Brug dine kunder til at skaffe nye kunder

Skrevet d. 02/12/2015

“Introducer en ven”
Dette er et koncept, hvor du opfordrer dine nuværende kunder til at præsentere din salon for deres venner, familie, kollegaer og bekendte – alle som kunne være interesseret i prøve samme frisør, som din kunde.

”Introducér en ven” fungerer på den måde, at din nuværende kunde bliver belønnet, hvis denne person får en fra sin omgangskreds til at booke en tid i din salon og du skal samtidig give denne nye kunde incitament til at booke en tid hos netop dig og din salon.

Hvordan du vælger at gøre dette, er op til dig, men Bapoon.dk kommer her med inspiration til, hvordan det kan gøres:

Incitament
Det er vigtigt at give dine kunder incitament til at anbefale dig og din frisørsalon. Alle ved at mund-til-mund anbefalinger er nogle af de stærkeste, og dem som virker bedst. Derfor er det en særlig god ide at bruge nuværende kunder til at anbefale og fortælle deres venner, bekendte, kollegaer og familie om netop din salon.
For at give dem incitament til at yde dette stykke arbejde, kan det være en ide at belønne dine kunder, hvis de skaffer dig en ny kunde. Dette kan du gøre ved at give dem en gave i form af produkter eller ved at give dem rabat på deres næste behandling, efter de har skaffet dig en ny kunde. For at give nye kunder incitament at vælge dig over, den frisør personen normalt bruger, anbefaler vi ligeledes, at du vælger at give samme belønning til den ”nye kunde”, som kan gå hen og blive til en fast kunde.

Lav nogle små ”belønningskort”
Du kan lave nogle små kort, som den nye kunde skal medbringe ved sin første behandling. Kortet indeholder ligeledes informationer om den person, som har anbefalet din salon, så du kan holder styr og noterer at denne person, skal have rabat på sin næste behandling eller en gave.

Vi har lavet et eksempel på sådan et kort. Meningen er at Bapoon.dk erstattes af navnet på din salon.

”Til” feltet indeholder navnet på den nye kunder og ”fra” indeholder navnet på den kunde, som har anbefalet din salon, skaffet dig en potentiel ny fast kunde og ekstra indtjening. Hvor vidt du vælger at give en gave, som du måske kan få sponsoreret eller rabat – det er op til dig.

Held og lykke med at skaffe nye kunder!

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her