Optimér din indtjening

Skrevet d. 22/02/2014

Verden er i konstant forandring og det samme er kundernes forbrugsmønster. Det er derfor vigtigt at tænke nyt og anderledes og ikke blot gøre, som man altid har gjort.

Der er nogle udvalgte fokuspunkter, som man som salondrivende især skal være opmærksom på, for at optimere salonens indtjening. I dette nyhedsbrev har vi udvalgt tre fokuspunkter, som er vigtige at tage hensyn til, når man arbejder som frisør. Disse fokuspunkter er første del af en række gode råd til optimering af din salnons indtjening, som du kan læse om i dette og næste måneds nyhedsbrev.

shutterstock_152481323

1. Optimal bemanding

Sørg altid for at have den optimale bemanding i din salon. Der må hverken være for få ansatte, så går det ud over salonens service, eller for mange, da det er med til at skade indtjeningen. Et godt råd er at planlægge butikkens bemanding efter de dage hvor salonen har allermest travlt og de dage hvor der sker knap så meget.

 

2. Foretag de nødvendige investeringer

Man siger at en salons udstråling, afspejler frisørernes færdigheder. Det er vigtigt at foretage de nødvendige investeringer vedrørende optimering af forretningen – også selvom finansieringen er presset. Din salon skal udstråle professionalisme og hvis den trænger til istandsættelse på visse punkter, så ignorér ikke vigtigheden af at få det ordnet! En manglende investering i din salons udseende kan senere være årsagen til lukning.

 

3. Udskift varegrupper

Flere har tendens til at holde fast i de samme varegrupper i stedet for at undersøge hvad der er på mode lige nu. Glem ikke at forbrugernes ønsker hele tiden ændrer sig – det gælder ikke bare inden for hårmode, men også hårprodukter – og dem skal du være i stand til at imødekomme. Varegrupper, der ikke omsætter nok, skal derfor udskiftes med nye og indbringende produkter. Med andre ord: forhold dig kritisk overfor dit sortiment og vurdér jævnligt om der skal foretages nogle udskiftninger, så du kan være på forkant med dine kunders ønsker og behov. Man bør hver 2. til 3. måned undersøge markedet for nye produkter.

Læs med i næste måned, hvor vi igen sætter fokus på dig og din salon, og giver dig endnu flere gode råd til, hvordan du kan optimere din indtjening. 

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her