Din salon – dit brand

Skrevet d. 10/03/2014

Et ‘brand’ indebærer at man yder mere end konkurrenterne. Gennem dit brand lover du kunderne noget ekstra og mere end blot den generelle service du leverer. Ved at en salon bliver anset som et brand, får kunderne automatisk en høj forventning og er måske mere tilbøjelige til at vælge den pågældende salon, fordi de ved hvilken værdi de får.

brand

Skab et brand

Et brand skabes ved at knytte nogle værdier til din service eller din måde at drive forretning på. Værdierne kan formidles på forskellige måder. Du kan for eksempel vælge, kun at sælge grønne produkter i din salon. På den måde ved kunden at de ikke blot køber et godt produkt, men at de samtidigt støtter op omkring miljøet. Du kan skabe et brand ved kun at bruge miljøvenligt tilbehør. Det hele handler om at tilføre mere værdi end konkurrenterne.

Første skridt

Du skal først og fremmest tage udgangspunkt i den service du tilbyder. Hvad er din salon god til. Hvad er jeres styrke og hvordan er I anderledes end konkurrenterne. Efterfølgende skal du formulere og leverer dine styrker. Det er salonens styrker, der skal udgøre kerneværdierne i dit brand.

Herefter skal du definere hvad kunderne vil have. Hvilke behov har kunderne og hvordan ser kunderne din salon. Det er en god ide at spørge kunderne eller bede dem besvare et spørgeskema. Du burde også spørge dine medarbejdere, hvad de synes salonen står for. Hvilke værdier mener de, gør din salon til en god arbejdsplads.

Når du har styr på ovenstående, skal du se på om dine brandværdier stemmer overens med kundernes behov. Hvis de gør, har du et godt fundament til dit brand, hvis ikke de gør, skal du undersøge om du har fat i den rigtige målgruppe eller eventuelt genoverveje de fordele, du fremhæver.

Opbyg dit brand

Når du har din salons værdier på plads, kan du begynde at opbygge et brand. Det er vigtigt at du holder fast i de værdier du har fundet frem til og kommunikere via dem. Hvis dine kunder skal huske dig, skal du hele tiden understrege, hvad du står for.

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her