Bliv klogere på erhvervsforsikringer

Skrevet d. 16/04/2015

Er du i tvivl om, hvorvidt du har de rette forsikringer og er dækket godt ind, så læs med her og bliv klogere på erhvervsforsikringer til frisører og frisørsaloner.

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Du skal, som selvstændig og indehaver af en frisørsalon, have en arbejdsskadeforsikring. Denne forsikring dækker arbejdsulykker, hvor medarbejderne er involveret, i forbindelse med det arbejde, de udfører i salonen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne kun omfatter medarbejderne, som er ansat i virksomheden og derfor ikke dig som indehaver.

Frivillig arbejdsskadeforsikring
Du kan som selvstændig tegne en frivillig arbejdsforsikring. Denne gælder på samme vilkår som den lovpligtige i forhold til medarbejdere. Denne forsikring går ofte under navnet ”indehaverforsikring”.

En arbejdsskadeforsikring dækker typisk:
• Erstatning ved tab af erhvervsevne
• Godtgørelse ved varige mén
• Overgangsbeløb ved dødsfald
• Erstatning ved tab af forsørgere
• Godtgørelse til efterladte
• Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler

Ansvarsforsikring: Erhvervs- og produktansvarsforsikring
Denne form for forsikring dækker økonomisk, hvis du bliver pålagt erstatning for en skade, som enten dine medarbejdere eller kunder har anmeldt.

Eksempler på ansvarsforsikringer:
Erhvervsansvarsforsikring dækker, hvis du eller dine medarbejder udfører en handling, som ødelægger kundens hår.
Produktansvarsforsikring vil dække, hvis du bruger et defekt produkt, som ødelægger kundens hår.

Årsager til at du bliver pålagt erhvervs- og produktansvar vil typisk være:
• Salonens ydelser eller produkter resulterer i en skade
• I forbindelse med medarbejders udførsel af arbejde forekommer der skade på personer eller ting
• Smerte eller tabt arbejdsfortjeneste for en medarbejder, som ikke er dækket ind under tabt arbejdsfortjeneste.

Erhvervsforsikringer
En erhvervsforsikring kan ses som din virksomheds basisforsikring.

Vi lister her nogle områder, som du kan overveje at forsikre dig imod.
Er uheldet ude, er det en god ide at forsikre sig mod knuste ruder (glasdækning), skade/ulykke ved transport af varer, maskiner, elektronik, vandskade og tyveri. Denne forsikring kan ligeledes dække de drifts- og meromkostninger som en skade medfører, mens du genetablerer din virksomhed.

Nogle forsikringsselskaber tilbyder desuden en form for Netbanksforsikring, som dækker elektronisk indbrud i din netbank.

Lovpligtig bil-ansvarsforsikring
Har du en bil tilknyttet din salon, er det lovpligtig at have en ansvarsforsikring tilknyttet denne. Den dækker eventuelle skader, som du og bilen påfører andre – den dækker dog ikke skader på eget køretøj.

Du kan her udfylde  nogle simple informationer og indhente tilbud på forskellige typer af forsikringer.

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her