8 sikre tips til sundt hår

Skrevet d. 23/09/2014

shutterstock_119142982

Efteråret er over os og lige om hjørnet lurer den grumme vinter. Du ved hvad det betyder: kulde, regn, frost og helt umuligt hår!

Kulden er hård ved manken og du er langt fra den eneste, der oplever at dit hår er mere tørt og livløst, for ikke at tale om elektrisk, om vinteren.

Det bedste du kan gøre, er selvfølgelig at lade en frisør kigge på dit hår og hjælpe dig med at finde ud af hvilke produkter og tiltag, der kan hjælpe dig til et sundt og stærkt hår – også om vinteren.  Men der er også ting du selv kan gøre for at passe på dit hår i tiden mellem dine frisørtider.

Hos Bapoon.dk har vi fundet frem til 8 simple tips, som vi klart vil anbefale dig at gøre til en fast del af din hårplejerutine.

 

1. Benyt kun shampoo få gange om ugen
Er du en af dem, der ikke bevæger dig uden for en dør, inden du har givet dit hår det daglige skumbad? Stop det nu! Jo oftere du vasker dit hår med shampoo, desto mere fedtet og livløst bliver dit hår faktisk. Hver gang du vasker håret aktiverer du talgproduktionen i din hovedbund og det er talg, der får dit hår til at fedte. Skærer du ned på antallet af ugentlige hårvaske, vil du også opleve at dit hår med tiden vil virke mindre fedtet.

Pssst! Hvis du synes det er svært at afvænne håret fra den daglige vask, vil vi anbefale dig at bruge en tørshampoo. Den fjerner rester af stylingprodukter og giver håret et frisk look.

 

2. Skift balsam og shampoo ofte
Vi har lige fastslået at du skal skære ned på de hyppige hårvaske, men du kan gøre endnu mere for at bekæmpe fedtet og livløst hår ved at skifte shampoo og balsam ofte. Håret vænner sig nemlig hurtigt til at blive udsat for et produkt, hvorved effekten simpelthen udebliver efter et stykke tid. De første tegn på at dit hår har vænnet sig til en shampoo, er at håret har svært ved at skumme og din hovedbund og dine hårrødder føles ekstra fedtet efter vask.

Gør det derfor til en vane at købe nye produkter hver gang du køber hårshampoo og balsam. Du kan selvfølgelig sagtens skifte tilbage til et gammelt mærke efter et stykke tid, men undlad at købe det samme produkt igen og igen.

 

3. Børst ikke dit hår for meget – og hold fingrene væk!
Vi ved det godt. Håret kan blive så fint og blankt, når du lige giver det en tur med børsten. Nogle har også en tendens til at gå og pille ved håret i løbet af dagen. Alt det børsten og pillen er slet ikke sundt for håret, det giver tværtimod flere knækkede hårstrå og minus volumen.

Du skal selvfølgelig ikke helt stoppe med at børste håret, men tænk over hvordan du behandler dit hår i løbet af dagen. Så skru ned for børsteforbruget og giv dine fingre noget andet at give sig til når de keder sig;)

Psssst! Du kan gøre børstningen mere skånsom for håret ved at investere i en børste med naturhår.

 

4. Lufttør dit hår
Det er vist ikke nogen hemmelighed at håret slet ikke er glad for at blive stegt af hårtørrere, glattejern og krøllejern – specielt ikke om vinteren, overophedningen af håret kan medvirke til at gøre håret ekstra elektrisk og uregerligt. På den anden side er det selvfølgelig heller ikke smart at gå ud i kulden med vådt hår, da det lynhurtigt kan forvandle dit hår til istapper. Lad hellere dit hår lufttørre eller benyt kold-luft-funktionen på din hårtørrer (sådan en har de fleste hårtørrere i dag) hvis det skal gå lidt tjept.

 

5. Sørg for at blive klippet regelmæssigt
Hvis du vil have langt eller sundt hår (eller begge dele), er du nødt til at smække rumpetten i frisørstolen med jævne mellemrum – hovedreglen er, at der skal gå ca. 3 måneder mellem hver klipning. Det varierer dog fra person til person. Lad din frisør hjælpe dig med at afgøre hvor ofte det er nødvendigt for dig at få trimmet lokkerne. Sidder du og får lidt dårlig samvittighed over at have udskudt klipningen de sidste 6 mdr? Du kan altid booke din næste tid, lige når det passer dig, på Bapoon.dk.
6. Overlad hårfarvningen til de professionelle
Det er måske nemt at gå ned i det lokale supermarked og købe en omgang hårfarve, men resultatet bliver sjældent godt, og ofte er beslutningen måske ikke helt velovervejet. Hos frisøren får du kyndig vejledning i hvilken hårfarve der passer til dig og du får farvet håret på en professionel måde, hvilket også er lig med den mest skånsomme måde, for dig og dit hår.
Hårfarvning og blegning er dog, som hovedregel, ikke sundt for håret og din frisør vil også råde dig til at undlade at farve håret for ofte.


7. Benyt dig af en hårkur nogle gange om måneden
Halleluja, hvor kan en hårkur bare udrette førstehjælpsmirakler for tørt, kedeligt og vintertrist hår. En hårkur har en plejende og fugtende effekt på håret, og du vil ofte kunne mærke og se resultaterne straks efter brug. Der findes flere typer af hårkure, nogle kan du endda lave selv, så prøv dig lidt frem og find ud af hvilken der gør underværker for dig. Du kan også prøve med en af de populære olier til håret

 

8. Indtag vitaminer og spis sundt og varieret
Både dit indre og dit ydre nyder godt af dine sunde kostvaner, og selvom man ikke skal stå i vejen for et godt chokoladeædeflip engang imellem, så kan vi altså ikke understrege det nok: Spis sundt og varieret hvis du vil have sundt og smukt hår. Sørg for at få masser af det sunde fedt, fx i fisk, nødder m.m. Som supplement kan du tage b-vitamintilskud, som kan være med til at styrke håret ved daglig indtagelse.

Vi håber du kan bruge disse 8 tips – har du selv nogle gode råd eller alternative hårplejetips vil vi meget gerne høre om det. Skriv en kommentar her eller på Bapoon.dk’s Facebooks-side.

 

Mange venlige hilsner
Bapoon.dk

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her