Undgå klager fra kunden & hvilke muligheder har kunden for at klage?

Skrevet d. 28/01/2016

Sådan undgår du klager fra kunden:
Sørg altid for, i starten af din konsultation, at tage en dialog med kunden om, hvad han eller hun ønsker. Gentag gerne, hvad i finder frem til, så der ikke opstår nogen misforståelser. Er du i den ”heldige” situation, at kunden giver dig frie tøjler og ønsker, at du klipper eller farver deres hår, alt efter, hvad du synes vil klæde kunden? Så er det stadig meget vigtigt, at du fortæller og demonstrerer, så hvidt det er muligt, hvad det specifikt er du har tænkt dig, så kunden kan komme med indsigelser. Det er meget vigtigt, at man forventningsafstemmer, så alle parter er helt enige om, hvad der skal ske.

I tilfælde af, at kunden ønsker at klage:
Er du så uheldig at en kunde vil klage, skal de igennem følgende procedure:
1. Først skal der klages til frisøren og du har derfor mulighed for at finde en løsning sammen med kunden.
2. Kan frisøren og kunden ikke nå til enighed, skal kunden bringe klagen til Center for Klageløsning. Her er det kun muligt for kunden at klage, hvis behandlingens pris overstiger 1000 kr. Det vil koste kunden 100 kr. at få behandlet deres sag her.
3. Kommer der ingen løsning ud af dette, er det muligt for kunden at klage til forbrugerklagenævnet, som har frisører tilknyttet, som vurderer om kunden har ret til sin klage. Dette koster kunden 400 kr. som kunden får tilbage, hvis denne får medhold.

En ting, som er meget vigtigt i en klagesag er, at kunden har beviser for, hvad de vil klage over. Så oplever kunden en allergisk reaktion, skal de tage billeder med det samme. Hvis kunden ikke har billeder af håret før deres behandling ved frisøren, kan det være svært for dem at klage, fordi de ikke har beviser for, at det er frisøren, som har ”ødelagt” deres hår. En frisør kan eksempelvis have farvet håret i en farve, som ikke er i overensstemmelse med det aftalte eller have klippet for meget af håret. Der kan være mange årsager til en klage, og derfor gentager vi at det er vigtigt, at have en god dialog med kunden inden, frisøren går i gang.

Besøg Bapoon.dk for at booke din næste frisørtid.

Del via email

Der er lukket for kommentarer.

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her