Kommunikation igennem Facebook til dine kunder bliver en større udfordring

Skrevet d. 13/06/2014

Kommunikation igennem Facebook kræver strategi og timing. I en artikel fra Børsen i tirsdags, kan man læse om, hvordan andelen af ”fans” eller folk som ”synes godt om” din Facebookside – og dermed din salon – ser færre og færre af de statusopdateringer og opslag du laver.

For et par år siden var rækkeviden tre gange så stor som den er i dag, hvor man spår en statusopdatering til kun at nå ud til 4-6 % af dine ”fans”. Det er den organiske eksponering vi taler om. Denne kan du se på din fanside og ved at holde musen hen over den orange linje. Vi her ved Bapoon.dk betaler, som I kan se, penge for at nå ud til jer læsere 😉

face

Har du 200 personer, som synes godt om din side, når dine opslag og budskab derfor kun ud til omkring 8-12 personer i gennemsnit! Dette kan presse virksomheder til at betale sig til støre eksponering på Facebook, men samtidig er det vigtigt at overveje om denne form for markedsføringsstrategi giver den ønskede værdi i forhold til de penge du bruger på det? Undersøg dine muligheder.

 

Bapoon.dk giver dig gode råd til at opnå større eksponering
 

Vil du ikke bruge penge på eksponering giver vi dig fire gode råd til at opnå større synlighed på Facebook, så du på den måde kan nå ud til dine kunder uden at betale en formue for det.

1. Publicer oftere end du tror du kan tillade dig
Den eksponering du får gennem Facebook er faldende. Dette gør at du kan tillade dig at poste flere opslag af gangen, og gøre det oftere end du måske synes er passende, da dine kunder ikke oplever at de drukner i informationer.

2. Find billeder til dine opslag som folk får lyst til at klikke på og undersøge nærmere
Dette kan være et opslag, der fanger folks interesse eller et billede som folk vil se forstørret.

3. Samarbejde med andre sider
Links til andre sider og at de linker til din side giver forstørret mulighed for eksponering.

4. Få folk til at interagere med hinanden
”Tag” personer i opslag, del dine opdateringer – eller får andre til at dele dem. Benyt Facebooks mange funktioner, der lægger op til interaktion.

Held og lykke :)

 

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her