Håropsætning

Hair extensions: Hvilken slags skal du vælge?

Skrevet d. 14/08/2016 - Ingen kommentarer »

Sukker du efter længere og fyldigere lokker, og er du villig til at betale dig fra det? Så kan du med hair extensions få et langt og fyldigt hår, du kun kan drømme om. I denne guide giver bapoon.dk dig et overblik over hvilke hair extensions metoder, der findes, så du finder den, der passer bedst til dig og dit hår.

Alt efter hvor hurtigt dit hår vokser, og hvilke extensions du vælger, vil du opleve at dine hair extensions skal rykkes op til hovedbunden igen, men er du god til at give håret pleje på den rigtige måde, kan dine extensions holde i lang tid. Se vores guide og udvælg dig den metode, der passer bedst til dine ønsker, og find dernæst en frisør tæt på dig her på bapoon.dk og få indfriet dine drømme om lækkert og fyldigt hår.

Clip on Extensions
Clip on metoden er den nemmeste og en af de mest populære metoder indenfor hår extensions. Med denne metode påsætter du selv håret, og du slipper derfor for at bruge tid og penge på det hos frisøren.

Fordelen ved clip on er, at du kan tage dem i og ud, som du lyster. Ulempen er, at du skal bruge tid på at fæstne dem i håret hver gang, du ønsker at have dem i. Clipsene kan ligeledes være svære at dække i opsætninger. Men synes du, at det er rart, at du selv kan bestemme, hvornår du vil have dine extensions i, så du ikke skal tænke på speciel hårvask og pleje hver gang du skal i bad, så er clip on extensions det rette valg for dig.

Tape on Extensions
Med tape on metoden bliver dine extensions fæstnet til dit eget hår med tape. Denne metode kan afhængig af, hvor hurtigt dit hår vokser holde op til to måneder. Du kan genbruge stykkerne med hår op til flere gange.

Hair extensionsDette er en nem og skånsom metode til at få et længere og fyldigere hår. Tape on extensions egner sig mest til meget fint hår, da du på denne måde hurtigt kan få fylde i håret, og så ligger de sig tæt ind til hovedbunden. Tape on Extensions kan bruges i normalt hår og kraftigt hår, men har du kraftigt hår, anbefaler vi, at du benytter dig af en af de andre extensionsmetoder, da trenserne med tapen på vil komme til at fylde meget i et tykt og kraftigt hår.

Flettemetoden
Med denne metode bliver dine extensions syet på små fletninger i hovedbunden, hvilket gør denne metode helt fri for lim og andre kemiske stoffer. Flettemetoden holder i 5-6 uger, hvorefter dine extensions skal rykkes op igen, da dit naturlige hår stadig vokser. Passer du godt på dine extensions kan de genbruges i helt op til et år.

Denne metode kan bruges i de fleste hårtyper, men den egner sig især til dig, der har et fint hår, som nemt knækker, da denne metode netop ikke belaster dit allerede fine hår med kemiske stoffer.

Fordelene ved flettemetoden er, at håret føles som dit eget og det sidder godt fast. Man skal være opmærksom på, at det godt kan hive lidt i hovedbunden de første par dage, da fletningerne er meget stramme. Det er også vigtigt at få skyllet shampoo og balsam grundigt ud, da det ellers kan give kløe. Da du ikke skal tage hensyn til lim eller tape, vil denne metode føles meget naturlig, og du kan varmeglatte dit hår helt oppe fra hårpåsætningen.

Hot Fusion Extensions
Med Hot Fusion metoden bliver dine extensions sat på i totter med kreatinbaseret lim ved hjælp af et varmejern og et plastskjold. Ved at håret bliver sat på i totter frem for trenser, får dit hår et helt naturligt og fyldigt udtryk, hvor du ikke skal være bange for, at dine extensions kommer til syne, hvis du sætter en høj håropsætning.

Denne metode holder i 2-3 måneder, hvorefter dine extensions tages ud. Hvis du har passet godt på håret, kan det sagtens genbruges og sættes på igen på samme måde.

Fordelen ved hot fusion metoden er, at det er den metode, der giver den bedste følelse af at have naturligt og langt hår, fordi kreatintotterne er nemme at skjule, eftersom de falder naturligt ind i dit eget hår og sidder godt fast. Du skal dog være opmærksom på, at totterne kan finde på at filtre sammen, hvis du ikke plejer håret ordentligt.

Cold Fusion Extensions
Cold Fusion metoden vil ligesom Hot Fusion metoden få dit hår til at føles naturligt langt. Denne metode er dog langt sundere for håret, da den er helt uden brug af lim og andre kemiske produkter.

Her bliver dine extensions fastgjort med små micro ringe, der sættes på små totter af dit eget hår. Dette holder 4-6 uger, hvorefter totterne rykkes op til hovedbunden igen. Denne metode kan gentages i helt op til seks måneder og passer til alle hårtyper.

Fordelen ved cold fusion er, at du får et meget naturligt og langvarigt resultat, der efterlader håret næsten uskadt, når du ikke ønsker at have dine extensions i længere. Dog skal du lige vænne dig til de små micro ringe, der sidder i håret.

De største hårtrends 2016 for mænd og kvinder

Skrevet d. 21/06/2016 - Ingen kommentarer »

Er du i tvivl om, hvordan din næste frisure skal se ud? Bapoon.dk giver dig et indblik i denne sæsons største hårtrends inden for klip og frisurer til både kvinder og mænd.

KVINDER
Glat hår har fået comeback! SS16 catwalken bugnede af glatte styles. Det var først og fremmest i det klassiske format med en markant skilning og løst glat hår, men også i form af stramme og glatte hestehaler. Vil du være up to date og med på en af de nyeste trends, så skal du finde glattejernet frem denne sommer.

Kort hår er en anden stor tendens. Hvis du i forvejen har kort hår, eller hvis du vil tage kvantespring ved din næste klipning, er den kortklippede frisure utvivlsomt et af de mest moderne valg.

Kort hår og pandehårPandehår i forskellige varianter er et hit. Er du ikke moden til at klippe hele håret kort, kan du få et frisk og nyt udtryk ved at lade dit pandehår blive klippet i stedet for. Klip det meget kort og få et punket og råt look eller lad det være halvlangt, 70’er chic à la Brigitte Bardot, så du er klar til at indtage stranden i St. Tropez.

”Puns” er muligvis et nyt begreb, men det er ikke en helt ny tendens. Ordet ”pun” kommer af det engelske ord bun (en knold) og ponytail (hestehale). Forestil dig, at du fusionerer hestehalen med knolden, ét voila, så har du en ”pun”. En laid back style, der med garanti vil få dig til at se cool ud på den underspillede måde.

Hårbånd er endnu en trend, der ikke er til at komme udenom denne sæson. Hårbåndet findes i utallige udgaver helt fra det mest simple og ensfarvede til det overpyntede brede hårbånd i alle regnbuens farver. Hop ud i det gode vejr og få håret væk fra ansigtet på en trendy men klassisk måde.

MÆND
Sideskilningen er en klassiker, der aldrig går af mode. Desuden er den let at vedligeholde, og du kan gå direkte fra arbejde ud i byen med denne frisure. Lad dig 60’er inspirere og få det lækre ”Mad Men” look, der i høj grad udstråler klasse og emmer af overskud. Brug en kam og gel eller voks med lidt shine til at sætte denne frisure.

Undercut er endnu en klassiker. Denne frisure er ungdommelig og fungerer til mænd med både glat, bølget eller krøllet hår. Det er en style med mange varianter fra det mere konservative til den mere moderne tilbagestrøgne variant og alt derimellem.

Langt hår er for alvor på kommet på radaren igen. Har du en lille rockstar gemt i dig, og er du velsignet med let krøllet eller krøllet hår, så lad håret vokse ned til skuldrene denne sommer. Dette look vil bestemt gøre dig populær på sommerens festivaler. Håret skal naturligvis være velplejet uden slidte spiser, dog uden at se alt for friseret og poleret ud.

Tilbagestrøget hår er et hit. Det er en tidløs style, men desværre er det nok ikke alle, der kan bære den. Det kræver nemlig en vis hårstruktur og tykkelse. Ønsker du dette look, bør du bede din frisør om at klippe nakken og siderne korte og lade toppen af håret være lidt længere, så det kan blive strøget tilbage.

Man Bun er en tendens, der er svær at komme udenom og har efterhånden været det et stykke tid. Til trods for det hitter den stadig. Den kommer i mange afskygninger og kan tilpasses flere lejligheder. Hvis du ønsker dette cool look, kræver det først og fremmest lidt tålmodighed, da håret skal vokse sig langt. Men derefter er det blot at trække håret tilbage forfra og samle det i en knold på midten af hovedet.

Bestil din næste tid ved frisøren på Bapoon.dk.

Sådan skaber du volumen i dit hår!

Skrevet d. 10/03/2015 - Ingen kommentarer »

Beauty Portrait. Hairstyle

Det handler først og fremmest om at have den rette klipning, for at du kan skabe volumen i dit hår. Vigtigst af alt må håret ikke blive for tungt. Du kan altid rådføre dig med din frisør, så i sammen kan nå frem til en klipning, som vil gøre det nemmere for dig at få voluminøst hår!

Når dette er sagt, er der flere tips og tricks til at skabe fylde og volumen i dit hår. Vi giver dig alle de gode og simple tricks her:

1. Vask håret i en volumen givenende shampoo
Det er vigtigt du allerede i badet bruger de rigtige produkter, som kan bidrage til voluminøst hår. Brug derfor en volumen shampoo, og afslut gerne din hårvask ved at massere lidt volumen conditioner ind i dine spidser.

Obs! Lige nu kan du gennem Bapoon.dk vinde lækre volumen produkter fra Davines – Deltag her!

2. Brug en volumen spray eller mousse
Efter at have tørret dit hår med et håndklæde, krammer du lidt volumen givende spray eller mousse i dit hår.

3. Føntør håret ”rigtigt”
I mens du bruger din føntørre, kan det være en idé at tørre dit hår med hovedet nedad eller ved at kaste det forover. Dette giver mere volumen fra hårrødderne.

Den varme luft fra en hårtørre aktiverer ofte ingredienserne endnu mere end ved blot at lade håret lufttørre. Du kan med fordel bruge en softstyler, for både volumen og for at få endnu mere struktur i håret.

4. Skab mere volumen end nødvendigt
Husk dit hår hurtigt falder sammen, når varmen forsvinder fra håret. Du kan derfor prøve at opnå lidt ekstra volumen.

5. Touper håret med en kam
Du kan med fordel toupere de sidste par centimeter af hovedbunden og op, for at opnår endnu mere volumen.

6. Afslut med en let hårspray
For at holde på den flotte volumen du har fået skabt i håret, kan du spraye en let hårlak i dit hår, som samtidig tillader at håret bevarer sin smidighed og bevægelsesevne.

Hvilken type hårvoks skal du vælge?

Skrevet d. 21/01/2015 - Ingen kommentarer »

Hair gelHer får du en guide over de forskellige typer af voks der findes. Vi inddeler desuden de forskellige hårtyper i kategorier, så du kan finde ud af, hvilken type hårvoks der passer til dit hår:

Clay voks:
Clay voks kan minde lidt om ler i konsistensen og kan være svær at arbejde med. Derfor er det vigtigt du opvarmer voksen godt mellem hænderne, inden du putter voksen i håret – nogle gange er det nemmere, hvis du tilmed putter voksen i lidt fugtig hår. En clay voks giver ofte et mat look og kraftigt hold, men det er også muligt at få med mere glans.

Særligt egnet til dig, som gerne vil have håret til at sidde på en bestemt måde.

Mud voks:
Mud voks, kan som navnet antyde minde lidt om mudder i konsistensen og er nemmere at arbejde med end clay voksen. Voksen er god til at give hold. Ønsker du et mere ”rodet” look er denne også velegnet.

Særligt egnet til dig, som ønsker et naturligt look.

Fiber voks:
En fibervoks indeholder, som navnet antyder, fiber. Konsistensen er lidt tør, men let at arbejde med. Fibrene giver mulighed at tilføre fylde til håret og looket vil ofte være mat. Ved brug af fibervoksen, vil du også opleve et godt hold.

Særligt velegnet til tyndt og fint hår, men også til dig som har kraftigt hår, da denne voks er nem at arbejde med.

Paste voks:
En paste voks er nem at arbejde med og let at fordele i håret, men i forhold til de tre overnævnte giver denne voks lidt mindre hold. Voksen er derfor god, hvis man ønsker at naturligt look, og ofte vil voksen ligeledes give et lidt skinnende look.

Særligt egnet til dig som ønsker en voks, der er nem at arbejde med.

Cream voks:
En cream voks føles lidt ligesom en creme som navnet hentyder. Derfor er holdet let, og man skal kun bruge lidt i håret, ellers har håret tendens til at fedte.

Særlig velegnet til kraftigt hår.

Pomade paste/voks:
Denne form for voks går under navnet pomade og har ikke særlig meget hold, men pomaden giver til gengæld et meget skinnende look. Konsistens er ofte gennemsigtig og lidt flydende i det.

Særligt velegnet til op opnå ”slikhår” frisuren, til langt hår eller hvis man gerne vil gøre sine krøller lækre at se på.

Gæsteindlæg: Anne-Mette

Skrevet d. 20/08/2014 - Ingen kommentarer »

Vi er tilbage med vores gæsteindlæg, og kan i dette gæsteindlæg byde velkommen til Anne-Mette fra bloggen Giz-blog som vil dele ud af sine bedste hårtips. Glæd dig til at læse om Anne-Mettes hårplejerutine og hendes yndlingsfrisurer. Du får også en guide til den smukkeste hårsløjfe, du let kan lave i dit eget hår med Anne-Mette’s how to guide. 

Så blev det min tur til at dele lidt hår-pleje råd og lidt forskellige frisure-opsætninger med jer her på bloggen. Jeg er Skønheds- og Livsstils Blogger på min egen blog og jeg elsker at dele mine tips og hverdagstanker med mine læsere. Når det kommer til hår-relaterede indlæg, så er det ikke det der findes flest af inde på bloggen, men deler da gerne lidt med jer herinde alligevel.

Anne-Mette

Jeg er en af dem som har farvet hår igennem mange år. Jeg fik mine første grå hår som 17-årig, og som kvinde så er håret bare en ret stor del af en, så derfor begyndte jeg ret tidligt at give det noget farve. Jeg har altid selv farvet håret og det er ikke hver gang det er lykkedes lige godt. Nu har jeg en lækker tredelt ombre og man kan lave mange fede frisurer med det. Og så er jeg også en af dem, som ikke har råd til at gå til frisør så ofte som man burde, men så klipper jeg gerne mine spidser selv og klipper det lidt i etager for at give lidt fylde til min meget tynde hårpragt.

Anne-Mette1

Min hår rutine:

  • Jeg bruger en god shampoo og balsam, og et par gange om måneden bruger jeg også en god hårkur for at give håret lidt mere pleje. Inden jeg går ud af bruseren, så skyller jeg det lige hurtigt igennem med lidt koldt vand. Det giver lidt glans til håret. Spørg mig ikke hvorfor det er sådan, men det er noget jeg har prøvet mig frem til.
  • Efter badet giver jeg håret lidt varmebeskyttende pleje, da jeg ofte glatter pandehåret og nogle gange vælger at glatte det hele eller krølle det. Så alt efter hvad jeg beslutter mig for, så er det rart altid at være på den sikre side.
  • Når håret er stylet så får det altid en olie – især i spidserne. Det er vigtigt at holde oliebalancen i håret ved lige, dog uden at give det for meget så det bare bliver fedtet i stedet for at se sundt ud.
  • Om sommeren får det gerne en gang saltvandsspray hvis jeg ønsker at mine naturlige krøller skal få frie tøjler. Håret kommer til at virke lidt tørt, men der er det så vigtigt ikke at glemme olien før man gør sig færdig.

Dove

Bapoon_billede2

Lidt forskellige frisurer

Krøller

Jeg har oftest løst hår, og hvis det ikke bare skal være mine naturlige krøller eller helt glattet hår, så skal der spark på krøllerne. Det er især nu når jeg har ombre at den krøllede frisure er en af mine favoritter. Jeg elsker den effekt den hårfarvning har og så er der super meget spil i håret. Jeg elsker den måde jeg har farvet det på denne gang. Mørkt i bunden, en lækker gylden i midten og så en meget lys i spidserne.

Jeg deler altid håret op i baner når jeg krøller det, så jeg kan få en masse krøller. Her er det en fordel hvis der er lidt etager i håret, for så kan det virkelig komme til at se tykt ud.

Krøller

Hat

 

Den hurtige opsats

Når jeg ikke rigtig gider gøre ret meget ved håret, så bliver det ofte bare samlet i en rodet knold, men det kan også gå hen og blive lidt kedeligt en gang imellem. Derfor kan man spice det lidt op ved fx at smide en bandana i håret. Her har jeg valgt at bruge den som et form for hårbånd. Jeg har bundet knuden øverst og lidt ud til siden. Synes det er super fint, og det ser ud som om man har brugt god tid på at få det til at se sådan ud, selvom det faktisk bare er fordi man var lidt doven den morgen.

Bandana

En sløjfe i håret

Jeg havde set billeder af sløjfer dannet af hår på nettet et par gange, og valgte selv at prøve det på et tidspunkt, og det blev faktisk en dejlig praktisk frisure samtidig med at den er super sød og feminin. Den er faktisk også ret simpel at lave, så det er bare med at prøve sig frem. Man kan lave en som jeg har, eller man kan lave mange små. Det er bare med at lege lidt med det.

Bow

 

Du samler håret i en hestehale, men den sidste omgang trækker du ikke helt igennem. Du skal nemlig bruge den ”slaskede” knold til selve sløjfen.

Den deler man så på midten, og spidsen af denne hestehale skal du så  trække op imellem de to løkker du har lavet. Den tot kan du sno lidt så den er nemmere at putte ned bag elastikken, så den danner knuden i sløjfen. Træk lidt i den når den er kommet igennem, så du strammer knuden på sløjfen. For at holde den på plads, kan man sætte lidt hårnåle i bag ved elastikken og under den.

blog-23juni2013-2

 

Det var hvad jeg havde at dele med jer. Håber I kunne bruge det til noget, og hvis I er blevet nysgerrige efter at læse hvad jeg ellers blogger om, så er I mere end velkommende til at kigge forbi bloggen. Ha’ en fortsat god dag.

Gæsteindlæg: Tina & Liselotte

Skrevet d. 28/04/2014 - 2 Kommentarer »

Hos Bapoon kan vi begynde at se en trend, som vi er spændte på, om dén holder stik. Vi har i hvert fald fået to gode guides til, hvordan du kan lave én frisure i flere nuancer. Tina og Liselotte deler ud af sine tips til den populære hverdagsfrisure, som er lige så meget en frisure til festen. 

Trænger I til ny inspiration til en sjov og frisk frisure til enten hverdag eller fest? Så har vi her et par mini guider til, hvordan I på få minutter kan lave super fed og anderledes frisure med få stylings redskaber.

Guide1(Tina1)

GUIDE 1: Fin og let opsætning af skulderlangt hår

Du skal bruge: 3 elastikker, hårnåle, tørshampoo/ volumespray og hårlak
– evt. flad/krøljern. Læs mere »

Konfirmationer

Skrevet d. 23/04/2014 - Ingen kommentarer »

Det er ingen hemmelighed at denne begivenhed er en af de største i konfirmandernes liv og at de ønsker at det hele skal være perfekt. Selvom de unge sikkert har en ide til, hvordan deres hår skal være på selve dagen, så er det dig, som frisør, der har stor indflydelse på hvordan håropsætningen skal se ud og hvilken frisure, der vil passe bedst til konfirmanden.

shutterstock_48631795cut.204102

Den perfekte frisure

Først og fremmest anbefaler vi at du danner dig et overblik over konfirmanden. Analyser hendes krop, nuværende frisure, hårfarve og hovedform.

  • Et godt råd er, at når man laver konfirmandhår, må man ikke afvige alt for meget i forhold til konfirmandens naturlige stil.
  • Spørg om du må se kjolen, så du kan danne dig et billede af, hvad der vil passe bedst til den udvalgte kjole.
  • Analysér ansigtet. Er det rundt, aflangt? Jo bedre du analyserer konfirmanden, jo bedre vil resultatet blive.
  • Ønsker konfirmanden at farve håret, så sikr dig at du rådgiver dem korrekt omkring deres ønske.

 

Konfirmandpakken

Det er, som sagt, muligt at booste omsætningen i denne periode. Vi anbefaler at du sammensætter en konfirmandpakke, som du også kan bruge på din Facebookside og i salonen. Pakkens indhold bestemmer du selv. En eventuelt pakke kunne indeholde: Shampoo, balsam, håropsætning, rådgivning omkring håropsætning, m.m. Det er kun din fantasi der sætter grænser og husk at du her har mulighed for at skabe merslag.
God fornøjelse.

Gæsteindlæg: Simone

Skrevet d. 02/04/2014 - Ingen kommentarer »
Denne gang siger Bapoon velkommen til Simone, som har valgt at lave en rigtig fed håropsætningsguide, som både kan bruges til hverdag og til fest! På hendes blog finder du en masse inspiration og gode tips om skønhedsprodukter samt mode, hendes liv og meget mere.
Simone1
Til frisuren skal der bruges 3 hårelastikker og evt. lidt hårlak. Start med at lave en hestehale, hvori du samler det øverste af dit hår. Lad gerne lidt af dit pandehår (hvis du har det) falde ned. Løsne hestehalen lidt og lav et hul i midten, som vist på billede 2. Drej hestehalen med resten af håret ned gennem hullet, så det kommer til at danne en lille knude, som på
billede 3. Lav endnu en hestehale.. Læs mere »

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her