Gæsteindlæg: Sofie Aviaja

Skrevet d. 20/04/2014

Bapoon har fået æren af Sofie Aviaja, der vil dele sine hårrutiner med jer, når man har farvet sit hår i den flotte ombre stil. Til daglig blogger Sofia Aviaja hovedsageligt omkring mode og personlig stil.  

IMG_9508_1Hejsa alle Bapoon’s læsere

Mit navn er Sofie Aviaja og jeg har fået lov at lave et gæsteindlæg til her på bloggen. Jeg blogger normalt primært om mode og personlig stil på bloggen sofieaviaja.com, men her vil jeg fortælle jer lidt om mit hår, mine hår rutiner og tips.

Jeg har selv et VIRKELIG tykt hår og forholdsvist langt, så det kan derfor holde til meget. Dog gør jeg en del ud af at pleje det alligevel, for det er altid lækker med et sundt og flot hår.  Jeg forsøger at vaske det så lidt som muligt, da det slider meget på håret at vaske det hver dag. Jeg har derfor vænnet mit hår til kun at blive vasket et par gange om ugen, hvor jeg her altid bruger en hår kur. Lige pt bruger jeg en fra Philip B.

Som I kan se på billederne har jeg farvet mit hår ombre. Det gjorde jeg for et stykke tid siden og jeg er så glad for det! Eftersom det jo slider en del på spidserne at få affarvet dem, bruger jeg hver dag moroccan oil.

Efter jeg har fået ombre har jeg stort set altid krøllet hår og jeg bruger faktisk bare mit GHD glattejern til at lave dem med, jeg synes det giver en flottere og mere naturlig effekt end, hvis man bruger krøllejern. Husk altid at bruge noget varmebeskyttende spray, det hjælper virkelig på at beskytte håret.

hairstyle11

Som sagt har jeg et meget tykt hår og det kan godt blive lidt frizzy en gang imellem, hvilket jeg bestemt ikke ønsker. Et godt tip til jer der også har problemer med det, er at bruge et anti-frizz shine serum. Jeg bruger det selv ofte for det giver virkelig en flot effekt til håret.

Min hår rutine:

  • Reder mit hår inden jeg går i bad (ellers er det umuligt at gøre det efter)
  • Vasker håret og bruger hårkur.
  • Bruger balsam spray inden jeg reder håret ud efter hårvask (det virker virkelig!!!!)
  • Bruger varmebeskyttende spray og føntørre det.
  • Bruger glattejern til at lave krøller.
  • Reder forsigtigt håret igennem, for at undgå krøllerne sidder i ”totter”.
  • Giver håret en omgang olie for at markere krøllerne og give det næring.

 

Som i kan læse bruger jeg ikke vanvittig mange forskellige produkter og jeg forsøger som oftest at holde dem i den billige ende, for mange af dem er altså super gode. Mit bedste tip jeg kan give jer med, er helt klar at bruge balsam spray inden i reder håret og at bruge olie til håret jævnligt.

denim4

Vi takker Sofie for hendes gode tips og tricks til at passe på håret. Læs med her på bloggen løbende, hvor vi har en række bloggere, frisører og andre personer til at fortælle omkring deres hårrutiner for, at finde lige præcis de rutiner som passer til dit hår. Du kan også finde en frisør igennem bapoon og på den måde få hjælp til at få skabt de helt rigtige rutiner for dig. Find f.eks. din frisør i Roskilde, frisør i Esbjerg eller endda i Kolding

Del via email
Sofie Aviaja Nielsen

Århus baseret blog om mode, personlig stil, beauty, mit liv og alt der i mellem.



Ét svar til “Gæsteindlæg: Sofie Aviaja”

  1. […] ja til. Det er nu online, så hvis i har lyst til at læse om det kan i gøre det lige her. Ellers er i selvfølgelig altid velkommen til at spørge alt det i vil her på […]

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her