Leje af frisørstol samt udlejning – hvad er fordelene?

Skrevet d. 10/08/2014

Kort og godt om leje af frisørstolstol2

Der er som sådan ikke nogle klare regler og retningslinjer for, hvordan det fungerer at leje en frisørstol.

Nogle steder betaler man et fast beløb om måneden for leje af stolen, og det er dét. Andre steder betaler man et fast beløb, og udlejeren vil samtidig have andel i en lille del af lejerens omsætning. Dette skal forstås på den måde, at man som lejer betaler en fast procentdel af sin omsætning til den man lejer hos. Men som sagt eksisterer der ingen regler for, hvordan aftalerne mellem lejer og udlejer skal være.

Det er derfor MEGET vigtigt, at alt bliver aftalt på skrift, så begge parter har klare retningslinjer for det samarbejde, de har indgået.

 


 

Vigtige emner at vende i forbindelse med leje af en frisørstol

Nedenstående emner er ideer til hvad, der kunne have interesse og være en god ide at diskutere i forbindelse med at leje og udleje en stol. Vigtigst af alt, skal de emner, som kan give uoverensstemmelser være aftalt skriftligt og være en del af kontrakten mellem lejer og udlejer.

Arbejdstider og ferier:
Bestemmer den som lejer stolen fuldstændig selv, hvornår og hvor meget personen er i salonen?

Produkter til salg i salonen:
Hvordan opgør man salg? Får den som lejer stolen en fast procentdel af fortjenesten på det solgte produkt og udlejer resten af fortjenesten, eller hvad gør man her?

Brug af farve og andre produkter i forbindelse med en behandling:
Betaler den som lejer pr. produkt som personen bruger, og hvordan opgør man eksempelvis brug af farve, hårkur og shampoo i forbindelse med en behandling?

Hvad med de ting, som bliver serveret i forbindelse med en behandling, som eksempelvis kaffe og chokolade – hvordan bliver dette opgjort? Er det med i prisen for leje af stolen?

 


 

Fordele ved at udleje en stol:

 

Lejers perspektiv:

  • Du bliver selvstændig og kan derfor selv bestemme dine arbejdstider.
  • Det er en billig og nem måde at starte op på.
  • Du har intet varelager og har derfor mindre risiko.

 

Udlejers perspektiv:

  • Mulighed for ekstra indtjening.
  • Salonen bliver og virker mere besøgt, hvilket sender gode signaler ud til både nuværende og mulige kunder.
  • Du kan have mulighed for at ”beholde” en ansat, som du er særlig glad for, og som ellers ville have startet for sig selv eller have fundet en anden stol, og dermed have taget sine kunder med sig.
  • Mulighed for at få ekstra engagerede og motiverede medarbejdere, som er meget interesserede i, at salonen bliver præsenteret fra sin bedste side.

 

Ulemper ved at udleje en stol:

 

Lejers perspektiv:

  • Der er mulighed for, at der kan opstå komplikationer ved at være to chefer i salonen.
  • Mindre sikkerhed i forhold til at være fastansat og assistent i en salon.
  • Større arbejdspres.

 

Udlejers perspektiv:

  • Det er muligt, at der kan opstå komplikationer ved at være to chefer i salonen.

Læs mere om Bapoon her.

 

 

 

 

Del via email

2 svar til “Leje af frisørstol samt udlejning – hvad er fordelene?”

  1. Kitt Bladt siger:

    Det lyser godt alt sammen, men hvor finder vi hinanden, for danskfrisør og kosmetikerr forbund er ikke interesseret i at man annoncerer i deres fagblad efter selvstændige.
    Og hvis man lejer en stol ud kan man ikke være med i Danmarksfrisørmesterforening, og man har et 1/2 år opsigelse, med virkning fra den 30 juni.
    jeg ved i Norge og Sverige lejer de stole ud, og det går ganske godt, men fagforeningerne er ikke glade for det i Danmark
    Men i er velkommen til at skrive hvis der er nogle der er interesseret.

  2. Emilie Stærmose siger:

    Hej Kitt

    Tak for dit svar og kommentar! Det er sandt at mesterforeningen ikke støtter udlejning af en stol, og det samme gør svendendes fagforening heller ikke, men det ser lysere ud for fremtiden, da der kører nogle sager ved domstolene, som kan trække dette emne i en positiv retning, hvis man ønsker at udleje eller leje en stol. Som person må man indtil videre gøre fordele og ulemperne ved at være medlem af Danmarksfrisørmesterforening op. Med hensyn til dit spørgsmål om, hvor man kan finde hinanden henne, så er http://www.frisorjob.dk en mulighed :)

    De bedste hilsner, Emilie fra Bapoon.dk teamet.

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her