Gæsteindlæg: Josephine

Skrevet d. 27/03/2014

Hos Bapoon er vi heldige, at have æren af et gæsteindlæg af en sand ekspert indenfor makeup og skønhedsverdenen. Josephine Helbrandt er director og producer på Danmarks største skønhedskonkurrence: “Queen of Scandinavia. Hun vil dele sine tips med jer til sommerens udfordringer med to anmeldelser af hendes yndlings steder.

Josephinebrandtprofil

Foråret er så småt ved at liste sig ind på os, og lige om hjørnet venter sommeren. En årstid der vækker en lyst i de fleste til at føle sig lidt ekstra lækker.

Men den strålende sol og de høje temperatuer er her, som bekendt, kun på lånt tid. Derfor skal du ikke bruge de lyse solskinstimer indendørs på at lakere, skrubbe og børste. Jeg kommer her med et par råd til, hvordan du kan gå toplækker gennem hele sommeren, mens du kun bruger et minimum af tid indendørs, og i stedet kan skynde dig ud i solen.

Sådan for du dit hår til at stråle hele sommeren

shutterstock_91767680

Inden sommerferien har jeg ofte kigget på mit hår og tænkt, at det trængte til en klipning. Men hvert år jeg har overbevist mig selv om, at det var bedst at vente med klipningen til efter sommerferien, når sol og saltvand, som er barskt for håret, er overstået. Jeg har fundet ud af, at jeg har taget fejl. Det bedste du kan gøre for dit hår, er at tage et smut forbi frisøren og få klippet de spaltede spidser og forkæle det med en god kur, inden det skal ud og kæmpe med de salte bølger og strålerne fra solen. En ny klipning og en hårkur giver håret ny energi, og får du det gjort lige inden sommerferien, så holder håret sig sundt og lækkert at se på hele sommeren.

Min yndlings frisør, som jeg altid lægger min lid til, når der skal rodes ved mit hår, er Linette Kressner. Hun har sin egen hyggelige salon på Frederiksberg i København. Linette Kressner forstår bedre end nogen anden frisør, hvad jeg mener, når jeg snakker om mit hår. Mine tanker bliver hurtig til virkelighed, når det er Linette, der fører saksen.

Linette forstår også grænsen mellem, at jeg gerne vil have klippet spidserne af mit lange hår – men absolut ikke mere end højst nødvendigt. På professionel vis formår hun at klippe det slidte af, så mit hår bliver sundt og friskt at se på uden, at hun tager alt for meget af længden. Alle piger, der holder af deres hår, bør besøge Linette Kressner, inden sommeren for alvor er over os.

Se mere om Josephines yndlings frisør her!

Gå sommeren igennem med lange, flotte vipper uden brug af makeup

En pæn makeup kan hurtigt blive forvandlet til et klatmaleri, når vi render og har det varmt i sommersolen. Derfor er årstidens vigtigste kodeord ”Less is more.”

Gem makeuppungen væk og nyd, at du ikke skal bruge lang tid foran spejlet i sommerhalvåret. Det eneste du med fordel kan lade stå fremme på badeværelseshylden, er en god dagcreme med masser af fugt, en mineralpuder og en læbepomade med solfaktor.

Hvad med mascara, tænker du sikkert. Men hvad med at vågne op hver dag med lange, flotte og fyldige vipper uden at skulle tænke på tage mascara på eller fjerne den igen om aftenen? Med et par flotte eyelash extensions vil du ligne en million hver dag, når du vågner, og du kan springe direkte ud af sengen og ud i sommervejret uden at kigge dig selv i spejlet. Hos Camillas Wellness i Odense laver hun de flotteste vipper. Et enkelt ”hår” bliver limet fast til din egen vippe en efter en. På den måde opnår man et flot og naturligt look, som holder længe og vigtigst af alt, så tager dine egne vipper ikke skade. Et sæt eyelash extensions er mit absolut bedste råd til en fantastisk sommer, hvor du vil føle dig lækker og alle døgnets 24 timer uden at skulle tænke på makeuppen en eneste gang.

Hvis du er interesseret i de flotteste vipper, som Josephine fortæller om, så kan du finde hendes kosmetiker her!

Del via email
Josephine Helbrandt

Direktør og producer for Queen Of Scandinavia. Jeg kan kontaktes på mail: Josephine@Helbrandt.dk og I kan følge mig på Instagram: @JosephineHelbrandt



Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her