Frisørbranchen i tal

Skrevet d. 28/10/2015

Vil du gerne vide hvordan det går for frisørbranchen generelt og forbedre dine regnskabstal med de rette fokusområder?

I BDO har de specialiseret sig i mindre og mellemstore virksomheder og udarbejder regnskaber, reviderer og rådgiver om økonomi. De har lavet en analyse om netop frisørbranchen, som vi her ved Bapoon.dk gerne vil dele med jer.

De sidste år har lønningerne for frisørbranchen været meget konstante, men både omsætningen og den primære drift har været faldende. Når det kommer til vareforbrug tager kurven et voldsomt dyk. Grunden til dette kan måske findes i det stigende antal online butikker, som forhandler produkter til håret, til en meget billigere pris, end hvad en salon kan sælge dem til.

BDO kommer med en række fokuspunkter for frisørerne, som i sidste ende kan være med til at forbedre omsætningen. Bapoon.dk har valgt nogle af de gode råd og ideer ud:

1. Optimal bemanding
Sørg for den optimale bemanding i salonen, hverken for få ansatte, så det går ud over servicen eller for mange, da det skader indtjeningen.

2. Foretag de nødvendige investeringer
En manglende investering kan være årsagen til en senere lukning og det er derfor vigtigt, at du foretager nødvendige investeringer selvom økonomien er skrabet.

3. Tilstrækkelig finansiering
Et godt samarbejde med dine kreditgivere er vigtigt og giver mulighederne for de
gode indkøb og dermed de gode handler.

4. Vurdér lageret
Lageret skal være omsætteligt og indbringende. Ved god indkøbs- og lagerstyring er der mange penge at tjene. Pas endelig på med at købe for meget ind, som du i sidste ende brænder inde med.

5. Udskift varegrupper
Varegrupper, der ikke omsætter nok, skal udskiftes med nye og mere indbringende varegrupper. Man bør være kritisk overfor sit sortiment og vurdere flere gange om året, om der skal ske udskiftninger. Det er eksempelvis farligt at have mærker, som kan købes meget billigt på nettet.

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her