Forskellen på en ”grøn” og en ”almindelig” frisør

Skrevet d. 18/05/2016

Hvad er forskellen egentlig på en ”grøn” og en ”almindelig” frisør? Spørger man frisører, er nogle tilhængere af at bruge produkter, som giver det bedste farveresultat, og her mener mange at ”ikke grønne” produkter vinder. Det samme gælder for shampoo, kur og conditioner, hvor mange frisørsaloner ikke vælger grønne produkter. Hvis du som forbruger er sart eller har eksem, astma eller allergi, kan du med fordel vælge en frisørbehandling hos en grøn frisør. Dette samme gælder, hvis du som forbruger gerne vil passe ekstra meget på dig selv, og ønsker at undgå allergifremkaldende stoffer. De saloner som er certificeret ”Grøn Salon”, arbejder med mere neutrale stoffer for at undgå at arbejde med stoffer, som kan udvikle eksem, astma eller allergi for dem selv eller deres kunder. Når dette er sagt, oplever ”almindelige” saloner sjældent, at deres kunder reagerer på de farver og produkter, de bruger i salonen. Bapoon.dk anbefaler, at du altid nævner for din frisør, hvis du døjer med eksem, astma eller allergi.

Pige og blomsterFarlige stoffer:
Flere eksperter advarer mod flere farlige stoffer og især stoffet PPD, som findes i de fleste mørke permanente hårfarver både hos mange frisører og i de midler, du selv kan købe til selvfarvning i butikkerne. Stoffet er stærkt allergifremkaldende, og giver kraftige skader. Grøn salon har lavet en lang liste over produkter, de ikke vil de ikke tillader frisørenes produkter indeholder.

Se listen over forbudte kemiskestoffer her

Nogle frisører kalder sig grøn eller økologisk uden hundrede procent at være det. Du som forbruger kan altid spørge om de er godkendt af Grøn Salon og har deres certifikat, for så undgår du en række stoffer, som er særlig allergifremkaldende, hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Find liste over saloner som er certificeret Grøn Salon her

Bonusinfo om Grøn Salon:
En Grøn Salon overholder de regler, der er for at være en Grøn Salon. Salonens hårprodukter, som bruges i behandlinger og sælges i salonen, er blevet godkendt af Grøn Salon. Alt hvad der bliver serveret af forfriskninger i salonen er økologiske. Indehaveren af salonen har selv deltaget i Grøn Salon kurset ’God kemi i en Grøn Salon’, hvor frisørens ansatte frisører og frisørelever er grundigt blevet sat ind i alt om, hvad en Grøn Salon må og skal gøre.

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her