5 overvejelser du skal gøre dig inden barbering

Skrevet d. 14/07/2016

Vil du gerne have styr på dit skæg?
Babering med skraber Din barbering er din personlighed udadtil. Det er din måde at skille dig ud på eller blende ind i mængden. Nogle anser opgaven som uoverskuelig, når det skal ordnes hver morgen. Andre kan lide at bruge tid og kræfter på barberingen. Ligegyldigt hvilken gruppe du hører til, så er det værd at overveje 5 nedenstående trin, før du kaster dig ud i barberingen. Det er vigtigt for mange mænd at gøre oplevelsen til en rutine, og det kan nedenstående guide hjælpe dig til.

Barbering er et fast ritual hos næsten alle mænd, og det er derfor vigtigt at vide mere om. Når det er sagt, findes der ikke nogen facitliste ved barbering.

1. Skraber, maskine eller skægtrimmer?
Gør op med dig selv, hvad du er mest komfortabel med. Skal du vælge en skraber? En maskine? Eller måske en skægtrimmer? Der findes uanede muligheder inden for barberingsgrej. Hvis du bruger en kniv til barbering, skal du være opmærksom på, at det kræver tålmodighed. Hvis du vil barbere dig hver morgen, anbefaler Bapoon.dk en maskine. En skægtrimmer er til dig, der stadig vil beholde lidt af dit skæg.

2. Hvilken skægfrisure passer til dig?
Det er altid svært at vælge, hvordan dit skæg skal se ud. Først og fremmest skal din skægtype passe til din ansigtsform. Her kan du læse en guide, vi tidligere har skrevet for at finde den rigtige frisure http://blog.bapoon.dk/skaegfrisure-til-din-ansigtsform/. Derudover er der et aspekt, der hedder mode. Går du op i at passe ind i mængden eller vil du gerne lade dit skæg udskille sig fra andre skæg på gaden?

3. Hvad tillader din økonomi?
At barbere sig og holde et skæg kan godt være en dyr affære, men det behøver ikke at være det. Først og fremmest skal du have købt det rette grej til din barbering. Blev det maskinen eller kniven? Og hvad med penge til forplejning af dit skæg? Der findes utallige cremer, sæber og forplejningsmidler til dit skæg – som en efterbehandling efter din barbering. Gør op med dig selv, om du vil bruge mange eller få penge på dit skæg.

4. Har du overhovedet tid?
Er du typen, der barberer dig hver morgen eller er du tilfreds med en ugentlig fredagsbarbering? Det er i hvert fald vigtigt at overveje, om du har tid til at gøre det hver morgen. Hvis det er barbering på gammeldags facon, er det nok nærmere én gang om ugen, da det kræver en del tid og kræfter. Sørg for at opbygge en fast rutine med din barbering, så du ikke bliver presset på tid.

5. Lyst til at forkæle dig selv med en oplevelse?
Hvis du er kørt træt i din egen barbering og alle de mange produkter og maskiner, så kan du få lidt fri fra skægstubbene i vasken og lade dig forkæle hos en barber. Læn dig tilbage i stolen med en af de grønne. Det er en stor oplevelse at være hos en barber første gang, og det er helt sikkert pengene værd. Book din næste tid på Bapoon.dk.

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her