Hårpleje tips

Test for allergifremkaldende & hormonforstyrrende stoffer

Skrevet d. 18/05/2016 - Ingen kommentarer »

HårprodukterEn del shampooer indeholder problematiske stoffer, som vi ligeledes bliver udsat for i mange andre produkter, som vi bruger i vores dagligdag. Er du en af dem, der helt vil undgå produkter, som kan være allergifremkaldende og mistænkt for at være hormonforstyrrende? Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet 72 shampooer.

Testen fandt frem til:
26 ud af de 72 shampooer er uden indhold af problematisk kemi og parfume.

26 af de 72 shampooer indeholder parfumestoffer eller planteekstrakter, der kan give allergi.

20 ud af 72 shampooer indeholder et eller flere stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Se listen for de 72 testede shampooer her

Se billeder af de 72 shampooer her

Det skal nævnes, trods din shampoo indeholder nogle af de stoffer forbrugerrådet Tænk Kemi har testet for, er det ikke sikkert din krop reagerer på stofferne, som kan give allergi eller være hormonforstyrrende. Forskning viser, at man skal være udsat for en stor mængde hormonforstyrrende stoffer, før kroppen reagerer, og nogle mennesker reagerer aldrig på parfumestoffer eller planteekstrakter, der kan give allergi.

Gode råd til solbeskyttelse af håret

Skrevet d. 23/04/2015 - Ingen kommentarer »

Den herOm sommeren ved du, at det er nødvendigt at beskytte din hud med en passende faktor solcreme, idet du nødig vil solskoldes. Men er du klar over, at dette også gælder dit hår og din hovedbund? Det er vigtigt at beskytte sit hår i solen – specielt om sommeren, hvor solens UV-stråler (ultraviolette stråler) er ekstra hårde og skadelige for både dit hår og din hud. Du skal derfor passe ekstra meget på dit hår, mens du nyder varmen, solen og det lækre vejr, hvis du vil opretholde dit sunde og velplejede hår. Det gavner også dit hår at holde siesta eller opholde dig i skyggen – solen er hårdest mellem kl. 12-15.

Bapoon.dk har lavet en liste med gode råd og fordele om solbeskyttelse af håret:

Gode råd og fordele

1. Det er altid godt at holde siesta kl. 12-15, da solens UV-stråler er ekstra hårde ved din hud og dit hår i de 3 timer midt på dagen. Du kan evt. tage en lur indenfor, slappe af under parasollen eller opholde dig i skyggen, mens solen er hårdest.

2. Undgå at få afbleget hår og skoldet hovedbund ved at bære en kasket eller smart solhat.

3. Lige så snart dit hår er i kontakt med sollys, bliver dit hår afbleget af solen, og derved får du også ’lyse’ striber i håret. Dette skader dit hår uanset om du har naturligt eller farvet hår.

4. Hvis du skal opholde dig i klorvand, når du tager på ferie, bør du undgå at få farvet dit hår eller få farvet striber lige inden ferien, idet du vil opleve, at dit hår bliver grønt. Grunden til at dit hår får et grønligt skær er, at der sker en kemisk reaktion. Kloren får metallerne i poolvandet til at oxidere og blive grønne. Det er både blondiner, brunetter og rødhårede, som kan få det grønlige skær i deres hår ved at være i klorvand. Jo lysere dit hår er, desto nemmere har det ved at opfange det grønne skær. Hvis du er uheldig og oplever at dit hår får et grønligt skær, kan du bruge en silver shampoo, som trækker det grønne skær ud af håret.

5. Der er en effektiv vej til at beskytte håret mod solens stråler: nemlig vha. hårprodukter, der indeholder UV-beskyttelse ligesom ved alm. solcreme.

6. Det er ikke kun solen der ’ødelægger’ og slider dit hår i solen og varmen. Når du bader i klor og saltvand ødelægger det dit hår, da håret mangler ekstra fugt i varmen. Dette betyder, at hvis dit hår er tørt, så er håret langt mere modtageligt ift. saltvand eller klorvand, som det tørre hår labber i sig så snart du hopper i vandet. Saltvand og klorvand gør dit hår endnu mere tørt og slidt, end hvis du undgår at hoppe i havet eller poolen.

7. Idet du ønsker at have dit hår i mindre kontakt med saltvand og klorvand, kan du nøjes med at sætte dit hår op, holde det op over vandet eller bruge en badehætte, så undgår du mindre udtørring og slid af håret. Dette er blot én af grundende til, at det er vigtigt at pleje dit hår ekstra godt med hårprodukter, der indeholder UV-beskyttelse og after sun ingredienser i både din hårshampoo, conditioner, UV-spray, hårolie samt evt. hårkur om sommeren. Det er særligt vigtigt, når du befinder dig i solen og i varmen eller bader i salt- eller klorvand.

8. For at være sikker på at de solbeskyttende hårprodukter du køber beskytter mod-UV stråler, kan du tjekke produktets mærkat, hvor der fx står oplyst ‘UV’, ‘Sun protection’ eller lignende.

9. Der er forskellige mærker, der fremstiller solbeskyttende produktserier for at sikre, at forbrugerne kan beskytte deres hår på den bedste måde om sommeren. Mærker der bl.a. fremstiller solbeskyttende produktserier er Glynt og Wella SP:

Glynt
Glynt har fremstillet en produktserie med produkterne Sun Care Shampoo og Sun Care Conditioner.

* Sun Care Shampoo er nærende, fjerner rester fra klor og saltvand. Produktet er godt til hår der er ude i meget sollys.

* Sun Care Conditioner er en balsam, der bibeholder og beskytter fugten i dit hår, og samtidig intenst plejer håret og genopbygger hver enkelt hårstrå. Dette produkt sprayes og fordeles i håndklædetørt hår og må ikke vaskes ud.

Wella SP
Wella SP står bag serien SP Sun med produkterne Sun Care Shampoo, After Sun Conditioner, Sun Concentrate After Sun Fluid og Sun UV Spray.

* Sun Care Shampoo, er en shampoo til krop og hår, der effektivt fjerner rester fra solprodukter, salt og klor. Dit hår gennemfugtes, nemmere at redde ud og bliver mere glansfuldt.

After Sun Conditioner, er en conditioner, der aktivt beskytter dit hår mod udtørring og hurtigt reparerer håret. Produktet gør håret mere fleksibelt, blødt og glansfuldt.

Sun Concentrate After Sun Fluid, er en creme, som langvarigt giver fugt og lindring til hår, krop samt hovedbund. Produktet masseres ind i håret og må ikke vaskes ud. Den plejer dit hår og gør det lettere at redde ud.

* Sun UV spray, beskytter dit hår mod solens skadelige stråler og passer til alle hårtyper. Sprayen trænger dybt ind i håret, samtidig med at den beskytter mod klor og saltvand. Sprayen efterlader dit hår gennemfugtet og virker desuden vandafvisende, da den indeholder avokadoolie.

Bapoon.dk ønsker dig held og lykke med din solhårpleje til sommer!

Sådan skaber du volumen i dit hår!

Skrevet d. 10/03/2015 - Ingen kommentarer »

Beauty Portrait. Hairstyle

Det handler først og fremmest om at have den rette klipning, for at du kan skabe volumen i dit hår. Vigtigst af alt må håret ikke blive for tungt. Du kan altid rådføre dig med din frisør, så i sammen kan nå frem til en klipning, som vil gøre det nemmere for dig at få voluminøst hår!

Når dette er sagt, er der flere tips og tricks til at skabe fylde og volumen i dit hår. Vi giver dig alle de gode og simple tricks her:

1. Vask håret i en volumen givenende shampoo
Det er vigtigt du allerede i badet bruger de rigtige produkter, som kan bidrage til voluminøst hår. Brug derfor en volumen shampoo, og afslut gerne din hårvask ved at massere lidt volumen conditioner ind i dine spidser.

Obs! Lige nu kan du gennem Bapoon.dk vinde lækre volumen produkter fra Davines – Deltag her!

2. Brug en volumen spray eller mousse
Efter at have tørret dit hår med et håndklæde, krammer du lidt volumen givende spray eller mousse i dit hår.

3. Føntør håret ”rigtigt”
I mens du bruger din føntørre, kan det være en idé at tørre dit hår med hovedet nedad eller ved at kaste det forover. Dette giver mere volumen fra hårrødderne.

Den varme luft fra en hårtørre aktiverer ofte ingredienserne endnu mere end ved blot at lade håret lufttørre. Du kan med fordel bruge en softstyler, for både volumen og for at få endnu mere struktur i håret.

4. Skab mere volumen end nødvendigt
Husk dit hår hurtigt falder sammen, når varmen forsvinder fra håret. Du kan derfor prøve at opnå lidt ekstra volumen.

5. Touper håret med en kam
Du kan med fordel toupere de sidste par centimeter af hovedbunden og op, for at opnår endnu mere volumen.

6. Afslut med en let hårspray
For at holde på den flotte volumen du har fået skabt i håret, kan du spraye en let hårlak i dit hår, som samtidig tillader at håret bevarer sin smidighed og bevægelsesevne.

Guide til den rette hårbørstningsmetode

Skrevet d. 22/12/2014 - Ingen kommentarer »

Hår 2Du tænker måske ikke over, at der er faktisk er nogle regler for, hvad du må og ikke må gøre, når du børster dit hår. Hårbørstning er en vane. Men der er nogle gode råd, du kan følge, for at skåne dit hår mest muligt, og få mest muligt ud af din hårbørstning. Ved at følge nedenstående råd, undgår du at dit hår knækker og du river totter af dit hår af.

 

Dont’s:

  • Børst ikke håret når det er vådt eller fugtigt, for så er det mere skrøbeligt.
    Her er tricket at du presser så meget vand ud af håret som muligt og tørre håret forsigtigt med et håndklæde, uden at få det til at filtre.
  • Føntørring er skadeligt for dit hår, da det ligeledes gør håret mere skrøbeligt, når du samtidig redder dit hår.
  • Metal- og plastikbørster er dit hår ikke glad for at du bruger.
    Her skal du i stedet bruge naturlige materialer, så som vildsvinehår eller træ. Dit eget hår er opbygget af keratin og det samme er vildsvinehår og på denne måde undgår du mekanisk beskadigelse.

 

Do’s:

  • Start altid med at redde dit hår ude fra og ind. Du starter med dine spidser, på denne måde undgår du at dit hår filtre mere end højest nødvendigt.
  • Slut dit bad af med at putte lidt kur, conditioner eller et andet beskyttende produkt i dit hår. Så er dit hår ekstra beskyttet, når du redder det.
  • Rens din hår børste ind i mellem med varmt vand og sæbe, men sørg for kun at gøre selve børstehovedet rent. En anden mulighed er at bruge lidt håndsprit.

 

 

Førstehjælp til trist vinterhår

Skrevet d. 26/11/2014 - Ingen kommentarer »

hårkur_bapoonOplever du, at dit hår er trist og din hovedbund føles tør og irriteret, så har vi en hjemmelavet hårkur, der kan redde dit hår!

Kokosolie er det nye inden for madlavning, men den er samtidig helt fantastisk at bruge som hjemmelavet hårkur. Olien er nemlig særlig god til at trænge ind i håret og give masser af pleje. Kokosolien kan sørge for, at du opretholder hårets naturlige produktion af fedt, hvilket er særligt vigtigt i løbet af vinteren.

 

Fremgangsmåde:

  1. Tag 1-2 spiseskefulde kokosolie og opvarm denne i enten mikrobølgeovnen eller i et vandbad, til denne får en mere medgørlig konsistens, så det er muligt at fordele i dit hår.
  2. Herefter fordeler du olien i tørt hår og hovedbund. Red forsigtigt håret igennem uden at få det til at filtre.
  3. Olien trænger bedst ind i håret ved en højere temperatur end stuetemperatur. Du kan derfor med fordel komme en plasticpose rundt om dit hår, for at forhøje temperaturen.
  4. Lad olien sidde i mindst 30 minutter. Hvis du har tiden kan du sagtens sove med olien i håret i løbet af natten – stadig pakket ind i en plasticpose og med et håndklæde på puden.
  5. Når olien skal vaskes ud af håret, er det VIGTIGT at du fordeler shampooen i håret, inden du gør håret vådt, for ellers vil det bliver svært at få olien ud.

 

Undgå elektrisk hår!

Skrevet d. 26/11/2014 - Ingen kommentarer »

Der er heldigvis flere ting du kan gøre for at undgå eller mindske sandsynligheden for at få elektrisk hår, så snart du bevæger dig uden for en dør her i løbet af vinteren. Du får 7 simple og brugbare råd her i indlægget:

elektrisk hår_bapoon

1. Tilfør håret masser af fugt
En ting du kan gøre, er at give håret en masse fugt, for så det er mindre modtageligt overfor den tørre luft, der giver elektrisk hår. Du kan læse mere om valg af fugtgivende og plejende produkter til håret her.
Du kan desuden forkæle dit hår ekstra meget ved at bestille tid ved din frisør til en hårkur-behandling!

2. Udskift plastikbørsten med naturlige materialer
Vælger du en hårbørste i naturlige materialer, vil du mindske sandsynligheden for statisk elektrisk hår. Et godt bud kan enten være en træhårbørste eller hårbørste med vildsvinehår.

3. Brug mirakelspray i håret
Der er flere slags sprays, som vil kunne mindske den statiske elektricitet i dit hår.
Du kan bl.a. bruge en saltvandsspray, varmebeskyttelsesspray eller alm. hårspray. Alle vil have en positive effekt, idet de lægger et beskyttende lag om hvert enkelt hårstrå. Du kan med fordel spraye lidt af din valgte spray på din hårbørste, inden du redder håret.

4. Creme virker på andet end tør hud.
En lille smule creme i håret kan faktisk fjerne den statiske elektricitet. Så fordel lidt creme, hvad enten det er ansigtscreme eller bodylotion mellem dine hænder, og stryg langsomt hænderne over håret, men sørg for endelig ikke fedte håret til med for meget creme.

5. Vælg materialer med mindst mulig friktion.
Normalt vælger man en tyk uld- eller bomuldshue til vinter, og disse materialer er rigtig gode til at holde dig varm om hovedet, men de skaber til gengæld også mere statisk elektricitet. Kan du derfor finde en hue forret med eksempelvis silke, vil du opleve at denne skaber mindre friktion. Et alternativ er et binde et tyndt silketørklæde om håret under din hue.

6. Vask håret så lidt som muligt
Ved ikke at vaske håret hver dag, undgår du at vaske hårets naturlige fedtlag ud. Det beskytter nemlig dit hår mod at blive elektrisk.

7. Drop din hårtørrer
Lad så vidt muligt håret lufttørre og undgå at bruge en hårtørrer, da denne fremprovokerer den statiske elektricitet.

Livløst vinterhår – nej tak!

Skrevet d. 03/11/2014 - Ingen kommentarer »

Den kolde vinter fører en meget tør luft med sig! Dette kan resultere i, at dit hår bliver udtørret, mat og trist at se på. Kuren til smukt vinter hår er derfor fugt, fugt og atter fugt.

Det er oplagt, at du vælger en fugtgivende shampoo, så du allerede ved hårvasken tilfører fugt til håret. Gå gerne efter en shampoo uden for meget sulfat, da sulfat fjerner hårets naturlige fedtlag og derfor kan få håret til at se endnu mere trist og tørt ud. Hvis du gerne vil vide mere om, hvad de forskellige ingredienser i en shampoo gør ved dit hår, så læs med her.

02J68235

Vi anbefaler, at du bruger en fugtgivende kur eller maske til dit hår et par gange om ugen i løbet af vinteren, da denne giver ekstra næring til dit hår.

Du kan desuden bruge en fugtgivende balsam, som lægger en beskyttende hinde om hvert hårstrå. Denne skal du putte i håret, efter du har brugt hårkuren eller hårmasken.

Læs om rækkefølgen du skal pleje dit hår i her.

Synes du stadig dit hår ser trist ud trods de mange anstrengelser med både shampoo, kur og balsam, så er der endnu et trick til at slippe af med livløst og tørt vinterhår. En hårolie vil give dit har ekstra shine og få det til at se flot og sundt ud! Så er du heldig, at Bapoon.dk lige nu udlodder to styks lækre Argan hårolier!

 

Undgå en allergisk reaktion ved hårfarvning

Skrevet d. 09/10/2014 - Ingen kommentarer »

allergy_2Det gør sig gældende, at mange hårfarver indeholder et eller flere allergifremkaldende stoffer, som kan forårsage slemme allergiske reaktioner.

Så hvis du skulle finde på at kaste dig ud i en hjemmefarvning, til trods for de mange fejlkilder, der kan være, er det ekstra vigtigt, at du ved lidt om de særligt skadelige stoffer, der kan forekomme i hårfarvningsprodukter.

Vær opmærksom på følgende navne på produktet:

Det vigtigste stof at være opmærksom på er para-phenylenediamine (PPD), som er stærkt allergifremkaldende. Dette er et farvestof, som er i familie med stoffer som para-toluene-2,5-diamine (PTD), resorcinol, 4-amino-2-hydroxytoluene og p-aminophenol. PTD erstatter ofte PPD i hårfarver på det skandinaviske marked, men stoffet har de samme allergifremkaldende egenskaber som PPD.

Indeholder produktet et af disse farlige allergifremkaldende stoffer, skal det fra lovgivningens side være anmærket med en advarselstrekant.

image_gallery

Så har du sart hår og hud, og har du tendens til allergi, anbefaler vi, at du holder dig langt væk fra ovenstående stoffer. Har du først fået allergi overfor PPD eller PPD-beslægtede stoffer, har du det resten af livet!

Er du  i tvivl om, hvorvidt du er en af de uheldige, som er allergisk, kan det være en ide at teste farven et enkelt sted på huden, inden du får helfarvningen. Den allergiske reaktion kommer typisk indenfor de første døgn. Symptomerne på hårfarveallergi kan være forskellige, men de viser sig ofte ved eksem, knopper, rødme og eventuelt blærer i hårkanten, i ansigtet og på halsen. Er du uheldig og har fået en allergisk reaktion, bør du altid kontakte lægen.

Bonusviden: Selvom produktet er økologisk, er dette ikke ensbetydende med, at du ikke kan få en allergisk reaktion.

Derfor skal du ikke vælge hjemmefarvning

Skrevet d. 09/10/2014 - Ingen kommentarer »

shutterstock_195701066Bapoon.dk giver dig de gode grunde til at gå til frisør, så du ender med et smukt resultat fremfor en skrækkelig hårfarve, uønskede plamager,  to-farvet eller (oh skræk og ve) tisgult hår!

Hvilken farve og nuance skal du vælge?
For det første vil du allerede komme i problemer, når du skal vælge nuance og farve i forbindelse med din hårfarvning.

Det kan være svært at stole på den farve pigen på pakken har i supermarkedet eller ved en beautyforretning. Desuden er frisører gode til at vurdere, hvor meget netop dit hår vil tage imod farve. Har dit hår været farvet før, eller er det særligt medtaget af bl.a. solens stråler og varmeprodukter, vil håret reagere anderledes end hvis det er sundt og helt naturligt. Så ved at gå til frisøren får du den bedste vejledning i forbindelse med valg af farve og dermed også det bedste resultat.

Tofarvet hår – nej tak
En anden fejlkilde du kan falde i, når du selv farver dit hår, er at din udgroning ofte tager imod farven på en anden måde end resten af håret. De nye hår, som er groet ud, er helt naturlige og ikke påvirket af farve, hvor resten af dit hår allerede er påvirket, og derfor vil du kunne opleve at din bund og resten af dit hår i forbindelse med en farvning ikke bliver den samme. Men dette kan frisørerne undgå med deres store erfaring og viden!

Forsøg dig aldrig selv med at gå fra lyst til mørkt eller omvendt!
Står du i den situation, at du gerne vil gå fra enten lyst til mørkt hår eller omvendt, anbefaler vi på ingen måde at du selv kaster dig ud i en hjemmefarve, da resultatet her kan gå grueligt galt. Her kræver det meget erfaring og viden, før resultatet kan blive godt. Gå derfor til din frisør og lad dig forkæle! Tit og ofte vil det kræve flere farvninger for at kunne gå fra den ene ende af farveskalaen til den anden.

Ikke lange nok arme
Det kan være rigtigt svært at farve dit lange hår selv, og det er usundt at stå med kemikalierne uden udsugning. Dertil er det svært at opnå et flot resultat omkring nakke og ører. Mange som har prøvet at farve selv har oplevet de render rundt med en kikset farvekant i både panden, omkring nakken og ved ørene – dette kan din frisør sørge for at du slipper for!

8 sikre tips til sundt hår

Skrevet d. 23/09/2014 - Ingen kommentarer »

shutterstock_119142982

Efteråret er over os og lige om hjørnet lurer den grumme vinter. Du ved hvad det betyder: kulde, regn, frost og helt umuligt hår!

Kulden er hård ved manken og du er langt fra den eneste, der oplever at dit hår er mere tørt og livløst, for ikke at tale om elektrisk, om vinteren.

Det bedste du kan gøre, er selvfølgelig at lade en frisør kigge på dit hår og hjælpe dig med at finde ud af hvilke produkter og tiltag, der kan hjælpe dig til et sundt og stærkt hår – også om vinteren.  Men der er også ting du selv kan gøre for at passe på dit hår i tiden mellem dine frisørtider.

Hos Bapoon.dk har vi fundet frem til 8 simple tips, som vi klart vil anbefale dig at gøre til en fast del af din hårplejerutine.

 

1. Benyt kun shampoo få gange om ugen
Er du en af dem, der ikke bevæger dig uden for en dør, inden du har givet dit hår det daglige skumbad? Stop det nu! Jo oftere du vasker dit hår med shampoo, desto mere fedtet og livløst bliver dit hår faktisk. Hver gang du vasker håret aktiverer du talgproduktionen i din hovedbund og det er talg, der får dit hår til at fedte. Skærer du ned på antallet af ugentlige hårvaske, vil du også opleve at dit hår med tiden vil virke mindre fedtet.

Pssst! Hvis du synes det er svært at afvænne håret fra den daglige vask, vil vi anbefale dig at bruge en tørshampoo. Den fjerner rester af stylingprodukter og giver håret et frisk look.

 

2. Skift balsam og shampoo ofte
Vi har lige fastslået at du skal skære ned på de hyppige hårvaske, men du kan gøre endnu mere for at bekæmpe fedtet og livløst hår ved at skifte shampoo og balsam ofte. Håret vænner sig nemlig hurtigt til at blive udsat for et produkt, hvorved effekten simpelthen udebliver efter et stykke tid. De første tegn på at dit hår har vænnet sig til en shampoo, er at håret har svært ved at skumme og din hovedbund og dine hårrødder føles ekstra fedtet efter vask.

Gør det derfor til en vane at købe nye produkter hver gang du køber hårshampoo og balsam. Du kan selvfølgelig sagtens skifte tilbage til et gammelt mærke efter et stykke tid, men undlad at købe det samme produkt igen og igen.

 

3. Børst ikke dit hår for meget – og hold fingrene væk!
Vi ved det godt. Håret kan blive så fint og blankt, når du lige giver det en tur med børsten. Nogle har også en tendens til at gå og pille ved håret i løbet af dagen. Alt det børsten og pillen er slet ikke sundt for håret, det giver tværtimod flere knækkede hårstrå og minus volumen.

Du skal selvfølgelig ikke helt stoppe med at børste håret, men tænk over hvordan du behandler dit hår i løbet af dagen. Så skru ned for børsteforbruget og giv dine fingre noget andet at give sig til når de keder sig;)

Psssst! Du kan gøre børstningen mere skånsom for håret ved at investere i en børste med naturhår.

 

4. Lufttør dit hår
Det er vist ikke nogen hemmelighed at håret slet ikke er glad for at blive stegt af hårtørrere, glattejern og krøllejern – specielt ikke om vinteren, overophedningen af håret kan medvirke til at gøre håret ekstra elektrisk og uregerligt. På den anden side er det selvfølgelig heller ikke smart at gå ud i kulden med vådt hår, da det lynhurtigt kan forvandle dit hår til istapper. Lad hellere dit hår lufttørre eller benyt kold-luft-funktionen på din hårtørrer (sådan en har de fleste hårtørrere i dag) hvis det skal gå lidt tjept.

 

5. Sørg for at blive klippet regelmæssigt
Hvis du vil have langt eller sundt hår (eller begge dele), er du nødt til at smække rumpetten i frisørstolen med jævne mellemrum – hovedreglen er, at der skal gå ca. 3 måneder mellem hver klipning. Det varierer dog fra person til person. Lad din frisør hjælpe dig med at afgøre hvor ofte det er nødvendigt for dig at få trimmet lokkerne. Sidder du og får lidt dårlig samvittighed over at have udskudt klipningen de sidste 6 mdr? Du kan altid booke din næste tid, lige når det passer dig, på Bapoon.dk.
6. Overlad hårfarvningen til de professionelle
Det er måske nemt at gå ned i det lokale supermarked og købe en omgang hårfarve, men resultatet bliver sjældent godt, og ofte er beslutningen måske ikke helt velovervejet. Hos frisøren får du kyndig vejledning i hvilken hårfarve der passer til dig og du får farvet håret på en professionel måde, hvilket også er lig med den mest skånsomme måde, for dig og dit hår.
Hårfarvning og blegning er dog, som hovedregel, ikke sundt for håret og din frisør vil også råde dig til at undlade at farve håret for ofte.


7. Benyt dig af en hårkur nogle gange om måneden
Halleluja, hvor kan en hårkur bare udrette førstehjælpsmirakler for tørt, kedeligt og vintertrist hår. En hårkur har en plejende og fugtende effekt på håret, og du vil ofte kunne mærke og se resultaterne straks efter brug. Der findes flere typer af hårkure, nogle kan du endda lave selv, så prøv dig lidt frem og find ud af hvilken der gør underværker for dig. Du kan også prøve med en af de populære olier til håret

 

8. Indtag vitaminer og spis sundt og varieret
Både dit indre og dit ydre nyder godt af dine sunde kostvaner, og selvom man ikke skal stå i vejen for et godt chokoladeædeflip engang imellem, så kan vi altså ikke understrege det nok: Spis sundt og varieret hvis du vil have sundt og smukt hår. Sørg for at få masser af det sunde fedt, fx i fisk, nødder m.m. Som supplement kan du tage b-vitamintilskud, som kan være med til at styrke håret ved daglig indtagelse.

Vi håber du kan bruge disse 8 tips – har du selv nogle gode råd eller alternative hårplejetips vil vi meget gerne høre om det. Skriv en kommentar her eller på Bapoon.dk’s Facebooks-side.

 

Mange venlige hilsner
Bapoon.dk

Hvilken shampoo skal du vælge?

Skrevet d. 17/09/2014 - Ingen kommentarer »

Som forbruger kan man hurtigt føle sig forvirret over det store udbud af shampooer og prisforskellene mellem dem. Derfor kan det være nyttigt at vide, hvad en shampoo indeholder, og hvad de forskellige stoffers funktion er. Bapoon.dk har undersøgt sagen!

vaskhår

Hvilke stoffer og ingredienser indeholder en shampoo typisk?

Stoffer som vasker håret rent:
Alkyl monoglyceride, alkyl sulfosuccinate, ammonium lauryl sulfate, cocamidopropyl, cocamide DEA, MEA eller TEA, cocamidopropyl betaine, distearyldimonium chloride, lauramide DEA, olealkonium chloride, sodium lauryl sulfate, sodium lauryl ether sulfate og tetrasodium EDTA.

– Det er jo shampooens primære formål at vaske håret rent 😉

Blødgørende og fugtgivende ingredienser:
Amine oxide, citric acid, fatty alcohols (cetyl, oleyl, eller stearyl alcohol), glycerin, isopropyl palmitate, lanolin, panthenol, polyquaternium, silicones, sodium dihydroxide og stearalkonium chloride.

 

Hårtyper

Vi har alle brug for forskellige ingredienser i en shampoo, for at denne kan give vores hår den ønskede effekt. Derfor har vi inddelt håret i fire kategorier og lavet en lille oversigt over, hvad du skal kigge efter i hver kategori.

Fedtet hår:
Har man fedtet hår, har man brug for ingredienser som tea tree olie, citrus olier, rosmarin, timian, brændenælde og kamille, da disse stoffer kan fjerne noget af fedtet fra hårrødderne. Kig gerne efter gennemsigtige shampooer, da disse ofte indeholder færre ”balsam”-stoffer, som får håret til at fedte.

Fint hår:
Her er panthenol et vidunder stof, da dette giver volumen, ved at det får de enkelte hår til at svulme. Proteiner kan desuden lægge sig uden om de individuelle hårstrå og gøre dem tykkere.

Tørt hår:
Det tørre hår har brug for fugtgivende ingredienser. Olie fra hvedekim, shea butter eller olie, er særlig velegnet, da de binder sig til de tørre lokker. Her skal du vælge ”tykke” og ugennemsigtige shampooer, da de oftere er meget rige på fugtgivende ingredienser.

Tyndt og trist hår:
Brug her produkter, som indeholder silikone, bl.a. imethicone eller cyclomethicon.

Nu kan du passende gå ud på badeværelset og tjekke, om du bruger den rigtige shampoo til dit hår 😉

 

Fedtet hår kan undgås med følgende tips og tricks

Skrevet d. 17/09/2014 - Ingen kommentarer »

Fedtet hår kan afhjælpes ved at følge et par simple do’s and dont’s – læs mere nedenfor.

For at gøre det ekstra nemt for dig, har vi inddelt disse i forskellige kategorier, som du kan se nedenfor:


Hårvask:

 

flot fyr2Vask håret i lunkent vand
Det forholder sig sådan, at det er den naturlige talgproduktion i hovedbunden, som får håret til at fedte. Produktionen kan man mindske ved at vaske hår i lunkent vand. Varmt vand får nemlig talgproduktionen til at stige.

Blide bevægelser når du vasker hår
Dine bevægelser og massering af hovedbunden, i forbindelse med en hårvask, skal være blide og forsigtige, da det modsatte vil øge talgproduktionen.

Hvor tit skal man vaske hår?
Det er sandt, at man kan vænne håret til at skulle vaskes hver dag, for vasker du håret hver dag aktiverer du talgkirtlerne i hovedbunden, og det er talg, som får håret til at fedte. Desværre kan det nogle gange være nødvendigt at vaske håret dagligt, for at fjerne diverse stylingprodukter og talg. Her anbefaler eksperterne, at du bruger en shampoo, som ikke er for hård ved håret. Du kan med fordel bruge en shampoo, som er ekstra rensende og fedtfjernende. Alternativt kan du læse om brugen af tørshampoo her.

 

Kur og conditioner/balsam:

Det er vigtigt, at du ikke putter kur eller balsam i hovedbunden, da disse produkter kun er tilegnet dine spidser, og en direkte påføring i hovedbunden vil få dit hår til at fedte.

 

Tørring af håret:

Læs mere »

Gæsteindlæg: Lise Vejnø

Skrevet d. 26/08/2014 - Ingen kommentarer »

Lise Vejnø blogger til daglig på sin egen blog, som du finder her.  Mange kvinder har langt hår, og endnu flere vil gerne have langt hår, men hvordan er det egentlig at holde? Det kræver vel en masse produkter og ikke mindst en masse tid, som man ikke har? Tro om igen – Lise forklarer, hvordan hun håndterer sit lange, lyse hår i en guide nedenfor. 

 

Tips til et langt, lækkert hår

Nogle mennesker har den opfattelse, at det er så godt som umuligt at holde et langt hår, uden at det bliver trist, livløst og super slidt – og de lader derfor de lange lokker falde. Andre har den opfattelse, at det er så meget lettere, at have langt hår end kort… Ingen af de to ovennævnte påstande er helt rigtige, men heller ikke helt forkerte. Jeg har haft langt hår i mange år, ja næste hele mit liv faktisk, kun én gang har jeg ladet de lange lokker klippe – og det fortrød jeg naturligvis. Derfor vil jeg egentlig vove at påstå, at jeg sagtens kan udtale mig om, hvorvidt man kan holde sit lange, lækre hår – så det ikke lige så langsomt doer ud, ligesom orkidéen i vindueskarmen. Det kræver lidt arbejde, men gennem et par hverdags- og ugentlige rutiner, er vedligeholdelse af det lange hår, altså alt andet end umuligt.

IMG_5090

  1. Vigtigst af alt HÅROLIE – Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget et mirakelmiddel hårolie i sandhed bare er! Og det behøver altså slet ikke være den dyreste hårolie nede fra frisørsalonen af. Personligt er jeg rigtig glad for Gliss’ diverse hårolie. Enten indarbejder jeg olien i spidserne, eller også sprayer jeg olien i håret (tørt hår). Jeg gør det gerne flere gange om dagen. Flere hårolier er desuden varmebeskyttende, brug derfor gerne hårolie både før og efter varmebehandling. Men vigtigst af alt: brug hårolie hver evig eneste dag.
  2. Brug en god shampoo og balsam – Det lyder ret enkelt, det ved jeg godt. Men find en shampoo og balsam som gør dit hår godt. Det er forskelligt hvordan vores hår og ikke mindst hovedbund reagerer på diverse hårprodukter. Find derfor den shampoo og balsam, som du synes giver en mærkbar forskel i dit hår. Personligt er jeg ret glad for Gliss’ Ultimate Oil Elixir serie, samt Trésemme’s Renewal hair & scalp produkter – og alle Aussie’s produkter faktisk!
  3. Lad vær’ med at vaske hår hver dag – det slider på håret og er unødvendigt, ligesom hvis du vasker et par sorte jeans for tit. Brug i stedet en tørshampoo hver anden dag, eller endda tredje også, hvis du kan slippe afsted med det.
  4. Lad din balsam sidde i, i 3 minutter – Når du vasker dit hår og påfører balsam, så sørg for at bruge masser af balsam (aldrig i hovedbunden, kun i længderne) og lad det sidde i, i minimum tre minutter – så kan balsammen altså meget bedre arbejde og få lov at virke.
  5. Brug hår kur – Brug en lækker hår kur cirka to gange om ugen. Det gør underværker for dit hår! Lad hårkuren sidde i, i minimum 15 minutter – gerne længere. Du kan jo foretage dig alt muligt mens du render rundt med hår kur i, du behøver ikke sidde på din flade ;)! Personligt er jeg ret glad for Schwarzkopf Essence Ultime.
  6. Brug balsam spray/ leave-in-balsam – Hvis dit hår filtrer, så brug balsamspray for helvede… Har din mor aldrig lært dig noget som helst? Lad nu vær’ med at prøve og tvinge børsten igennem…
  7. Sov evt. med lidt fedtstof i spidserne – skaber dit hår sig specielt meget i en periode og er ekstra tørt, så sov med lidt fedtstof af en eller anden form i spidserne, natten over. Det kan være hårolie eller leave-in-balsammen, men også bare hverdagsting som niveau creme, olivenolie, kokosolie eller lignende. …Obs pas på hovedpudebetrækket 😉

IMG_5082

Gæsteindlæg: Katrine Guldbæk

Skrevet d. 26/08/2014 - Ingen kommentarer »

I dag møder vi Katrine fra bloggen katrineguldbaek.dk, som vil lære os hvordan vi udnytter det naturlige fald i vores hår. For mange er det nemlig et irritationsmoment, som skal glattes ud hurtigst muligt. Læs med herunder og se, hvordan Katrine tackler sit hår. 

Udnyt dit naturlige fald

Jeg har stort set hele min barndom og tidlige teenagerår hadet mit hår. Jeg var træt af, at jeg ikke havde fint glat hår ligesom alle andre. Men da jeg startede i gymnasiet begyndte det at vende. På vores ”ryste-sammen-tur” var der én af mine klassekammerater, der spurgte om det var mine egne krøller. Det første jeg tænkte var ”øh ja, vis skulle det ellers være”?

IMG_2966-1024x682

 

Jeg var helt blank angående mit hår og satte det stort set altid op i en hestehale eller knold. Havde det aldrig til at hænge, da jeg synes det så forfærdeligt ud. Min frisør kom mig heldigvis til undsætning (omkring 13-14 års alderen, da jeg gerne ville have krøller i håret til min konfirmation) og hjalp mig med at udnytte mine krøller og fald med produkter og styling.

Så her er en lille guide til fremgangsmåde og de produkter jeg bruger til at fremhæve mine krøller/fald med:

  1. Når du har vasket hår, tørres håret godt. Du må bestemt ikke rede i håret, for så falder den naturlige struktur ud af håret og bliver kruset.
  2. Nu kommer det til produkterne. Jeg har været igennem rigtig MANGE til krøllet hår (både dyre og billige), men har efterhånden fundet mine favoritter og det er helt klart dem fra Paul Mitchell. Jeg bruger først Paul Mitchell’s Sculpting Foam og ”krammer” det op i håret. Husk at det er bedre at tage lidt af gangen end at få for meget produkt i håret.
  3. Så skal du i gang med at bruge din føntørre. Husk at brug én diffuser til din føntørre ellers bliver dit hår kruset. En diffuser er faktisk essens i at lave flotte krøller og udnytte dem på bedst mulig vis.
  4. Når håret har fået en tur med diffuseren (håret må ikke være helt tørt). Derefter tager jeg en lille klat curls ultimate wave også fra Paul Mitchell og ”krammer” op i håret ligesom med sculpting foamen.
  5. Derefter er det en smagssag om du vil tørre håret med diffuseren igen eller om du vil lade det lufttørre. Det er forskelligt, hvad jeg gør, da jeg ofte synes, at håret bliver mere kruset at se på, hvis jeg tørre efter jeg har puttet krøllecremen i.
  6. Afslutningsvis putter jeg hårolie i håret. Jeg bruger ikke en bestemt, men min ynglings lige nu er L’oréals Mythic Oil.

IMG_4640

God fornøjelse :)

Sådan får du langt og sundt hår!

Skrevet d. 21/08/2014 - Ingen kommentarer »

De 3 måneder til langt og sundt hår holder stik!

Du har sikkert hørt og læst flere steder, at der bør gå 3 måneder mellem klipningen og studsningen? Det er helt rigtigt! Denne tid giver dit hår mulighed for at vokse og blive længere, samtidig med at du holder dine spidser sunde, så de ikke spalter og knækker. Men tag en snak med din frisør om, hvor lang tid de synes der skal gå mellem klipningerne, hvis du ønsker længere hår.

Husk du kan bestille din næste frisørtid på Bapoon.dk 

shutterstock_191124317

 

Hvor hurtigt vokser hår?

Hår vokser fra hårsækken 0,3 mm til 0,4 mm om dagen. Dette betyder at dit hår på en måned vokser fra 0,9 cm til 1,2 cm. Hår vokser ikke lige hurtigt og man kan desuden ikke ændre på den biologiske og genetiske hårvækstrate og hårtykkelse ved at klippe håret, men derfor er det stadig en god ide at blive klippet regelmæssigt! Hvis der går længere end de ovennævnte 3 måneder mellem klipningerne, så bliver dit hår blot mere skadet i mellemtiden, og der skal derfor klippes mere af længden hver gang.

 

Guide til at opnå sundt hår med de rette produkter

Det kan være en jungle at finde rundt i alle de forskellige produkter, som du kan købe både ved din frisør, i supermarkeder og diverse beauty butikker. Hvert produkt lover hvert deres resultat og effekt. Vi her ved Bapoon.dk anbefaler at du rådfører dig med din frisør, og skaffer dig mindst ét plejende produkt, da dette vil medføre et sundere hår at se på.

I tilfælde af at du udsætter dit hår for slid gennem brug af enten glattejern, krøllejern eller et andet varmeprodukt anbefaler vi, at du forkæler dit hår med et varmebeskyttende produkt, for på denne måde at mindske skaderne på dit hår!

Hårelastikker slider desuden på håret, så husk kun at bruge elastikker uden metalsamling og investér i en børste, som er god ved og for dit hår!

 

Tips og tricks til smukt og velplejet sommerhår!

Skrevet d. 13/05/2014 - Ingen kommentarer »

Hvordan påvirker sommeren dit hår? 

Dit hår bliver beskadiget af sol, vind og badevand, da disse elementer generer håret.

Solens stråler

UVA, UVB og det synlige lys nedbryder hårets naturlige pigment samt farvepigmenter. Farvet hår er derfor langt mere modtageligt over for solens stråler. Dette begrundes med, at håret er påvirket af kemi, og allerede har været ”åbnet”, som det hedder på frisørsprog. Desuden svækker solen hårets struktur og gør det endnu mere sensitivt. Det kan resultere i tørt og spaltet hår.

Badevand

Når du bader i saltvand, samler håret saltkrystaller, som koncentrerer solens stråler. Dette øger solens skader på håret. Klorvand kan både lysne håret og give det et grønligt skær. Men frygt ej – der er gode råd i vente til at forhindre dette!

 

sommerhår og plejen dertil

 

Tips og tricks til smukt og velplejet sommerhår!

Vores hår indeholder faktisk 5 til 10 procent vand. Det er derfor særligt vigtigt at fugte håret på varme sommerdage, da vandet i håret delvist vil fordampe. Der findes flere måder hvorpå man kan kompensere for denne mangel på fugt i håret. Du får her flere tips og tricks til at pleje dit hår og holde det fugtigt på selv de varmeste og tørreste sommerdage. Læs mere »

Få strandlooket med hjemmelavet saltvandsspray – DIY!

Skrevet d. 22/04/2014 - Ingen kommentarer »

Saltvandsspray har eksisteret længe på markedet, men det er ikke alle der kender hemmeligheden bag dette lækre produkt. Ofte skyldes det at de forskellige saltvandssprays koster en formue. Og der er da heller ingen grund til at hive pengepungen frem, for du kan lave en udmærket saltvandsspray derhjemme – og det koster næsten ingenting! Læs med herunder hvor vi guide til hjemmelavet saltvandsspray – på bare få minutter.

hjemmelavet saltvandsspray opskriften hos Bapoon

 

Det skal du bruge følgende til hjemmelavet saltvandsspray:

  • 3 teskefulde havsalt
  • 2 dl kildevand på flaske
  • 1 sprayflaske til opbevaring af produktet

 

Start med at varme 2 dl vand op i en gryde. Vandet skal ikke nå kogepunktet, men blot opnå en varme, så saltet nemt kan opløses i vandet. Når vandet er tæt på at koge, tages det af varmen. Lad herefter vandet køle af i to minutter.

Herefter tilfører du dine tre teskefulde havsalt i vandet. Tilfør én ske af gangen og sørg for at alt saltet opløses. Hvis ikke saltet bliver helt opløst, kan det sidde fast i sprayflasken.

Til sidst lader du din hjemmelavede saltvandsspray køle af i stuetemperatur. Når blandingen er kølet af, hældes vandet i sprayflasken og efter en lille omrystning, er det klar til brug.

 

God fornøjelse

Pas godt på dit hår

Skrevet d. 26/02/2014 - Ingen kommentarer »

Sundt og flot hår kræver professionelle hårprodukter og den rigtige pleje, men hvor skal man søge efter professionelle produkter, hvis økonomien er stram?

Bapoon.dk giver dig et tip til, hvor du får mere for pengene end blot professionelle hårprodukter.

Vinteren er ved at være forbi og ofte medfører vinterkulden slidt og trist hår. For at forebygge slitage er det vigtigt at dit hår får masser af fugt og dette kan blandt andet gøres med diverse hårprodukter. Her er tre tips du kan følge for at beskytte dit hår.

  • Hver gang du vasker dit hår, slider du på det. Det er en god ide at nøjes med at vaske det hver andet eller tredje dag.
  • Efter hver klipning bliver dit hår styrket og dermed undgår du at dit hår bliver slidt.
  • Ved at bruge diverse hårprodukter kan du holde dit hår sundt og flot.

 

logo-2

Hos Lookperfekt har du mulighed for at passe på dit hår med professionelle hårprodukter til rigtig gode priser. Lookperfekt tilbyder noget for enhver smag og pengepung. Ikke nok med at de altid har over 10.000 varer på lager, leverer de fra dag til dag og så prioriterer de service frem for alt.

Vi på Bapoon.dk bruger lookperfekt.dk til at passe på vores hår og anbefaler vores kunder at gøre det samme.

Lige nu har du mulighed for at spare mange penge på disse to produkter hos Lookperfekt.dk

batiste Osis

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her