God kundetilfredshed

Skrevet d. 16/09/2015

Service 2God kundetilfredshed handler i bund og grund om at give kunden en god oplevelse i din salonen. I takt med at god kundeservice er noget flere og flere virksomheder er opmærksom på, bliver kunden vant til god service og forventningerne til, hvad god kundeservice er stiger. Det er derfor særdeles vigtigt, at du er opmærksom på følgende områder, som er vigtige for god kundeservice.

Skab en god atmosfære i salonen
Atmosfæren i salonen er det første, som en kunde møder, når han/hun træder ind af døren, og derfor er det særdeles vigtigt at kundens først indtryk er godt.

• Hold salonen pæn, ren og ryddelig, så den ser præsentabel ud.
• Sørg for at vinduerne er pudset og udstillingen i vinduet er præsentabel og interessant.
• Byd altid kunden velkommen i salonen, så kunden føler sig set og velkommen.
• Det skal altid være muligt at sætte sig i en behagelig stol, mens kunden venter på, at frisøren er klar. Det er et ekstra plus, hvis de kan tage et glas vand mens de venter, og at der altid er de nyeste magasiner de kan læse i.

Et godt råd er at have en liste, som man ønsker skal være opfyldt, for at besvare den gode atmosfære i salonen, og husk det er bedre at holde salonen enkel og ren end rodet og forvirrende.

Du og dine medarbejders udstråling er alt afgørende
Dette er muligvis den vigtigste og det sværeste område selv at vurdere. Det handler om at have et godt team, som har det godt sammen, brænder for frisørfaget og glæder sig til at komme på arbejde. Føler du dit team består af denne type mennesker, kan du være sikker på at deres udstråling og humør smitter positivt af på kunderne.

• Nogle vigtige egenskaber at have som frisør at være lyttende, snaksaglig og have en sand interesse for sine kunder.
• Det mest vigtige er måske at være en dygtig frisør, som lytter til kundernes ønsker, men samtidig rådgiver i kundens bedste interesse og ved brug af erfaring og viden.
• Det vil kun være en fordel, hvis du kan spørge ind til din kunde baseret på den viden du har fået om kunden fra tidligere besøg i salonen.

En positiv attitude er vigtig og dette kan være den afgørende nøgle til at skabe en god kundeoplevelse. For oplever kunden at frisøren har en god udstrålingen, bliver deres oplevelse i salonen automatisk bedre.

Det er vigtigt med et godt kommunikationssystem
Det er meget vigtigt at sikre en god kommunikation mellem dine kunder og salonen, for at dine kunder føler de opnår god kundeservice.

• Først og fremmest skal det være nemt at komme i kontakt med salonen, så kundernes oplevelse af salonen er god, selvom de ikke fysisk er tilstede. Det skal derfor være let for kunden at finde kontaktoplysninger. Her er nettet din bedsteven, og din hjemmeside skal derfor være overskuelig og nemt at finde informationer på.
• Dernæst skal det altid være muligt at ringe i salonen i åbningstiderne og skrive en mail. Du kan spare på forstyrrelserne i salonen, ved at have et online bookingsystem, hvor dine kunder selv kan booke deres næste tid. Det samme gælder, hvis du har en god og overskuelig hjemmeside med nyttige priser, som er nemme for dine kunder at finde.
• En anden meget vigtig oplysning, er åbningstiderne, som skal være nemme at finde og korrekte, så dine kunder ikke ender med at gå forgæves.
• Det er ligeledes en god ide at tage mod alle typer af betaling som både kontanter, betalings- og kreditkort, så kunderne selv kan vælge.

Alt i alt skal dine kunder nemt kunne få adgang til de informationer, de har brug for og føle at kommunikationen i salonen og på nettet er rigtig god.

Besøg Bapoon.dk 

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her