For frisører

Slip af med smerter i muskler og led

Skrevet d. 14/07/2016 - Ingen kommentarer »

Smerter i nakkeEn af de største syndere for smerter i muskler og led er arbejdsstillinger, hvor ryggen bøjes, vrides og drejes eller hvor hænder og led er i unaturlige stillinger. Dette øger risikoen for smerter. Det samme gør en arbejdsstilling, som ikke varierer i løbet af dagen.

Man får hverken ondt af at sidde ned eller stå op en hel dag. Det som giver ondt i muskler og led er at sidde eller stå i den samme stilling, fordi det kan forværre de allerede eksisterende eller påbegyndende smerter i muskler og led.

Dette er grunden til, at alle anbefaler, at du varierer dine arbejdsstillinger. Som frisør, kan det være svært at variere, da klip og farve kræver, at du står eller sidder på en bestemt måde, og dine hænder ligeledes vender en bestemt vej. Eksperterne siger, at der ikke findes en korrekt stilling, men at vejen til færre arbejdssmerter er at variere dine arbejdsstillinger og være bevidst om dette. Samtidig skal det nævnes, at den rette træning en af de bedste kure, mod at mindske smerter i muskler og led.

Et kort og godt råd
Ret dig op og undgå at sidde krumrygget og som en skildpadde, dette er en farlig stilling at sidde i som frisør, siger Videncenter for Arbejdsmiljø.

Gør det til en vane at lave nogle simple øvelser
Bapoon.dk anbefaler, at du gør det til vane at lave nogle forskellige øvelser i pauserne. Det kan være en rigtig god ide at gøre det til en vane at lave et par øvelser i din frokostpause. Løsn op for dine skuldre, nakke, rygmuskler, ben og hænder. Efter du har løsnet op, kan du passende strække ud.

3 simple steps til at ændrer din arbejdsgang

Måske billedet kan give inspiration til nogle simple og gode øvelser.

Smerter i muskler og led1. Skift arbejdsstilling
Justér højden på stolen under en klipning eller farvning.

2. Brug din kunde
Bed din kunde synke lidt ned i stolen eller rejse sig op på sine ben, hvis dette vil gøre en betydelig forskel for din arbejdsbelastning.

3. Vælg fodtøj med omtanke
Godt fodtøj er vigtig for en god holdning og arbejdsposition, så drop de høje hæle.

Sæt gang i din forretning med gode personalemøder

Skrevet d. 14/06/2016 - Ingen kommentarer »

Først og fremmest er det vigtigt at informere dine ansatte i god tid, så du sikrer dig, at de alle sammen kan deltage i personalemødet. Vælger du at give dem løn, er der mødepligt. Du kan holde mødet både inden og efter arbejdstid, du vælger, hvad du synes er mest passende. Der er fordele ved begge tidspunker, og du kan passende teste, hvad du synes fungerer bedst. Måske nogle emner egner sig bedst til et aftenmøde, når du ikke ved, hvor lang tid det vil tage.

En anden god ide er, at hænge et eksemplar af agendaen for personalemødet op, hvis du har brug for at dine ansatte gør sig nogle tanker om mødet, og de emner du vil snakke om. Andre agendaer for møderne, vil du måske foretrække at holde hemmelige indtil selve mødet går i gang.

FrisørfamilieMødet kan ske en bestemt dag i ugen; hvis alle er på arbejde netop denne dag, en gang
om måneden eller hvad der lige passer til mængden af informationer og emner, som skal vendes.

Et personalemøde kan have mange vinkler, og Bapoon.dk kommer her med inspiration til, hvilke vinkler det kan have, og hvilke emner i kan tage op og vende på mødet:

Produkter og kampagner
Personalemødet kan bruges til at få introduktion til nye produkter og gennemgå forskellige produktserier – nye som gamle, prisændringer, tilbud eller kampagner. På denne måde bliver de ansatte klædt på til at kunne give kunden den bedst mulige vejledning og service. Du kan passende give én af de ansatte ansvaret for at fortælle om bestemt produktserie.

Kurser og træningsaftener
Datoer, tilmeldinger, feedback på kurser eller træningsaftener kan vendes på personalemødet.

Events og andre kundearrangementer
Har du lyst og mod på at holde events eller andre arrangementer for dine kunder, kan du informere dine ansatte om planerne for disse, eller i kan sammen stable det på benene, ved at personalet kommer med deres ideer og tanker.

Facebook eller Instragram brainstorming
Ideer og evaluering af opslag på de sociale medier kan ligeledes vendes.

Status for salonen
Det kan være en god ide at informere dine ansatte om forskellige driftstal, du har adgang til via dit bookingsystem. Det kan motivere dem, fortælle at i har solgt rekord mange produkter eller at i har haft den dårligste månedlige omsætning, hvorfor det er ekstra vigtigt, at de har fokus på mersalg.

Ris eller ros
Gode eller dårlige episoder kan ligeledes deles på personalemødet. Ris eller ros fra kunder kan deles som inspiration til at forsætte det gode arbejde eller for at undgå lignende situationer. Det kan ligeledes være en opsang om, at de skal være bedre til at rydde op efter sig selv eller bruge længere tid på kundens hårvask.

Afsked og velkomst til nye ansatte
Opsigelser eller præsentation af nye ansatte kan ligeledes bringes op på et personalemøde.

Nye serveringstiltag
Ændringer i servering af drikkevarer eller noget spiseligt som serveres i salonen, (afhængigt årstiden) kan ligeledes præsenteres på et personalemøde.

Praktiske informationer
Ændring af åbningstider, ferieplaner eller andre praktiske informationer kan drøftes.

Guide: Skab den bedste oplevelse i din salon og øg din indtjening

Skrevet d. 21/05/2016 - Ingen kommentarer »

Det handler først og fremmest om at give kunden en behagelig og god oplevelse i din salon. Bapoon.dk kommer med alle must-do, for at få glade og trofaste kunder.

1. Modtag kunden med et smil og med det samme
Byd altid kunden velkommen, så snart han eller hun kommer ind i salonen. Er du i den situation, at du har en anden kunde i stolen, så sørg stadig for at sige hej, så kunden føler sig set og velkommen i din salon.

2. Sørg for et dejligt venteområde med vand og magasiner
Sørg for at kunderne har tilgang til vand, gode blade, aviser og måske lidt snacks, mens de venter på at det bliver deres tur. Dette giver dem en god start på deres oplevelse i salonen.

3. Er du forsinket, så fortæl kunden det relativt hurtigt

Øg din omsætningNogle gange kan du være forsinket, i så fald er det vigtigt at du lader kunden vide dette, så de ikke bare sidder og venter i uvished. Forsinkelser er træls for kunden, men en god modtagelse, et godt vente område og besked om forsinkelsen gør ventetiden lettere for kunden.

4. Når kunden sidder i frisørstolen
Tilbyd altid kunden noget at drikke, når de sætter sig i frisørstolen, forkæl dem med lidt lækkert – evt. chokolade og find nogle af de nyeste magasiner til dem – dette er med til at forbedre kundens oplevelse.

5. Brug tiden til at fortælle om egnede og gode produkter til kundens hår
Det er oplagt, vigtigt og naturligt, at du bruger den tid kunden befinder sig i frisørstolen og ved vasken, til at fortælle om de produkter du benytter i kundens hår, og hvorfor disse produkter netop er gode. Det er her du virkelig skal forsøge at fange kundens interesse og skabe mersalg. Der kommer ikke mere naturlige tidspunkter at lave merslag end her. Begynder du først at snakke om produkter, når kunden skal til at betale, vil kunden føle dette mere påduttende. Bapoon.dk har ved at spørge forskellige frisører, med mange års erfaring i branchen, erfaret, at et af deres bedste merslags-trick er enten at holde produkterne i hånden eller placere produktet foran kunden, imens de fortæller om det. På denne måde øger du kundens opmærksomhed. Lad endelig produktet stå på bordet foran kunden efter brug, så har kunden muligheden for at studere produktet lidt nærmere og evt. stille spørgsmål, hvis produkterne fanger deres interesse. Har du personlige erfaringer med produkter og bruger du selv produktet, så fortæl endelig kunden dette – da dette gør anbefalingen mere troværdig.

6. Giv kunden verdens bedste hårvask – hver gang
Du skal prioritere at give kunden en god hårvask. Har du god tid, så giv kunden en længere hårvask og en god omgang hovedbundsmassage. Dette kan adskille dig fra dine konkurrenter, og virkelig mange kunder ser hårvasken som det bedste ved at gå til frisøren. Kunden kan blive helt skuffet, hvis denne del er dårlig eller er overstået alt for hurtigt.

7. Spørg ind til om kunden mangler nogle produkter
Inden kunden betaler, så spørg om kunden mangler nogle produkter eller kunne være interesseret i at købe et eller flere af de produkter du har benyttet under behandlingen. Du kan med fordel nævne et enkelt produkt, som du synes vil være særlig velegnet til kundens hår. Hvis kunden virker afvisende med det samme, så gør dette step meget kort, så du ikke giver kunden en træls følelse.

8. Spørg til genbooking
Husk altid at tilbyde kunden en genbooking inden de forlader salonen, takker kunden ja-tak til en ny tid, så tilbyd at skrive tiden op på et kort.

9. Giv kunden gratis prøver
Næsten alle kunder elsker prøver. Spørg dine leverandør om prøver på alle de produkter du sælger i din salon eller køb små beholdere, så du selv kan lave nogle prøver til kunden – dette kan ligeledes forbedre chancen for merslag.

10. Følg kunden til døren
Så vidt det er muligt, så følg kunden til døren og sørg altid for at sige pænt farvel!

Sådan skriver du et fantastisk nyhedsbrev

Skrevet d. 20/04/2016 - Ingen kommentarer »

Generelt om nyhedsbreve
Et nyhedsbrev er en nem, billig og målbar metode at nå dine salonkunder på. Du kan med det rette indhold skrive målrettede nyhedsbreve, som virkelig fanger dine kunders interesse og giver dem brugbar og relevant viden, som i sidste ende kan gavne din salon og øge omsætningen.

Den nemmeste måde at sende nyhedsbreve ud på er via e-mail. E-mails har den fordel, at du kan se åbningsraten (hvor mange som åbner dit nyhedsbrev), og linker du til din hjemmeside eller andet, kan du tilmed se klikraten (hvor mange som klikker på dit link).

NyhedsbrevNøglen til succesfulde nyhedsbreve
Det absolut vigtigste er at dine modtagere af nyhedsbrevet finder det interessant, relevant og fangende. Opnår du dette, vil dine læsere igen og igen åbne dine nyhedsbreve, og på den måde forbedrer du kundeloyalitet til din salon.

Bapoon.dk deler ud af sin erfaringer med nyhedsbreve.

1. Fængende emne på dit nyhedsbrev
Fang læseren med et interessant, undrende eller provokerende emnefelt, som afslører, hvad nyhedsbrevet omhandler, og gør læsere nysgerrig uden at overdrive. Emnefeltet skal ikke være længere end én linje, maksimum 50 tegn.

2. Introduktionen
Introduktionen skal gøre læseren endnu mere interesseret i at læse resten af nyhedsbrevet til ende. Introduktionen skal komme med enten hovedpointen, og har du flere forskellige pointer, tager du den bedste, mest relevante og interessante pointe og skriver om denne i introduktionen. Du må ligeledes gerne skrive en appetitvækker til de andre emner her.

3. Opbygning af nyhedsbrev
Du kan vælge mellem at sende et nyhedsbrev ud omhandlende et bestemt emne. Her giver hovedpointen sig selv. Nogle saloner vælger at bruge nyhedsbreve til at give deres kunder flere forskellige informationer om nyheder og ting, der er sket i salonen siden sidste nyhedsbrev. Her må du vælge, hvilken information du anser til at være mest relevant for dine kunder og placere denne i starten af nyhedsbrevet. Slut ligeledes af med noget godt indhold eller information i nyhedsbrevet. Undersøgelser viser nemlig, at læseren tenderer til at bruge længst tid på starten og slutningen. Skriver du derfor et længere nyhedsbrev om et bestemt emne, så slut af med noget godt indhold. Lige meget hvilken type nyhedsbrev du skriver, så husk den røde tråd.

4. Del ud af din unikke viden
Udsender du et personligt nyhedsbrev omhandlende et bestemt emne inden for hårverdenen, så brug den unikke viden du har tilegnet dig som frisør. Dine kunder vil elske at gøre brug af din viden. Du kan skrive om nogle af de spørgsmål og emner dine kunder ofte stiller dig. På denne måde sikrer du dig, at dine kunder synes indholdet er relevant og brugbart, og allerede her er du nået langt.

Ideer til indhold
• Skriv om tips og tricks i forbindelse med hår og farvning.
• Lav guide til brug af produkter.
• Forklar hvad forskellige produkter kan, og hvilken værdi de giver for kunden.
• Brug nyhedsbrevet til mersalg og sælg nye produkter i salonen eller kampagner ved at gøre dine kunder opmærksomme på det i nyhedsbrevet.
• Oplys dine kunder om tilbud og sæt i denne forbindelse gerne begrænsning på, i form af at ”tilbuddet gælder hele juni” eller ”tilbuddet gælder kun til og med lørdag”.

5. Skriv personligt
Vi anbefaler, at du skriver ”du” og ”dig”, for at gøre nyhedsbrevet personligt. Når du referer til din salon eller personale, kan du med fordel skrive ”vi” og ikke kun salonens navn. Skriv desuden i nutid eller før nutid.

6. Overvej tonen
Læseren skal ikke falde i søvn, fordi sproget er kedeligt og meget formelt, men samtidig ønsker du ikke at bruge talesprog og slang.

7. Længden
Skriv et nyhedsbrev mellem 200 – 800 ord alt efter, hvor meget du har at fortælle dem. Hellere et kort nyhedsbrev, som er relevant end en masse fyld.

3 ting du IKKE må skrive i dit nyhedsbrev
• Du må ikke ”snyde” din modtager til at åbne nyhedsbrevet, ved at lave en fangende emnelinje, som ikke er tro mod indholdet.
• Skriv aldrig bandeord
• Skriv kun, hvad du ved er rigtigt, og ikke hvad du tror

Hvad kan du trække fra i skat?

Skrevet d. 07/04/2016 - Ingen kommentarer »

Vil du ligeledes gerne vide, hvad og hvornår du kan trække forskellige ydelser og genstande fra i skat? Bapoon.dk har opsat de vigtigste regler for dig og lister de genstande og ydelser, som du som frisør ofte kan trække fra i skat.

I år 2016 kan trække nødvendige udgifter i forbindelse med arbejde, om overstiger 5.800 kr. Skriv din udgifter som overstiger 5.800 kr. på din årsopgørelse rubrik 58.Penge
Betingelser for at få skattefradrag:

• Der skal være tale om udgifter, som ikke er private, men nødvendige for at erhverve, sikre eller vedligeholde din indkomst
• Du skal kunne dokumentere dine udgifter
• Du skal være lønmodtager og SU tæller ikke som løn
• Hvis du er lønmodtager og samtidig driver en selvstændig virksomhed, kan du kun få fradrag for udgifter, du ikke får fradrag for i din virksomhed

Følgende kan du trække fra i skat:
• Udstyr som oversiger de 5.800 i udgifter. Dette kan eksempelvis være frisørsakse.
• Kursusudgifter kan ligeledes trækkes fra, hvis kurset har til formål at vedligeholde eller opdatere din faglige uddannelse og den samlede pris overstiger 5.800 kr.
• Rejseudgifter

Obs:
• Du kan normalt ikke få fradrag for udgifter til tøj og mad, kun hvis dit tøj er ganske særligt, i form af en uniform eller lignende. Normalt pænt arbejdstøj kan derfor ikke trækkes fra, det skal nævnes at nogle frisører har held med det.

Listen over ting du kan trække moms fra

Skrevet d. 07/04/2016 - Ingen kommentarer »

PengeDu kan trække moms fra de udgifter, du har til at sikre din virksomheds indkomst. Udgifterne trækker du fra i din virksomheds årsregnskab, men husk du skal kunne dokumentere de udgifter, du trækker fra. Det kan f.eks. være udgifter til advokat, revisor, markedsundersøgelser, udstyr, telefon, reklame osv. Det kræver dog at du er momsregistreret på det tidspunkt, du køber varerne eller bruger ydelserne.

Du kan trækken moms fra ved følgende situationer:
• De varer du køber til videresalg
• Emballage, dette kan være plastikposer, indpakningspapir eller gaveæsker
• Varetransport
• Køb og udgifter til reparation og vedligeholdelse af driftsmidler, så som vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine
• Hvis du lejer lokaler til virksomhedens brug, og udlejer opkræver moms af huslejen, har du lov til at fradrage momsen af huslejen
• Opførsel og reparation af dit frisørlokale
• Annoncer
• Reklameartikler og reklametryksager
• Tryksager og kontorartikler
• Mobiltelefon og fastnet, når denne vurderes som et driftsmiddel
• Internet i salonen
• Magasiner, blade og aviser, så længe disse er til disposition for kunderne. Nogle frisører dog har problemer med at kunne trække aviser fra, hvis de kun holder én avis
• Blomster og udsmykning
• Brandslukningsudstyr
• Brændsel, el, gas og vand til virksomheden
• Sikkerhedsudstyr, så som udsugning
• Forsikring
• Rengøring
• Restaurantbesøg i forbindelse med arbejde kan du trække fra med 25% af momsbeløbet, hvilket kan være i forbindelse med kursusaktivitet.
• Hoteludgifter kan du trække fra med 100 % af momsbeløbet, hvilket kan være i forbindelse med kursusaktivitet
• Alt til husholdning herunder toiletpapir, opvaskemiddel, opvasketabs osv. Det skal bare kunne dokumenteres at du bruge det i salonen

Du kan ikke trække moms fra:
• De udgifter der kun vedrører dig som privatperson, da dette er privatforbrug
• Sociale personale arrangementer

Vær særlig opmærksom på:
• Hvis du har købt varer til brug i din virksomhed og senere bruger de pågældende varer til private formål, skal du betale moms af dem

Har du flere kommentar til, hvad frisører kan trække fra, så vil Bapoon.dk rigtig gerne vide det. Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

Den fantastiske Panasonic ER 1611 hårtrimmer – KUN 699kr.

Skrevet d. 18/12/2015 - 2 Kommentarer »

Bapoon.dk har skaffet et begrænset antal af den sublime Panasonic ER 1611 hårtrimmer, som du sikkert allerede har hørt om. Den er kendt for at udføre sit arbejde fortrinligt og være særdeles slidstærk, så du altid opnår et flot og ensartet look i alle hårtyper og længder.

Du kan som kunde ved Bapoon.dk købe Panasonic ER 1611 K Professional Hårtrimmer til kun 699 kr. ekskl. moms. Det er Danmarks billigste pris!

Én af de bedste hårtrimmere på markedet
Du får en eksklusiv hårtrimmer med specialudviklede blade, der skånsomt og effektivt skærer hårene. Trimmerens kraftige motor sikrer en hurtig og præcis trimning. Selv hvis den er udsat for høj belastning i kraftigt hår eller lavt batteri, går den aldrig ned i omdrejninger. Du kan både bruge hårtrimmeren til både hår og skæg.

Dét får du med Panasonic ER 1611 hårtrimmer
Panasonic ER 1611 hårtrimmer er udstyret med en stærk motor med et konstant omdrejningstal på 10.000 rpm (revolutions per minute), hvilket giver en præcis, sikker og jævn trimning. De slidstærke blade er belagt med titanium og skærer med en nøjagtig vinkel på 45˚. Maskinen kan indstilles til seks forskellige klippelængder, hvilket betyder, at det er muligt at regulere hårlængden fra 0,8 mm til 15 mm.

Ved bestilling af hårtrimmeren modtager du desuden en samlet pakke, indeholdende en praktisk ladestation, strømforsyning og smøreolie til vedligeholdelse af sættet. Trimmeren kan anvendes både med og uden ledning.

Er du interesseret i at købe hårtrimmeren?
Send en mail med salonens navn og CVR-nummer til andreas@bapoon.dk for at bestille.
Maskinen faktureres på jeres næste regning fra os.

Eller ring på tlf. +45 72 34 44 00 / +45 28 55 24 33 for at bestille.

MobilePay i din frisørsalon

Skrevet d. 13/10/2015 - Ingen kommentarer »

Har du overvejet at få MobilePay i din frisørsalon som en betalingsmulighed?
Det er muligt at få MobilePay betaling integreret i kasseapparatet, i din online butik, i din App og hvor man betaler til et bestemt mobilnummer i salonen.

Inde på DanskeBanks hjemmeside kan du tilmelde dig den betalingsform du ønsker. Du kan desuden vælge den MobilePay Business-pakke, som du synes matcher dit behov. Har du kun brug for at have én enhed tilknyttet, koster det ikke noget. MobilePay Business er til smartphones og tablets med iOS- eller Android-styresystemer.

Det eneste MobilePay Business kræver, er at du har et dansk CVR nummer og en konto i Danske Bank, men de forventer ikke at du skifter bank. Der ud over skal din virksomhed selvfølgelige have downloadet MobilePay Business-appen.

Bapoon.dk har undersøgt MobilePay Business – hvor kunden betaler til et bestemt nummer og med mobilen i din forretning. Du kan ved at læse nedenstående hurtigt få et overblik over mulighederne.

Nogle fordele
Som vi ser det ved Bapoon.dk er der flere fordele ved at benytte sig MobilePay.
• Kundernes betaling kan ses med det samme og overføres til din konto med det samme.
• Du har færre kontanter i omløb, hvilket giver hurtigere kasseoptælling og færre problemer.
• Din forretning bliver vist til potentielle kunder, som har MobilePay.
• I tilfælde af, at dine kunder skulle være kommet afsted uden deres pung, kan de betale via deres mobil og du slipper for at nogen skylder dig penge.

Så simpelt
Det er meget simpelt at bruge MobilePayBusiness. Kunden overfører det beløb personens regning lyder på. Det foregår præcis, som når kunden overfører penge til sine venner. De overfører bare til dét mobilnummer, som er tilkoblet din forretning. Som registreret forretning kan du ligeledes anmode kunden om en betaling via kundens telefonnummer.

MobilePayBusiness-appen giver mange fordele. Du får blandt andet overblik over de betalinger, din virksomhed har modtaget og du kan registrere din virksomheds placering, så kunder, der befinder sig i nærheden kan se virksomhedens navn og mobilnummer i MobilePay, når de skal betale. Det er desuden muligt at uploade virksomhedens logo, så det bliver synligt for kunderne.

Hvis du har brug for det, kan du afstemme betalinger og eksportere data om betalinger til et regneark.

Det eneste lille minus vi kan se er, at DanskeBank opkræver et transaktionsgebyr på 1% af transaktionsbeløbet, men dette kan dog ikke overstige 5 kr.

Som vi hos Bapoon.dk ser det, er der næsten ikke nogen ulemper ved at tilmelde din salon til MobilePay Business. Er du enig og har du nogle erfaringer du vil dele? Skriv gerne i kommentarfeltet.

Læs mere om MobilePay Business her

 

Bliv klogere på erhvervsforsikringer

Skrevet d. 16/04/2015 - Ingen kommentarer »

Er du i tvivl om, hvorvidt du har de rette forsikringer og er dækket godt ind, så læs med her og bliv klogere på erhvervsforsikringer til frisører og frisørsaloner.

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Du skal, som selvstændig og indehaver af en frisørsalon, have en arbejdsskadeforsikring. Denne forsikring dækker arbejdsulykker, hvor medarbejderne er involveret, i forbindelse med det arbejde, de udfører i salonen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne kun omfatter medarbejderne, som er ansat i virksomheden og derfor ikke dig som indehaver.

Frivillig arbejdsskadeforsikring
Du kan som selvstændig tegne en frivillig arbejdsforsikring. Denne gælder på samme vilkår som den lovpligtige i forhold til medarbejdere. Denne forsikring går ofte under navnet ”indehaverforsikring”.

En arbejdsskadeforsikring dækker typisk:
• Erstatning ved tab af erhvervsevne
• Godtgørelse ved varige mén
• Overgangsbeløb ved dødsfald
• Erstatning ved tab af forsørgere
• Godtgørelse til efterladte
• Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler

Ansvarsforsikring: Erhvervs- og produktansvarsforsikring
Denne form for forsikring dækker økonomisk, hvis du bliver pålagt erstatning for en skade, som enten dine medarbejdere eller kunder har anmeldt.

Eksempler på ansvarsforsikringer:
Erhvervsansvarsforsikring dækker, hvis du eller dine medarbejder udfører en handling, som ødelægger kundens hår.
Produktansvarsforsikring vil dække, hvis du bruger et defekt produkt, som ødelægger kundens hår.

Årsager til at du bliver pålagt erhvervs- og produktansvar vil typisk være:
• Salonens ydelser eller produkter resulterer i en skade
• I forbindelse med medarbejders udførsel af arbejde forekommer der skade på personer eller ting
• Smerte eller tabt arbejdsfortjeneste for en medarbejder, som ikke er dækket ind under tabt arbejdsfortjeneste.

Erhvervsforsikringer
En erhvervsforsikring kan ses som din virksomheds basisforsikring.

Vi lister her nogle områder, som du kan overveje at forsikre dig imod.
Er uheldet ude, er det en god ide at forsikre sig mod knuste ruder (glasdækning), skade/ulykke ved transport af varer, maskiner, elektronik, vandskade og tyveri. Denne forsikring kan ligeledes dække de drifts- og meromkostninger som en skade medfører, mens du genetablerer din virksomhed.

Nogle forsikringsselskaber tilbyder desuden en form for Netbanksforsikring, som dækker elektronisk indbrud i din netbank.

Lovpligtig bil-ansvarsforsikring
Har du en bil tilknyttet din salon, er det lovpligtig at have en ansvarsforsikring tilknyttet denne. Den dækker eventuelle skader, som du og bilen påfører andre – den dækker dog ikke skader på eget køretøj.

Du kan her udfylde  nogle simple informationer og indhente tilbud på forskellige typer af forsikringer.

Fordelene ved at bruge de sociale medier – de er GRATIS!

Skrevet d. 16/03/2015 - Ingen kommentarer »

Klippet billede - kvinde med pc'erDet er godt for dig at vide, hvilke fordele der er ved at bruge de sociale medier, som en del af din markedsføring af salonen og samtidig er der ingen omkostninger forbundet med det, hvilket er en stor fordel for dig. Du slipper derfor for dyre marketingomkostninger. Bapoon.dk hjælper dig med at få en større viden indenfor sociale medier. Du vil naturligvis blive glad for at lære at bruge de sociale medier idet du kan bruge Facebook, Instagram og Snapchat på mange forskellige måder i din markedsføring.

Bapoon.dk har lavet en liste med fordelene samt en guide til, hvordan du kommer i gang med det hele:

Én af de største fordele er, at det er gratis for dig at bruge de sociale medier fx Facebook, Instagram og Snapchat.

Det er effektivt at bruge Facebook, Instagram og Snapchat, fordi du når bredt ud til dine kunder.

Det er vigtigt at din salon er synlig på de online medier, som dine kunder anvender 24/7, da dine kunder flere gange om dagen tjekker deres profiler på de online medierne. Kunderne kan tjekke deres profiler alle steder via deres smartphones, tablets og PC’ere (PC’ere gælder kun via Facebook og Instagram).

Ved at din salon bruger sociale medier som markedsføringskanal, skabes der også mund-til-mund markedsføring, som derved når endnu bredere ud til dine kunder, og der kan fremkomme nye kunder ved dette markedsføringstiltag.

Det er en hurtig måde at promovere sig på og kræver ikke mange kompetencer indenfor IT, så alle dine ansatte kan med garanti lære at bruge det, hvis de ikke allerede i forvejen har godt styr på det.

Du kan konstant informere dine kunder om de nyeste tiltag i din salon, fx hvis du i en periode kører nogle specielle tilbud på produkter, behandlinger og events i din salon.

Det er ikke sikkert at dine kunder opdaterer sig via din salons hjemmeside med de nyheder du har i din salon, og derfor er det meget nyttigt at bruge sociale medier, da kunderne oftere ser dine nye tiltag på de sociale medier, du er tilkoblet, som fx Facebook, Instagram og Snapchat.

Det kræver kun at du har en smartphone, tablet eller PC, så du kan hente App’en/programmerne og komme godt i gang med en helt ny måde at markedsføre dig og din salon på.

Husk alle de sociale medier er GRATIS at bruge!

På Instagram og Facebook, er der ofte mest interaktion på videoer og konkurrencer. Så det er bare med at komme i gang!

Vejen til succes med de GRATIS sociale medier – følg guiden!

Skrevet d. 16/03/2015 - Ingen kommentarer »

Social Media med ikoner + menneskerVejen til succes med de GRATIS sociale medier afhænger bl.a. af, hvordan du bruger dem i forhold til promoveringen af din salon og hvilke sociale medier du vælger at bruge. Når du driver en frisørsalon, er de mest effektive og centrale sociale medier Facebook, Instagram og Snapchat. Det er vigtigt, at du befinder dig på de medier, hvor dine kunder er, for at nå ud til dem på den bedste måde. Dine kunder er online 24/7 og tjekker mange gange dagligt deres Facebook- og Instagramprofil samt Snapchat, for at holde sig opdateret med alt, hvad der forgår omkring dem.

Der er naturligvis flere at anvende, men disse ovennævnte sociale medier giver god mening for dig at bruge i forbindelse med promovering af din salon, behandlinger og produkter.

Brugervenligheden i programmerne:

Brugervenligheden på Facebook, Instagram og Snapchat er let at anvende, hvilket derfor gør dem meget brugbare. De er samtidig tilgængelige alle steder, da din smartphone, tablet og PC kun skal opfange internet eller Wifi.

Guide til hvordan de forskellige ’gratis’ sociale medier bruges – Facebook, Instagram & Snapchat:

Facebook:

1. Facebook kan bruges via din PC’er, tablet eller smartphone.

Du opretter en Facebookprofil til din salon på www.Facebook.dk, hvor du på forsiden kan oprette en profil, og du efterfølgende udfylder dine oplysninger. Det er vigtigt at du husker at skrive din salonens navn i boksen med navn.

2. Efter du er færdig med at oprette din Facebookprofil og modtaget en bekræftelse på mail, skal du i gang med at bruge Facebook. Når du har logget dig ind på Facebook, kan du i venstre side se at der er et tomt profilbillede, hvor du kan trykke på rediger profil – her kan du indsætte et profilbillede, hvor du kan anvende billedet af din salons logo samt bruge et billede af din salon udefra eller indefra som coverbillede (baggrundsbillede). På nuværende side, hvor der står ’Om’ trykker du derefter på ’Kontaktoplysninger og grundlæggende oplysninger’ og udfylder de tomme og relevante bokse og gemmer rettelserne. Derefter er du tilbage på ’Om’ siden og trykker derefter på ’Detaljer om dig’, hvor du igen udfylder boksene der er relevante for dig. Her er det fx godt at skrive oplysninger om din salon fx åbningstider, kort tekst om din salon, skrive linket til din hjemmeside, hvis du har en hjemmeside – så kunderne kan klikke sig videre til din salons officielle hjemmeside. Husk at gemme din oplysninger efter du er færdig med at udfylde boksene.

3. Nu er din Facebookprofil klar til at blive brugt til promovering af din salon, behandlinger og produkter og andet. På din Facebookprofil øverst til højre står der ’Startside’ – tryk på den og du kommer videre til din startside. Her kan du se ikonerne/teksten ’Status’, ’Billede/video’ og ’Livsbegivenhed’ – dette er din ’Væg’, hvor du kan uploade billeder af din salon eller ting som sker i din salon samt skrive en tilpassende tekst, uploade videoer og se livsbegivenheder fra din salon. På ’Væggen’ kan du informere alle nye tiltag samt nyheder om din salon, som du ønsker dine kunder skal informeres om fx nye produkter i salonen, specielle tilbud på behandlinger og konkurrencer.

Instagram:

1. Instagram kan bruges via din PC, tablet og smartphone.

2. Instagram er en APP, som hentes i APP store på din smartphone, PC eller tablet. Når du har hentet APP’en skal du derefter oprette dig, hvor du laver en Instagramprofil. Her skal du angive dit brugernavn, hvor det er vigtigt dit brugernavn er din salons navn – så kunderne kan søge efter din salon på Instagram. Du skal samtidig angive et kodeord, som du logger ind med.

3. Nu er du klar til at bruge din Instagramprofil, hvor du kan fx kan uploade billeder af din salon, ansatte frisører, gode tilbud i din salon og andre nyheder, der er vigtige at informerer dine kunder om. Du har også mulighed for at uploade videoer, hvis du fx ønsker at vise en behandling med en speciel eller ny farve- og klippeteknik. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du vil promovere din salon på Instagram.

4. I forbindelse med, at du uploader billeder og videoer på din Instagramprofil – kan du vælge at bruge hashtag (#). Idet du trykker på kameraikonet, kan du enten vælge at tage et billede nu og her, som du vil bruge, eller bruge et tidligere fra din kamerarulle. Du vælger det billede du vil uploade og trykker derefter på næste, her kan du vælge, hvilket filter dit billede skal have fx sort/hvid eller et skarpere filter. Derefter trykker du på næste, hvor du kan skrive en billedtekst med de oplysninger du vil have til at stå. Her kan du også hashtagge fx #tilbudhossalonx – du kan vælge om dit Instagrambillede samtidig skal uploades på din Facebookprofil (tryk på Facebookikonet) og til sidst trykker du på ’Del’ og nu ligger dit billede på Instagram. Dette gøres på samme måde, hvis du ønsker at uploade en video.

Snapchat:

1. Snapchat kan bruges via din smartphone og tablet – Snapchat er en funktion forbrugere og virksomheder kan bruge. I starten var det forbrugerne, der primært brugte APP’en, men det er blevet populært for virksomheder at sende snap ud til deres kunder, som de har på deres snapchatliste. Med APP’en Snapchat, kan du sende snaps (billeder + videoer) til alle du vil vise, hvad du foretager dig eller de nyheder, du ønsker at dele med dine kunder, fx hvis du får nogle nye produkter hjem, events der afholdes i din salon og hvis du har en dejlig forfriskning at byde på.

2. Snapchat er en APP, som hentes i APP Store på din smartphone eller tablet. Idet du har hentet APP’en, skal du derefter oprette dig, hvor du laver en Snapchatprofil. Her skal du angive dit brugernavn, hvor det er vigtigt dit brugernavn/kaldenavn er din salons navn – så kunderne kan se, at når de modtager et snap fra dig (din salon), at din salons navn kommer frem. Du skal samtidig angive et kodeord, som du logger ind med.

3. Efter oprettelsen af din snapchatprofil, er du klar til at tilføje ’venner’ til din snapchatprofil eller blive tilføjet af andre. Hvis du trykker på helt øverst på midten i snapchat på snapchatikonet, får du mulighederne for at se, hvilke der tilføjede dig, du kan tilføje venner og se dine venner. Når du ønsker at tage et snap (billede) eller snapvideo (film), tager du det ved at gå ind i din snapchat APP og trykker på cirklen nederst i bunden. Du kan vælge at skrive en kort tekst ved at trykke på ikonet ‘T’ eller ‘blyanten’ ved siden af, hvor du har tegnefunktionen. Som det sidste inden du trykker du på à i højre hjørne og som det sidste skal du vælge hvem det skal sendes til. Her kan du i højre side ud fra listen med navne vælge, hvem der skal modtage dit snap og der kommer en stjerne ud fra valgte navne. Nu mangler du kun at trykke på send snap, der står i et blåt felt nederst på siden.

Bapoon.dk ønsker dig held og lykke med brugen af de sociale medier!

Forbedr din salons indtjening med god service

Skrevet d. 15/01/2015 - Ingen kommentarer »

Det handler om, at give dine kunder og potentielle kunder en fantastisk oplevelse i netop din salon! Vi har lavet en oversigt over ”must do”, for at du kan give kunderne den bedste tid i din salon.

1. Har du en reception, så er det essentielt altid at have en person til at stå her, så vidt det er muligt. Når du eller dine ansatte ingen kunder har, så stil jer her, for det indbyder folk fra gaden til at komme ind i salonen. Vores erfaring siger, at det hurtigt kan blive en vane, at den ansatte i stedet står ude i baglokalet med sin telefon i hånden.

2. Byd altid kunderne velkommen, så snart de kommer ind i salonen – også selvom du står med en kunde – så føler personen sig nemlig set og velkommen i salonen.

 3. Sørg for at kunderne har tilgang til lidt frugt, vand og gode magasiner mens de venter på at det bliver deres tur. Nogle gange kan du være forsinket, og dette gør ventetiden for kunden lettere.

4. Tilbyd altid kunden noget at drikke, når de sætter sig i frisørstolen, forkæl dem med lidt lækker chokolade og find nogle af de nyeste magasiner til dem – dette er med til at forbedre kundens oplevelse.

 Hair Salon situation

5. Det er oplagt, at du bruger tiden kunden befinder sig i frisørstolen og ved vasken, til at fortælle om de produkter du benytter i kundens hår, og hvorfor disse produkter netop er egnet. Det er her du virkelig skal forsøge at fange kundens interesse og skabe mersalg.

  • Et godt råd er enten at holde produkterne i hånden eller placere produktet foran kunden, imens du fortæller om det. På denne måde øger du kundens opmærksomhed.
  • Lad endelig produktet stå på bordet foran kunden efter brug, så har kunden muligheden for at studere produktet lidt nærmere og evt. stille spørgsmål.
  • Har du personlige erfaringer med produkter, og bruger du selv produktet, så fortæl endelig kunden dette. Det øger nemlig troværdigheden overfor kunden.


6.
Prioriteér at give kunden en god hårvask. Har du lidt ekstra tid, så giv gerne kunden lidt hovedbundsmassage. Dette kan adskille dig fra dine konkurrenter.

7. Inden kunden betaler, så spørg om kunden kunne være interesseret i at købe et eller flere af de produkter du har benyttet under behandlingen. Du kan med fordel nævne et enkelt produkt, som du synes vil være særlig velegnet til kundens hår.

8. Husk altid at tilbyde kunden en genbooking inden de forlader salonen.

9. Så vidt det er muligt, så følg kunden til døren og sørg altid for at sige pænt farvel!

Glæderne og fordelene ved en frisørelev

Skrevet d. 05/01/2015 - Ingen kommentarer »

Elve + frisørDet handler om, at du som frisør skal have de største glæder og fordele ved at have ansat én eller flere frisørelever i din salon. Din frisørelev eller frisørelever kan være med til at gøre en kæmpe forskel for dig og din salon samt dine kunder, fordi du kan opnå både glæder og fordele ved at have en eller flere elver ansat.

Bapoon.dk har lavet en oversigt over, hvilke glæder og fordele du får ved at ansætte en frisørelev i salonen:

1. Som frisør lærer du fra dig og er med til at dygtiggøre både dig selv og din frisørelev.

2. At have en frisørelev i din salon medfører ”billigere” arbejdskraft, hvor du selv er med til at udvikle din elevs evner og kompetencer i faget.

3. Frisøreleven lærer de nyeste teknikker indenfor klipning og hårfarvning på skole samt kurser. Du kan derfor hente ny inspiration fra din frisørelev, som kan bruges til dine kunders behov og ønsker.

4. Frisøreleven kan give din salon et frisk pust til dit team.

5. Du hjælper et ungt menneske videre med sin uddannelse, hvor du selv får gavn af at have frisøreleven i din salon. I forbindelse med, at der bliver mangel på faglært arbejdskraft indenfor en årrække, er du er med til at forhindre dette. Dermed bliver du selv sikret ved, at du får nye medarbejdere til dit fremtidige team i salonen.

6. Du får ekstra kræfter i din salon.

7. Din frisørelev er i rivende udvikling indenfor alt i frisørfaget via undervisning på skole, kurser og læring i din salon. Denne faglige læring anvender din frisørelev i behandlinger til dine kunders behov og ønsker.

8. Du kan håndtere flere kunder pr. dag i salonen, hvor din frisørelev kan hjælpe dig med at få fyldt tomme pladser ud i kalenderen.

9. Din frisørelev hjælper med at få flere loyale kunder idet, der kan tilbydes elevpriser. Du har mulighed for at tilbyde dine kunder elevpriser, som er lavere priser end hos dine udlærte frisører i salonen. Derved får du de studerende, som kunder i din salon, da de ofte kun har råd til en billigere klipning eller hårfarvning. På denne måde opnår du større succes blandt de unge og studerende.

10. Din frisørelev har en opdateret viden i frisørfaget og i frisørbranchen. Det giver dig muligheden for at få opbygget nye relationer. Du får i fremtiden samtidig muligheden for en ny kommende medarbejder til dit team.

Grib selv muligheden eller få din frisørelev på intensivt kursus

Skrevet d. 01/01/2015 - Ingen kommentarer »

Dogma AcademySom frisør og frisørelev har du muligheden for at deltage i ét af de bedste, mest lærerige og krævende frisørkursuser i København. Hair Construction afholder DOGMA kurser på deres DOGMA Academy. Deres kurser er både for frisørelever og frisører, som er interesseret i at blive opdateret indenfor frisørfaget. Hair Construction afholder WOMEN’S DOGMA kurser og MEN’S DOGMA kurser. Kurserne er for dig, som intensivt ønsker at udvikle sine tekniske og menneskelige kompetencer.

DOGMA Academy tilbyder 10% rabat på deres kurser til Jer, som er kunde hos Bapoon.dk og har fået henvisning til de 10% rabat via vores nyhedsbrev og blogindlæg. Husk blot at nævne dette ved tilmeldelse til kurserne.

Idémager og udvikler af DOGMA Academy
Jan Lauritsen er 3. generationsfrisør og har været frisør siden 1986. Han har 20 års erfaring med at undervise i herreklip og har været med til at opbygge Hair Construction. Han er idémager og udvikler af DOGMA’s undervisningskoncept for MEN’S og Color DOGMA kurserne. Jan Lauritsen er international påskønnet og er én af de førende autoriteter indenfor området. Han har undervist og lavet shows i Danmark, England, Finland, Island, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland, Italien, Belgien, USA og Australien. Jan arbejder også hos salonkæden ’Hair Construction’, som ejes af Jans fætter Thomas Lauritsen.

På DOGMA Academy’s MEN’S DOGMA er han kursets primære instruktør, og derudover har han et stærkt og rutineret team ved sin side. Martine Beyer er 2. generationsfrisør og instruktør og står også for MEN’S samt WOMEN’S DOGMA kurser.

DOGMA Academy
”Idéen og udviklingen af DOGMA Academy og DOGMA kurserne startede i 2007, hvor kurserne for alvor startede op i 2009 og derved har eksisteret i 5 år”

”I sin tid valgte vi at starte vores DOGMA Academy kurser, fordi vi ønskede at give frisørelever en mere spændende læretid med flere udfordringer, hvor eleverne samtidig kunne bidrage med en bedre økonomisk tilgang i salonen og deres læretid. Frisøreleverne kan bidrage med noget brugbart hos deres læreplads i ”produktionen” fra 1. dag deres læretid starter. Nogle frisørelever oplever i deres læretid, at der går længe før de må udføre forskellige behandlinger, da de ikke har fået nok erfaring samt uviklet sig nok i starten af uddannelsen”

”Det unikke ved vores kurser, som adskiller os fra andre kurser i Danmark, er at vi har kurser, som er for frisørelever. Dengang vi udviklede DOGMA Academy samt DOGMA kurserne, var der ingen andre udbydere af frisørkurser i Danmark, som var målrettet frisørelever”

”Vores koncept er baseret på holdningen til undervisning og kompetence. Min inspiration er en tankegang. Træning og udvikling i frisørfaget er langt vigtigere end antal år du har arbejdet og været i gang i frisørbranchen. I min tankegang, er du ikke en dygtigere frisør ved at fx have 10 års erfaring, men derimod er en dygtigere frisør, hvis du gennem din karriere har og stadig udvikler dine faglige og personlige kompetencer i frisørfaget på kurser i ind- og udland. Desuden bliver du en bedre frisør ved selv undervise i frisørfaget og derved lærer fra dig”, udtaler Jan Lauritsen.

WOMEN’S DOGMA – Info
WOMEN’S DOGMA kurset afholdes hos Hair Construction på Østerbrogade 43 KBH. Prisen for at deltage er 12.500 kr. ekskl. moms pr. deltager, hvilket kan betales i rater. Varigheden for kurset er 10 dage. Alle dage inkl. lørdage og søndage fra 08:00-ca. 20:00 i alt 120 timer. Ved WOMEN’S DOGMA er deltagerkravet, at du har 12 mdr. læretid eller mere samt nødvendigt forudgående klippeerfaring.

MEN’S DOGMA – Info
MEN’S DOGMA kurset afholdes hos Hair Construction på Østerbrogade 43 KBH. Prisen for at deltage er 15.000 kr. ekskl. moms pr. deltager, hvilket kan betales i 3 rater af 5.000 kr. Varigheden for kurset er 14 dage. Alle dage inkl. lørdage og søndage fra 08:00-ca. 20:00 i alt 168 timer. Ved MENS’S DOGMA er deltagerkravet, at du har 12 mdr. læretid eller mere (ingen klippeerfaring er nødvendigt for dette kursus).

Tjek endelig DOGMA Academy’s hjemmeside ud for fremtidige kurser og events på dogmaacademy.dk eller følg Facebook-gruppen Hairconstruction.

Hvis du ønsker at høre mere om DOGMA Academy og deres kurser, kan du ringe på tlf. 29 25 19 87 eller maile til jl@haircon.dk. For tilmelding kan du ringe på tlf. 20 25 67 25 eller maile til jh@haircon.dk. Husk der gives 10 % rabat på kurserne ved tilmelding, hvis du angiver du har hørt om kursuset gennem Bapoon.dk!

Gør din salon klar til det nye år

Skrevet d. 01/11/2014 - Ingen kommentarer »

godt nytår_6Først og fremmest er det vigtigt at du overvejer, hvad du ønsker din salon skal signalere, så alt hvad du foretager dig er i overensstemmelse med dine værdier.

Indfør “månedens fokus”
Der er mange måder, hvorpå du kan optimere din salon. Men alle tiltag kræver overskud, gode overvejelser samt at du går all-in på at få mest muligt ud dine ideer.

Bapoon.dk giver dig gode råd til hvad januars fokus kan være:

1. Kunderne er altid glade for rabatter og tilbud:
Her er det kun fantasien der sætter grænser, og du kan evt. give rabatter på en bestemt type behandling eller give rabat i de tidsrum, hvor der er stille i salonen.
Husk at reklamere med dine tilbud alle steder du kan komme i tanke om.

2. Tilbyd kunden noget ekstra:
Det er ikke til at komme uden om, at alle elsker at få en oplevelse ud over det sædvanlige. Du kan sørge for, at din kunde føler sig ekstra forkælet hos netop dig – opnår du dette, er du nået langt, og kunden er mere tilbøjelig til at booke en tid hos dig igen.

  • Du kan i januar måned tilbyde alle dine kunder en varm vaskeklud, som du gør fugtig og varmer i mikroovnen. Denne bringer du så til din kunde på en lille bakke sammen en kop god the eller kaffe. Sælger du en håndcreme i din salon, vil det være oplagt ligeledes at vedlægge denne, for at øge mersalget.
  • En anden mulighed er at du serverer noget ”særligt”, såsom hjemmebagte småkager, kage, et glas vin, varm saft eller andet, som ikke er standard hos dine konkurrenter.

 

3. Ændr din vinduesudstilling og tænkt kreativt:
Kan du komme på noget særligt til din vinduesudstilling, som vil tiltrække kunder, er du nået langt. Det er kun din fantasi der sætter grænser, og der skal efterhånden lidt til for at kunne skille sig ud.

  • Du kan lave et samarbejde med din lokale cykelhandler og placere en cykel i dit udstillingsvindue med en cykelkurv fyldt med lækre produkter.
  • Du kan hænge produkter op i snore ned fra loftet, så det bliver lidt mere dekorativt.
  • Du kan lave et sne-tema i januar måned, hvor du pynter din vinduesudstilling med kunstig sne.

 

4. Sørg for at inddrage din kollegaer:
Vigtigst af alt: brug dine kollegaer til at komme på gode ideer og udnyt hinandens kompetencer!

Rigtig god fornøjelse.

Få en overskuelig og god hjemmeside!

Skrevet d. 19/10/2014 - Ingen kommentarer »

ww3Først og fremmest er det utroligt vigtigt, at din hjemmeside indeholder alle de relevante informationer en kunde har interesse i.

Så stil dig selv det spørgsmål: Hvilke informationer vil jeg gerne kunne finde på en frisørsalons hjemmeside?

Du skal som minimum have nedenstående informationer på din hjemmeside for at give kunden den bedst mulige oplevelse, og ofte vil de rigtige informationer kunne spare kunden for en opringning til salonen og derved undgår du at blive forstyrret. I bund og grund handler det om at have den bedste hjemmeside! Men hvordan opnår du dette?

Vi anbefaler at din hjemmeside indeholder følgende:

  • Forside: Her skal der stå lidt om din salon (vision og mission) og dit telefonnummer samt adresse skal være synlig. Benyt gerne billeder af din salon, dig selv og dine ansatte.

 

Derudover anbefaler vi, at du i menuen har følgende kategorier:

  • Personale: Hvem arbejder i salonen, lidt om de ansatte, deres personligheder og hvad der inspirerer dem. Hav gerne billeder af dig selv, salonen og dine ansatte på denne side.
  • Priser: Alle behandlingstyper skal nævnes, og er der forskel i prisen på de ansatte, bør dette ligeledes fremgå.
  • Åbningstider: Hvilke dage er salonen åben? I hvilket tidsrum tager du imod kunder? Gælder der særlige åbningstider for helligdage eller udvalgte dage i ugen?
  • Kontakt: Her oplyses adresse, mail og telefonnummer.
  • Bestilling af tid online: Her kan der linkes til det bookingsystem du bruger, så der nemt kan bookes en tid via din hjemmeside.

Vigtigst af alt skal din hjemmeside være overskuelig!

Det tager tid at få hjemmesiden til at være som du ønsker, men når de gode og vigtige informationer først er på plads, skal der ikke meget vedligeholdelse til. Men har du lysten, tiden og overskuddet til at lave en dynamisk hjemmeside, hvor du løbende opdaterer dine kunder, er vi sikre på de vil elske dette.

 

Hvordan bliver du fundet på Google?

En ting er at have en hjemmeside, som indeholder mange gode og relevante informationer om din salon, men en anden problemstilling er placeringen af din hjemmeside på Google. Google søger nemlig på tekst, og derfor skal den tekst du har skrevet på din hjemmeside gerne matche de søgeord en potentiel kunde som regel søger på, når han eller hende skal finde en frisør og frisørsalon.

Du kan sørge for, at din hjemmeside indeholder ofte brugte frisørrelaterede søgeord som:

Klipning, herreklip, dameklip, reflekser, farvning, frisør, frisører, frisørsalon, salon og navnet på den by du befinder dig i (Aarhus, København, Kolding osv).

For at sikre dig, at du bliver fundet med de brugte søgeord på Google, kan du købe en Google Adwords annonce, og du vil hver måned få en statistik over, hvor mange besøg på din hjemmeside din annonce har genereret.

En anden mulighed for at fremme din hjemmesides placering på Google er at få andre hjemmesider til at linke til din hjemmeside, dette øger nemlig din placering.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp med din hjemmeside, eller ønsker du at komme i gang med Google Adwords annoncer kan du kontakte Compell ApS på info@compell.dk eller på tlf. 71 99 75 15

Rigtig meget held og lykke!

Sådan skriver du en god jobannonce

Skrevet d. 07/10/2014 - Ingen kommentarer »

The perfect employee
Bapoon.dk giver dig overskrifterne og de ting du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at skrive en god job annonce og få fat i ansøgningerne, så du i sidste ende har en masse gode frisører at vælge mellem.

1) Vælg den helt rigtige overskrift
Det er vigtigt du bruger tid på at finde en rigtig god overskrift, som kan fange frisørernes opmærksomhed.

2) Find et godt billede
Dette billede skal fungere som en form for blikfang, der sammen med overskriften skal fange frisørernes opmærksomhed. Et billede siger tit mere end 1000 ord. Det er kun din fantasi som sætter grænser, men det kan være et billede af salonen, teamet i salonen noget helt tredje.

3) Skriv en interessant introduktion
Introduktionsteksten er et par linjer, der kort fortæller, hvad i som salon søger og forventer af en frisør. Da introduktionen er de første linjer som den jobansøgende læser, er det vigtigt, at i prøver at fange frisørens interesse endnu mere her.

4) Beskriv salonen og teamet
Det er vigtigt for frisøren at vide, hvad der er for en salon han eller hende søger hos. Derfor bør i beskrive salonens værdier, atmosfære, teamet og hvilke ting i fokuserer på.

I kan nederest i jobansøgningen linke til både jeres egen hjemmeside og jeres Facebook side, så kan den jobansøgende hurtigt sørge flere informationer om salonen og danne sig et indtryk.

5) Udspecificer hvad i søger
Beskriv de opgaver og ansvarsområder frisøren er tiltænkt, og har i specielle teknikker, som i ønsker frisøren skal kunne, eller krav til uddannelse og personlighed bør dette beskrives her.

6) Forklar, hvad I kan tilbyde frisøren
Det er her i kan skille jer særligt ud fra mængden ved at fortælle, hvad i kan tilbyde frisøren. Dette kan være årlige kurser, shows, træningsaftener, faglig udvikling, verdens bedste kollegaer og smukke arbejdslokaler.

7) Del annoncen flere steder
Del annoncen alle steder du kan komme i tanke om, på din egen hjemmeside, salonens Facebook, annoncer, bed dit netværk om at dele den og del den på frisørjob.dk.

Rigtig god fornøjelse!

Ps. Husk at lave jobannonce så overskuelig som muligt.

 

Gode kursusmuligheder for frisører i Jylland!

Skrevet d. 30/09/2014 - Ingen kommentarer »

Shape_scene3_logo_500Mange kurser er ofte til for at vise de nyeste tendenser og den nyeste hårmode, men for at du vil kunne tage den nye inspiration til dig, er det vigtigt, at du har 100% styr på dine klippeteknikker og udførelsen af dem, så du ved hvornår og hvordan du skal bruge det nye du ser. Desuden skal du personliggøre og implementere disse nye tendenser i dit daglige arbejde.

Scene 3

Scene3 er et 150 kvadratmeter moderne uddannelseshus i Silkeborg med 10 fuldt udstyrede arbejdsstationer, hvor det er muligt at lave shows, look and learn og andre arrangementer for op til 50 personer.

Scene3 er et uafhængig uddannelseshus, hvilket skal forstås på den måde at stedet ikke er underlagt specielle brands eller firmaer. De aktuelle kurser kan være sponseret af et eller flere relevante mærker eller firmaer, og det er muligt for dig som frisør at leje stedet. 

Desuden er det muligt at leje et værelse til overnatning i forbindelse med længerevarende kurser, og hvert rum indeholder køkken og bad. 

Tjek gerne Scene3’s hjemmeside ud for fremtidige relevante events og kurser for dig på www.frisørkurser.dk/kalender eller følg Facebook-gruppen Frisørkurser

SHAPE

Det nye tiltag SHAPE 1-2 er blevet skabt for at rykke dig som frisør ud af din comfort zone, udvikle dine klippeteknikker og for at få gejsten og energien tilbage i forbindelse med dit fag. Det handler om at blive dygtigere til det håndværk du står med til daglig.

Helle Bøgvad er selv uddannet frisør og initiativtager på SHAPE-kurserne. Hun mener det er vigtigt at have ens fundament og klippeteknikker på plads, for at kunne levere stærke personlige og holdbare klipninger, og indtil nu mener hun ligeledes at sådanne kurser har været en stor mangelvare i Danmark.

“Det er ikke fordi jeg mener jeg ikke kunne klippe, men man kan altid forbedre sig, og jeg synes det er særdeles nødvendigt at have de basale teknikker på plads for at kunne omsætte det jeg lærer på andre kurser til dagligt brug. Det er simpelthen nødvendigt at være dygtig til det fundamentale for at opnå det bedst mulige resultat”, udtaler Helle Bøgvad.

SHAPE kurserne afholdes i samarbejde med den dygtige Tina Mackinder, som har arbejdet 10 år for Sassoon i London, og forløber sig over 5 dage, for på bedste vis at kunne forbedre dine fagligheder og give dig mulighed for at udvikle dig. 

Hvis du gerne vil høre mere om SHAPE og de andre kurser der finder sted hos Scene3 kan du ringe på tlf. 40210870! 

Motiveret – ja tak!

Skrevet d. 30/09/2014 - Ingen kommentarer »

shutterstock_174452408Alle mennesker har behov for at føle sig motiveret, men motivation kan forekomme på forskellige måder, og der er mange former for teorier omkring emnet.

Indefrakommende motivation

Den indre motivation opstår, når man føler en interesse eller glæde i forbindelse med det man foretager sig.

I forbindelse med frisørfaget, vil denne opstå i forbindelse med dit faglige arbejde, hvor du føler dig motiveret, fordi du elsker at klippe og farve. Du oplever en tilfredsstillelse i forbindelse det faglige arbejde du udfører, og den energi du lægger i arbejdet for at opnå et flot og fagligt godt resultat. Dette betyder, at føler du ikke, du kan levere det nødvendige håndværksmæssige arbejde du ønsker, kan den indre motivation falde.

Kurser i den ene eller anden forstand vil kunne give dig input, som kan øge din indre motivation. Særligt kurser, hvor du selv udvikler dig fagligt vil være anbefalingsværdige.

Udefrakommende motivation

Udefrakommende motivation er lige modsat. I forbindelse med frisørbranchen vil denne tit blive associeret med belønning i form penge eller bonusser. Denne motivation kan være rigtig fin at have, men på sigt kan den faktisk have en negativ effekt, hvis den ikke suppleres med den indre motivation, og den kan skade selve teamet i salonen, fordi denne lægger op til, at man skal være bedre end sine kollegaer og “slå” dem i eventuelle konkurrencer.

Mærk efter hvad der motiverer dig

Det er meget vigtigt, at du mærker efter og finder ud af, hvad der er din motivationskilde. Særligt den indre motivation er vigtig. Måske du føler at ny faglig viden er en motiverende faktor? En udvikling af dine allerede eksisterende kompetencer kan ligeledes være en fantastisk mulighed for at øge din motivation, så læs endelig artiklen om Scene3 og SHAPE.

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her