Sådan skriver du et fantastisk nyhedsbrev

Skrevet d. 20/04/2016 - Ingen kommentarer »

Generelt om nyhedsbreve
Et nyhedsbrev er en nem, billig og målbar metode at nå dine salonkunder på. Du kan med det rette indhold skrive målrettede nyhedsbreve, som virkelig fanger dine kunders interesse og giver dem brugbar og relevant viden, som i sidste ende kan gavne din salon og øge omsætningen.

Den nemmeste måde at sende nyhedsbreve ud på er via e-mail. E-mails har den fordel, at du kan se åbningsraten (hvor mange som åbner dit nyhedsbrev), og linker du til din hjemmeside eller andet, kan du tilmed se klikraten (hvor mange som klikker på dit link).

NyhedsbrevNøglen til succesfulde nyhedsbreve
Det absolut vigtigste er at dine modtagere af nyhedsbrevet finder det interessant, relevant og fangende. Opnår du dette, vil dine læsere igen og igen åbne dine nyhedsbreve, og på den måde forbedrer du kundeloyalitet til din salon.

Bapoon.dk deler ud af sin erfaringer med nyhedsbreve.

1. Fængende emne på dit nyhedsbrev
Fang læseren med et interessant, undrende eller provokerende emnefelt, som afslører, hvad nyhedsbrevet omhandler, og gør læsere nysgerrig uden at overdrive. Emnefeltet skal ikke være længere end én linje, maksimum 50 tegn.

2. Introduktionen
Introduktionen skal gøre læseren endnu mere interesseret i at læse resten af nyhedsbrevet til ende. Introduktionen skal komme med enten hovedpointen, og har du flere forskellige pointer, tager du den bedste, mest relevante og interessante pointe og skriver om denne i introduktionen. Du må ligeledes gerne skrive en appetitvækker til de andre emner her.

3. Opbygning af nyhedsbrev
Du kan vælge mellem at sende et nyhedsbrev ud omhandlende et bestemt emne. Her giver hovedpointen sig selv. Nogle saloner vælger at bruge nyhedsbreve til at give deres kunder flere forskellige informationer om nyheder og ting, der er sket i salonen siden sidste nyhedsbrev. Her må du vælge, hvilken information du anser til at være mest relevant for dine kunder og placere denne i starten af nyhedsbrevet. Slut ligeledes af med noget godt indhold eller information i nyhedsbrevet. Undersøgelser viser nemlig, at læseren tenderer til at bruge længst tid på starten og slutningen. Skriver du derfor et længere nyhedsbrev om et bestemt emne, så slut af med noget godt indhold. Lige meget hvilken type nyhedsbrev du skriver, så husk den røde tråd.

4. Del ud af din unikke viden
Udsender du et personligt nyhedsbrev omhandlende et bestemt emne inden for hårverdenen, så brug den unikke viden du har tilegnet dig som frisør. Dine kunder vil elske at gøre brug af din viden. Du kan skrive om nogle af de spørgsmål og emner dine kunder ofte stiller dig. På denne måde sikrer du dig, at dine kunder synes indholdet er relevant og brugbart, og allerede her er du nået langt.

Ideer til indhold
• Skriv om tips og tricks i forbindelse med hår og farvning.
• Lav guide til brug af produkter.
• Forklar hvad forskellige produkter kan, og hvilken værdi de giver for kunden.
• Brug nyhedsbrevet til mersalg og sælg nye produkter i salonen eller kampagner ved at gøre dine kunder opmærksomme på det i nyhedsbrevet.
• Oplys dine kunder om tilbud og sæt i denne forbindelse gerne begrænsning på, i form af at ”tilbuddet gælder hele juni” eller ”tilbuddet gælder kun til og med lørdag”.

5. Skriv personligt
Vi anbefaler, at du skriver ”du” og ”dig”, for at gøre nyhedsbrevet personligt. Når du referer til din salon eller personale, kan du med fordel skrive ”vi” og ikke kun salonens navn. Skriv desuden i nutid eller før nutid.

6. Overvej tonen
Læseren skal ikke falde i søvn, fordi sproget er kedeligt og meget formelt, men samtidig ønsker du ikke at bruge talesprog og slang.

7. Længden
Skriv et nyhedsbrev mellem 200 – 800 ord alt efter, hvor meget du har at fortælle dem. Hellere et kort nyhedsbrev, som er relevant end en masse fyld.

3 ting du IKKE må skrive i dit nyhedsbrev
• Du må ikke ”snyde” din modtager til at åbne nyhedsbrevet, ved at lave en fangende emnelinje, som ikke er tro mod indholdet.
• Skriv aldrig bandeord
• Skriv kun, hvad du ved er rigtigt, og ikke hvad du tror

5 klassiske og stilfulde herrefrisurer

Skrevet d. 17/04/2016 - Ingen kommentarer »

Herrefrisurer

Hårmoden skifter hele tiden, men enkelte frisurer er så klassiske og stilfulde, at du ikke behøver bekymre dig om, de går af mode.
Du kan her læse om de stilfulde frisurer og blive klogere på, om de vil passe til din ansigtsform, hårlængde, hårtykkelse og hårstruktur.

1. Tilbagestrøget hår
Denne form for klipning er en sand klassiker og den kan styles, med forskellige produkter, så looket varier alt efter om det er en glansfuld eller en mat voks, som kommes i håret. Her er det vigtigt at strukturen i håret er den rette og har du meget tykt hår skal det tyndes en smule. Som det fremgår af navnet skal hår være længere på toppen og med korte sider.

2. Bombage
Den minder til dels om det tilbagestrøget hår, men med mere volumen på toppen og skarpere og kortere kanter i siderne og bagpå, til trods for at looket er blødt. Denne form for klipning kræver vedligeholdelse og den rigtige styling, for at opnå den rette effekt.

3. Sideskilning
Denne form for frisure har et meget klassisk og pænt look. Du skal have kortklippet hår, hvor der er lidt mere længde på toppen og ud fra skilningen. Her er det vigtigt, at nakken er klippet kort.

4. Undercut
Denne type af klipning, vil nogle altid få klippet og det kræver sin type at have langt hår på toppen og helt kort maskinklippet i siderne.

5. Det lange hår
Lige meget, hvilket årti vi befinder os i, vil man altid se folk med mellemlangt hår ned til skuldrende. Her er det vigtigt at du lige som piger, ikke lader dit hår blive for slidt, så dine spidser spalter til alle sider. Dette giver dig et mindre flatterende look. Du kan læse en guide til hårpleje.

Generelt
Har du som kunde et ønske til en frisure du ønsker, er det en god ide at vise din frisør et billede, men om du kan få en frisure tilsvarende afgøres af din hårlængde, hårtykkelse og hårstruktur.

Vil du gerne klippes i morgen? På Bapoon.dk kan du nemt finde ledige frisørtider i din by.

Hvad kan du trække fra i skat?

Skrevet d. 07/04/2016 - Ingen kommentarer »

Vil du ligeledes gerne vide, hvad og hvornår du kan trække forskellige ydelser og genstande fra i skat? Bapoon.dk har opsat de vigtigste regler for dig og lister de genstande og ydelser, som du som frisør ofte kan trække fra i skat.

I år 2016 kan trække nødvendige udgifter i forbindelse med arbejde, om overstiger 5.800 kr. Skriv din udgifter som overstiger 5.800 kr. på din årsopgørelse rubrik 58.Penge
Betingelser for at få skattefradrag:

• Der skal være tale om udgifter, som ikke er private, men nødvendige for at erhverve, sikre eller vedligeholde din indkomst
• Du skal kunne dokumentere dine udgifter
• Du skal være lønmodtager og SU tæller ikke som løn
• Hvis du er lønmodtager og samtidig driver en selvstændig virksomhed, kan du kun få fradrag for udgifter, du ikke får fradrag for i din virksomhed

Følgende kan du trække fra i skat:
• Udstyr som oversiger de 5.800 i udgifter. Dette kan eksempelvis være frisørsakse.
• Kursusudgifter kan ligeledes trækkes fra, hvis kurset har til formål at vedligeholde eller opdatere din faglige uddannelse og den samlede pris overstiger 5.800 kr.
• Rejseudgifter

Obs:
• Du kan normalt ikke få fradrag for udgifter til tøj og mad, kun hvis dit tøj er ganske særligt, i form af en uniform eller lignende. Normalt pænt arbejdstøj kan derfor ikke trækkes fra, det skal nævnes at nogle frisører har held med det.

Listen over ting du kan trække moms fra

Skrevet d. 07/04/2016 - Ingen kommentarer »

PengeDu kan trække moms fra de udgifter, du har til at sikre din virksomheds indkomst. Udgifterne trækker du fra i din virksomheds årsregnskab, men husk du skal kunne dokumentere de udgifter, du trækker fra. Det kan f.eks. være udgifter til advokat, revisor, markedsundersøgelser, udstyr, telefon, reklame osv. Det kræver dog at du er momsregistreret på det tidspunkt, du køber varerne eller bruger ydelserne.

Du kan trækken moms fra ved følgende situationer:
• De varer du køber til videresalg
• Emballage, dette kan være plastikposer, indpakningspapir eller gaveæsker
• Varetransport
• Køb og udgifter til reparation og vedligeholdelse af driftsmidler, så som vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine
• Hvis du lejer lokaler til virksomhedens brug, og udlejer opkræver moms af huslejen, har du lov til at fradrage momsen af huslejen
• Opførsel og reparation af dit frisørlokale
• Annoncer
• Reklameartikler og reklametryksager
• Tryksager og kontorartikler
• Mobiltelefon og fastnet, når denne vurderes som et driftsmiddel
• Internet i salonen
• Magasiner, blade og aviser, så længe disse er til disposition for kunderne. Nogle frisører dog har problemer med at kunne trække aviser fra, hvis de kun holder én avis
• Blomster og udsmykning
• Brandslukningsudstyr
• Brændsel, el, gas og vand til virksomheden
• Sikkerhedsudstyr, så som udsugning
• Forsikring
• Rengøring
• Restaurantbesøg i forbindelse med arbejde kan du trække fra med 25% af momsbeløbet, hvilket kan være i forbindelse med kursusaktivitet.
• Hoteludgifter kan du trække fra med 100 % af momsbeløbet, hvilket kan være i forbindelse med kursusaktivitet
• Alt til husholdning herunder toiletpapir, opvaskemiddel, opvasketabs osv. Det skal bare kunne dokumenteres at du bruge det i salonen

Du kan ikke trække moms fra:
• De udgifter der kun vedrører dig som privatperson, da dette er privatforbrug
• Sociale personale arrangementer

Vær særlig opmærksom på:
• Hvis du har købt varer til brug i din virksomhed og senere bruger de pågældende varer til private formål, skal du betale moms af dem

Har du flere kommentar til, hvad frisører kan trække fra, så vil Bapoon.dk rigtig gerne vide det. Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her