Fordele og ulemper ved at leje eller udleje en frisørstol

Skrevet d. 10/03/2016

Leje og udlejning af en frisørstol i en salon, er og bliver et stort debatemne, og noget mange er interesserede i. Der eksisterer ikke nogen klare retningslinjer for, hvordan man lejer en frisørstol. Det er udelukkende en kontrakt mellem udlejer og lejer, som afgør hvordan dette samarbejde foregår. Men står du og overvejer at leje eller udleje en frisørstol, har Bapoon.dk opstillet gode grunde til at indgå i dette samarbejde, set både fra udlejer og lejers perspektiv. Vi opstiller ligeledes nogle gode grunde til ikke at leje eller udleje en stol.

Frisør stolNormalt udformes en lejekontrakt mellem lejer og udlejer, på samme vis, som ved fremleje af et værelse i en lejlighed eller hus. Kontrakten vil være juridisk bindende mellem de to parter. Den månedlige husleje indskrives og skal lejer betale depositum fremgår dette ligeledes af kontrakten. Samtidig fremgår det om vand, varme, el og adgang til toilet er inkluderet. Den tid lejer og udlejer har til opsigelse, bliver ligeledes skrevet ind i kontrakt.

Under §11 i lejekontrakten, er det muligt at skrive særaftaler ind. Her kunne det være relevant for lejer og udlejer at indskrive og diskutere følgende ved oprettelse af kontrakten:
• Hvordan opgøres brug af farve, hårkur og shampoo i forbindelse med en behandling?
• Hvordan foregår produktsalg? Er det muligt for lejer at tage sine egne produkter med, som denne kan sælge af, eller kan lejer sælge af udlejers produkter og opnå ekstra fortjeneste herigennem?
• Betaler lejer for the, kaffe og anden servering i salonen eller er dette medregnet i huslejen.
• Må lejer selv bestemme sine arbejdstider, fridage og ferier eller er de fastlagte?

Fordele som lejer
• Du fungerer næsten som selvstændig
• At leje en stol, kan give dig en smagsprøve på, hvordan det er at have sin egen salon. Du kan derfor teste, om dette er noget for dig.
• Dine udgifter er faste hver måned
• Der forekommer ingen uforudsete udgifter i form af vedligeholde og slitage.
• Du har frihed til selv at strukturere dine arbejdstider i de fleste tilfælde, det afhænger af din kontrakt.
• Du har frihed til selv at vælge, hvornår du holder ferie, såfremt det står i din kontrakt.

Ulemper som lejer
• Du kan ikke kan bestemme over leje målet – det er din udlejer som har det sidste ord.
• Du kan føle dig begrænset.
• Eventuelle ændringer og omstruktureringer i salonen, har du ingen magt over.
• Samarbejdsvanskeligheder kan opstå.
• Du kan ikke altid selv bestemme din arbejdstid og heller ikke ferie, medmindre det er indskrevet i din kontrakt.
• Du kan normalt ikke få elever, som lejer af en frisørstol eller ansætte andre.

Vær særlig opmærksom på:
• Vær særlig opmærksom på, hvilke fagforeninger du har været meldt ind i.
• For at kunne udleje en stol, må man ikke være eller har været medlem af Danmarks Organisation for selvstændige Frisører og Kosmetikere.
• De fleste fagforeninger og herunder Dansk Frisør og Kosmetiker Forbundet, tillader ikke man lejer en stol, hvis man er medlem.
• Sørg for sin egen sikkerhed gennem lejekontrakten.
• Stoleleje ses ikke som en selvstændig virksomhed.

Fordele som udlejer
• Supplement til husleje.
• Salonen bliver og virker mere besøgt, hvilket sender gode signaler ud til både nuværende og potentielle kunder.
• Du kan have mulighed for at ”beholde” en ansat, som du er særlig glad for, og som ellers ville have startet for sig selv eller have fundet en anden stol, og dermed have taget sine kunder med sig.

Ulemper som udlejer
• Det er mulig, at der kan opstå komplikationer ved at være to chefer i salonen.
• Mindre sikkerhed ved at have en lejer i forhold til at have en fastansat og assistent.
• Større arbejdspres. Måske nogle af dine kunder hopper over til din lejer, men det omvendte kan samtidig finde sted.

Del via email

Der er lukket for kommentarer.

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her