Gæsteindlæg: Lise Vejnø

Skrevet d. 26/08/2014

Lise Vejnø blogger til daglig på sin egen blog, som du finder her.  Mange kvinder har langt hår, og endnu flere vil gerne have langt hår, men hvordan er det egentlig at holde? Det kræver vel en masse produkter og ikke mindst en masse tid, som man ikke har? Tro om igen – Lise forklarer, hvordan hun håndterer sit lange, lyse hår i en guide nedenfor. 

 

Tips til et langt, lækkert hår

Nogle mennesker har den opfattelse, at det er så godt som umuligt at holde et langt hår, uden at det bliver trist, livløst og super slidt – og de lader derfor de lange lokker falde. Andre har den opfattelse, at det er så meget lettere, at have langt hår end kort… Ingen af de to ovennævnte påstande er helt rigtige, men heller ikke helt forkerte. Jeg har haft langt hår i mange år, ja næste hele mit liv faktisk, kun én gang har jeg ladet de lange lokker klippe – og det fortrød jeg naturligvis. Derfor vil jeg egentlig vove at påstå, at jeg sagtens kan udtale mig om, hvorvidt man kan holde sit lange, lækre hår – så det ikke lige så langsomt doer ud, ligesom orkidéen i vindueskarmen. Det kræver lidt arbejde, men gennem et par hverdags- og ugentlige rutiner, er vedligeholdelse af det lange hår, altså alt andet end umuligt.

IMG_5090

  1. Vigtigst af alt HÅROLIE – Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget et mirakelmiddel hårolie i sandhed bare er! Og det behøver altså slet ikke være den dyreste hårolie nede fra frisørsalonen af. Personligt er jeg rigtig glad for Gliss’ diverse hårolie. Enten indarbejder jeg olien i spidserne, eller også sprayer jeg olien i håret (tørt hår). Jeg gør det gerne flere gange om dagen. Flere hårolier er desuden varmebeskyttende, brug derfor gerne hårolie både før og efter varmebehandling. Men vigtigst af alt: brug hårolie hver evig eneste dag.
  2. Brug en god shampoo og balsam – Det lyder ret enkelt, det ved jeg godt. Men find en shampoo og balsam som gør dit hår godt. Det er forskelligt hvordan vores hår og ikke mindst hovedbund reagerer på diverse hårprodukter. Find derfor den shampoo og balsam, som du synes giver en mærkbar forskel i dit hår. Personligt er jeg ret glad for Gliss’ Ultimate Oil Elixir serie, samt Trésemme’s Renewal hair & scalp produkter – og alle Aussie’s produkter faktisk!
  3. Lad vær’ med at vaske hår hver dag – det slider på håret og er unødvendigt, ligesom hvis du vasker et par sorte jeans for tit. Brug i stedet en tørshampoo hver anden dag, eller endda tredje også, hvis du kan slippe afsted med det.
  4. Lad din balsam sidde i, i 3 minutter – Når du vasker dit hår og påfører balsam, så sørg for at bruge masser af balsam (aldrig i hovedbunden, kun i længderne) og lad det sidde i, i minimum tre minutter – så kan balsammen altså meget bedre arbejde og få lov at virke.
  5. Brug hår kur – Brug en lækker hår kur cirka to gange om ugen. Det gør underværker for dit hår! Lad hårkuren sidde i, i minimum 15 minutter – gerne længere. Du kan jo foretage dig alt muligt mens du render rundt med hår kur i, du behøver ikke sidde på din flade ;)! Personligt er jeg ret glad for Schwarzkopf Essence Ultime.
  6. Brug balsam spray/ leave-in-balsam – Hvis dit hår filtrer, så brug balsamspray for helvede… Har din mor aldrig lært dig noget som helst? Lad nu vær’ med at prøve og tvinge børsten igennem…
  7. Sov evt. med lidt fedtstof i spidserne – skaber dit hår sig specielt meget i en periode og er ekstra tørt, så sov med lidt fedtstof af en eller anden form i spidserne, natten over. Det kan være hårolie eller leave-in-balsammen, men også bare hverdagsting som niveau creme, olivenolie, kokosolie eller lignende. …Obs pas på hovedpudebetrækket 😉

IMG_5082

Del via email
Lise Vejnø

Lise Vejnø. Nordjyde bosat i København, nærmere det farlige Nord Vest - med fortid i dejlige Aarhus. Kandidatstuderende i Dansk & kommunikation på KU - forhåbentligt med fremtid indenfor PR og kommunikation, eller måske endda magasinbranchen, hvor jeg også har fortid som chefredaktør og skribent hos JEGELSKERMODE.dk ... Mens jeg færdiggør min uddannelse og prøver at finde mig selv, blogger jeg - til min store fornøjelse :)! Jeg har blogget i ca. 3 år, I kan følge med i mit liv, min skosamling og mine skønhedstips på www.lises-blog.dk Knus og kram Lise



Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her