mod udtørring og hurtigt reparerer håret. Produktet gør håret mere fleksibelt, blødt og glansfuldt.

Sun Concentrate After Sun Fluid, er en creme, som langvarigt giver fugt og lindring til hår, krop samt hovedbund. Produktet masseres ind i håret og må ikke vaskes ud. Den plejer dit hår og gør det lettere at redde ud.

* Sun UV spray, beskytter dit hår mod solens skadelige stråler og passer til alle hårtyper. Sprayen trænger dybt ind i håret, samtidig med at den beskytter mod klor og saltvand. Sprayen efterlader dit hår gennemfugtet og virker desuden vandafvisende, da den indeholder avokadoolie.

Bapoon.dk ønsker dig held og lykke med din solhårpleje til sommer!

Bliv klogere på erhvervsforsikringer

Skrevet d. 16/04/2015 - Ingen kommentarer »

Er du i tvivl om, hvorvidt du har de rette forsikringer og er dækket godt ind, så læs med her og bliv klogere på erhvervsforsikringer til frisører og frisørsaloner.

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Du skal, som selvstændig og indehaver af en frisørsalon, have en arbejdsskadeforsikring. Denne forsikring dækker arbejdsulykker, hvor medarbejderne er involveret, i forbindelse med det arbejde, de udfører i salonen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne kun omfatter medarbejderne, som er ansat i virksomheden og derfor ikke dig som indehaver.

Frivillig arbejdsskadeforsikring
Du kan som selvstændig tegne en frivillig arbejdsforsikring. Denne gælder på samme vilkår som den lovpligtige i forhold til medarbejdere. Denne forsikring går ofte under navnet ”indehaverforsikring”.

En arbejdsskadeforsikring dækker typisk:
• Erstatning ved tab af erhvervsevne
• Godtgørelse ved varige mén
• Overgangsbeløb ved dødsfald
• Erstatning ved tab af forsørgere
• Godtgørelse til efterladte
• Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler

Ansvarsforsikring: Erhvervs- og produktansvarsforsikring
Denne form for forsikring dækker økonomisk, hvis du bliver pålagt erstatning for en skade, som enten dine medarbejdere eller kunder har anmeldt.

Eksempler på ansvarsforsikringer:
Erhvervsansvarsforsikring dækker, hvis du eller dine medarbejder udfører en handling, som ødelægger kundens hår.
Produktansvarsforsikring vil dække, hvis du bruger et defekt produkt, som ødelægger kundens hår.

Årsager til at du bliver pålagt erhvervs- og produktansvar vil typisk være:
• Salonens ydelser eller produkter resulterer i en skade
• I forbindelse med medarbejders udførsel af arbejde forekommer der skade på personer eller ting
• Smerte eller tabt arbejdsfortjeneste for en medarbejder, som ikke er dækket ind under tabt arbejdsfortjeneste.

Erhvervsforsikringer
En erhvervsforsikring kan ses som din virksomheds basisforsikring.

Vi lister her nogle områder, som du kan overveje at forsikre dig imod.
Er uheldet ude, er det en god ide at forsikre sig mod knuste ruder (glasdækning), skade/ulykke ved transport af varer, maskiner, elektronik, vandskade og tyveri. Denne forsikring kan ligeledes dække de drifts- og meromkostninger som en skade medfører, mens du genetablerer din virksomhed.

Nogle forsikringsselskaber tilbyder desuden en form for Netbanksforsikring, som dækker elektronisk indbrud i din netbank.

Lovpligtig bil-ansvarsforsikring
Har du en bil tilknyttet din salon, er det lovpligtig at have en ansvarsforsikring tilknyttet denne. Den dækker eventuelle skader, som du og bilen påfører andre – den dækker dog ikke skader på eget køretøj.

Du kan her udfylde  nogle simple informationer og indhente tilbud på forskellige typer af forsikringer.

Er din frisør økologisk, miljøvenlig og ’grøn’ ?

Skrevet d. 08/04/2015 - Ingen kommentarer »

Beautiful woman with flower wreath.Der er forskellige goder og fordele ved at vælge en økologisk, ’grøn’ og miljøvenlig frisør frem for en ’almindelig’ frisør, der ikke har fokus på at være 100 % økologisk og miljøvenlig.
Det kan være svært at vide som forbruger, hvorfor man skal prioritere økologi og miljøvenlighed. Det gavner i stor stil din krop og hud at vælge de økologiske, ’grønne’ og miljøvenlige frisører og saloner. De fleste ønsker vel at byde sin krop og hud det bedste, uden at at behandlingerne og produkterne skader den. Bapoon.dk giver dig derfor goderne og fordele ved at vælge nogle mere skånsomme behandlinger for dit hår og hud.

Som forbruger er du garanteret, at salonen er 100 % økologisk og miljøvenlig, hvis du får behandlinger hos en salon, der har et ’Grøn Salon’ certifikat/diplom eller et andet diplom og certifikat på, at salonen er økologisk og miljøvenlig.

Bonusinfo om Grøn Salon:
En Grøn Salon overholder de regler, der er for at være en Grøn Salon. Salonens hårprodukter, som bruges i behandlinger samt sælges i salonen, er blevet godkendt af Grøn Salon. Alt hvad der bliver serveret af forfriskninger i salonen er økologiske og de rengøringsmidler, der anvendes til rengøring i salonen er svanemærkede. Indehaveren af salonen har selv deltaget i Grøn Salon kurset ’God kemi i en Grøn Salon’, hvor frisørens ansatte frisører og frisørelever er grundigt blevet sat ind i alt om, hvad en Grøn Salon må og skal gøre.

Har du allergi og eksem?
Hvis du ikke i forvejen lider af allergi og eksem, vil det i stor stil gavne din krop samt hud at få din frisørbehandling hos en økologisk og miljøvenlig frisør.
Til dig som endnu ikke lider af allergi og eksem, men som ønsker at forebygge dette skadelige problem – mindsker du chancerne for at få det ved at gå hos en frisør, der er en certificeret Grøn Salon.

Når du som forbruger vælger en ’almindelig’ frisørsalon at få behandlinger hos, kan du fx opleve at frisøren anvender produkter i din behandling, hvor produkterne muligvis indeholder farlige kemikalier samt allergifremkaldende stoffer, som din hovedbund er i berøring med.

Find ud af om din frisør er en certificeret økologisk, ’grøn’ og miljøvenlig salon på følgende måder:
• Tjek salonens hjemmeside ud og se om de har et ’Grøn Salon’ certificeringsbevis på deres hjemmeside.

• Tjek listen over Grøn Salon’s grønne saloner lige her.

• Se om der hænger et Grøn Salon diplom et sted i salonen.

• Du kan ringe eller skrive en mail til den valgte salon for at høre om de har et certificeringsbevis for at være en del af Grøn Salon eller koblet til et andet sted, der giver bevis for at de er en godkendt økologisk og miljøvenlig frisørsalon.

• Ring til Grøn Salon og spørg dem, om den salon du ønsker at få behandling hos er godkendt af dem.

Ofte er de økologiske, ’grønne’ og miljøvenlige saloner gode til at promovere, at de er til dig, som ønsker at passe på dig selv, så det er bare med at holde øje.

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her