Er hår extensions noget for dig?

Skrevet d. 14/11/2015 - Ingen kommentarer »

Læs med her og find ud af om hår extensions er noget for dig? Der findes både extensions lavet af ægte hår og lavet af silke. Prisen er herefter, hvor ægte hår selvfølgelig er det dyreste. Du kan desuden få extensions i flere farver, former og typer. Nogle extensions kan du style, andre er skrøbelige.

Bapoon.dk har undersøgt mulighederne for extensions:

Extensions med clips
Extensions som clipses har flere navne, men fælles for dem alle, er at håret sidder fast på en clips, kam eller andet, som er nem at fastgøre til din hovedbund. Dette er en af de nemmere og hurtige forme for extensions at bruge. De er billigere end at få sat håret på af en frisør, men de kræver også at du er god til at skjule dem med dit eget hår. Det gode er, at du her kan tage det af inden du skal i bad og tage dem på som det passer dig.

Extensions med tape
Tape extensions er ligeledes en mulighed, hvor en tynd stribe hår tapes på en tynd bane af dit eksisterende hår. Dette er ligeledes en billigere mulighed end at få sat extensions på ved frisøren, men det holder heller ikke så lang tid og det vil være en god ide at spørge en anden om hjælp til påsætning. Denne form for extensions er rigtig god til tyndt og kort hår.

Extensions som bliver ”syet” eller ”limet” fast hos frisøren
En anden mulighed er at gå til en frisør, der laver extensions og få dem til at sætte extensions på dit hår. Her er det både muligt at de væves/flettes/sys på med dit eksisterende hår, i en meget tynd fletning helt tæt til hovedbunden.
Fordelen er her, at holdbarheden er lang, og ulempen kan være at det kan klø lidt, hvis man ikke får vasket håret rigtigt og det strammer lidt i hovedbunden de første par dage. Denne form for extensions er rigtig god til at være naturlig i alle typer af hår.

Det er også muligt at få limet extensions på dit eksisterende hår i små totter, for at opnår den ekstra fylde. Denne metode går ligeledes under tape on and off, hvor tynde mængder hår bliver tapet på dit eget hår. Hot fusion er en måde at ”lime” håret fast.

Generelt om hår extensions
Du kan få alle former for extensions i forskellige farver, i glat hår og med krøl.

Alt afhængig af, hvilken effekt du ønsker din extension skal have, kan du vælge farve, længde og form. Men vi ved Bapoon.dk anbefaler, at du vælger en farve tæt på din normale hårfarve, så resultatet bliver mest naturligt.

Nogle extensions kan klare, at du selv styler dem med glatte- eller krøllejern, men læs altid instruktionen inden du giver dig i kast med det, for ellers ender du med at ødelægge dem.

Mange vil mene at extensions er i den dyre ende, og at kvalitet og holdbarhed hænger sammen. De former for extensions, du får lavet ved en frisør, holder i flere måneder og op til et år, alt afhængigt af, hvor godt du følger de givne anvisninger.

Generel pleje af extensions
Fugt er kilden til at holde dine extensions flotte og medgørlige. Det er vigtigt at dine extensions, får den rette mænge pleje og fugt. Derfor er det vigtigt både at benytte en god shampoo, hårkur, conditioner (balsam) og en god olie. Er det sådan at din extensions kan tale styling med glatte- eller krøllejern skal du altid bruge varmebeskyttende spray, som beskytter håret ved krøl og glatning.

5 plejetips, så dit hår overlever vinteren

Skrevet d. 28/10/2015 - Ingen kommentarer »

Vinteren er lige rundt om hjørnet og den er hård ved dit hår. Vi har her ved Bapoon.dk sammensat en lille guide med 5 plejetips, som skal få dig og dit hår sikkert gennem vinteren.



1.
Det slider på dit hår, hver gang du vasker det. Om vinteren er dit hår særligt modtageligt overfor kulde, og dit hår har derfor rigtig godt af at du springer en hår vask over ind i mellem – brug tørshampoo.

2. Brug en hårkur til at pleje dit hår, da denne giver dit hår næring. Brug balsam til at ”lukke” dit hår, så det ikke er modtageligt overfor kulden som afslutning på dit bad.

3. Synes du dit hår har brug for endnu mere pleje og vinteren får det til at se trist og livløst ud, så brug en hårolie, som kan tilføre lidt ekstra shine og glans til dit triste vinter hår.

4. Du må endelig ikke cykle eller gå med vådt hår i vinterkulden, for dette giver risiko for, at dit hår fryser, knækker af og bliver statisk.

5. Synes du din hovedbund bliver irriteret af at have hat på, kan du med fordel lave denne nemme hårkur:

Citron indeholder en mild form for syre, som kan løsne og fjerne evt. skæl din hovedbund. Olivenolie eller en anden form for olie vil fugte din hovedbund, så dit hår både plejes og irritationen i hovedbunden mindskes.

Sådan gør du:
Bland 1-2 spsk frisk citronsaft og 3 spsk olivenolie sammen. Bland de to ingridienser grundigt sammen og masserer den ind i hovedbunden og resten af dit går. Lad kuren sidde i 15-20 minutters tid.
Et andet godt trick er at bruge en shampoo mod tør hovedbund.

Lige nu kan du vinde produkter til dit skæg fra Golden Beards. Tjek konkurrencen ud på Bapoon.dks Facebook-side.

3 ting din frisør elsker du gør og 3 ting din frisør hader

Skrevet d. 28/10/2015 - Ingen kommentarer »

Er du nysgerrig efter at læse, om du er den kunde din frisør er glad for at få i deres salonstol? Bapoon.dk giver dig her top 3 over de ting din frisør elsker du gør og 3 ting din frisør hader.

3 ting din frisør elsker, at du gør som kunde
1. Frisører elsker, når du som kunder giver dem frie tøjler og lader dem klippe eller farve dig efter deres anbefaling. Giver du dem frie tøjler, får de virkelig lov til at være kreative og bruge deres erfaring, kreativitet og uddannelse til at give dig dét look, de efter deres mening synes passer til dig.
2. Frisører elsker både de kunder, som gerne vil snakke mens de sidder i frisørstolen og dem som gerne bare vil læse et blad og nyde deres kaffe i stilsted. Begge type kunder, er dejlige at have i løbet af en lang arbejdsdag.
3. Frisører elsker, når du spørger dem til råds med hensyn til valg af produkter, klipning og farve.

3 ting din frisør er mindre glad for, du gør som kunde
1. Når du kommer for sent til din behandling, melder afbud i sidste øjeblik eller når du helt udebliver fra din booking.
2. Når du booker tid til en bestemt behandling, men vil have en hel anden, når du sidder i frisørstolen. Grundet den afsatte tid til behandlingen kan det være svært at indfri dit ønske om en anden behandling, end den du har booket til.
3. Kunder som hele tiden sidder med fingrene oppe i håret. Det forstyrre frisøren i deres arbejde.

Frisørbranchen i tal

Skrevet d. 28/10/2015 - Ingen kommentarer »

Vil du gerne vide hvordan det går for frisørbranchen generelt og forbedre dine regnskabstal med de rette fokusområder?

I BDO har de specialiseret sig i mindre og mellemstore virksomheder og udarbejder regnskaber, reviderer og rådgiver om økonomi. De har lavet en analyse om netop frisørbranchen, som vi her ved Bapoon.dk gerne vil dele med jer.

De sidste år har lønningerne for frisørbranchen været meget konstante, men både omsætningen og den primære drift har været faldende. Når det kommer til vareforbrug tager kurven et voldsomt dyk. Grunden til dette kan måske findes i det stigende antal online butikker, som forhandler produkter til håret, til en meget billigere pris, end hvad en salon kan sælge dem til.

BDO kommer med en række fokuspunkter for frisørerne, som i sidste ende kan være med til at forbedre omsætningen. Bapoon.dk har valgt nogle af de gode råd og ideer ud:

1. Optimal bemanding
Sørg for den optimale bemanding i salonen, hverken for få ansatte, så det går ud over servicen eller for mange, da det skader indtjeningen.

2. Foretag de nødvendige investeringer
En manglende investering kan være årsagen til en senere lukning og det er derfor vigtigt, at du foretager nødvendige investeringer selvom økonomien er skrabet.

3. Tilstrækkelig finansiering
Et godt samarbejde med dine kreditgivere er vigtigt og giver mulighederne for de
gode indkøb og dermed de gode handler.

4. Vurdér lageret
Lageret skal være omsætteligt og indbringende. Ved god indkøbs- og lagerstyring er der mange penge at tjene. Pas endelig på med at købe for meget ind, som du i sidste ende brænder inde med.

5. Udskift varegrupper
Varegrupper, der ikke omsætter nok, skal udskiftes med nye og mere indbringende varegrupper. Man bør være kritisk overfor sit sortiment og vurdere flere gange om året, om der skal ske udskiftninger. Det er eksempelvis farligt at have mærker, som kan købes meget billigt på nettet.

MobilePay i din frisørsalon

Skrevet d. 13/10/2015 - Ingen kommentarer »

Har du overvejet at få MobilePay i din frisørsalon som en betalingsmulighed?
Det er muligt at få MobilePay betaling integreret i kasseapparatet, i din online butik, i din App og hvor man betaler til et bestemt mobilnummer i salonen.

Inde på DanskeBanks hjemmeside kan du tilmelde dig den betalingsform du ønsker. Du kan desuden vælge den MobilePay Business-pakke, som du synes matcher dit behov. Har du kun brug for at have én enhed tilknyttet, koster det ikke noget. MobilePay Business er til smartphones og tablets med iOS- eller Android-styresystemer.

Det eneste MobilePay Business kræver, er at du har et dansk CVR nummer og en konto i Danske Bank, men de forventer ikke at du skifter bank. Der ud over skal din virksomhed selvfølgelige have downloadet MobilePay Business-appen.

Bapoon.dk har undersøgt MobilePay Business – hvor kunden betaler til et bestemt nummer og med mobilen i din forretning. Du kan ved at læse nedenstående hurtigt få et overblik over mulighederne.

Nogle fordele
Som vi ser det ved Bapoon.dk er der flere fordele ved at benytte sig MobilePay.
• Kundernes betaling kan ses med det samme og overføres til din konto med det samme.
• Du har færre kontanter i omløb, hvilket giver hurtigere kasseoptælling og færre problemer.
• Din forretning bliver vist til potentielle kunder, som har MobilePay.
• I tilfælde af, at dine kunder skulle være kommet afsted uden deres pung, kan de betale via deres mobil og du slipper for at nogen skylder dig penge.

Så simpelt
Det er meget simpelt at bruge MobilePayBusiness. Kunden overfører det beløb personens regning lyder på. Det foregår præcis, som når kunden overfører penge til sine venner. De overfører bare til dét mobilnummer, som er tilkoblet din forretning. Som registreret forretning kan du ligeledes anmode kunden om en betaling via kundens telefonnummer.

MobilePayBusiness-appen giver mange fordele. Du får blandt andet overblik over de betalinger, din virksomhed har modtaget og du kan registrere din virksomheds placering, så kunder, der befinder sig i nærheden kan se virksomhedens navn og mobilnummer i MobilePay, når de skal betale. Det er desuden muligt at uploade virksomhedens logo, så det bliver synligt for kunderne.

Hvis du har brug for det, kan du afstemme betalinger og eksportere data om betalinger til et regneark.

Det eneste lille minus vi kan se er, at DanskeBank opkræver et transaktionsgebyr på 1% af transaktionsbeløbet, men dette kan dog ikke overstige 5 kr.

Som vi hos Bapoon.dk ser det, er der næsten ikke nogen ulemper ved at tilmelde din salon til MobilePay Business. Er du enig og har du nogle erfaringer du vil dele? Skriv gerne i kommentarfeltet.

Læs mere om MobilePay Business her

 

Skægfrisure til din ansigtsform

Skrevet d. 29/09/2015 - Ingen kommentarer »

Bapoon.dk

Den rigtige skægfrisure til din ansigtsform kan være med til at skabe kant og tilføre personlighed til dit look. Hvilken skægfrisure og stil som passer til dit look afhænger både af din ansigtsform, frisure og personlige stil.

Ovalt ansigt:
Denne ansigtsform anses for at være den optimale. Du kan derfor vælge det skæg, du synes bedst om.

Næsten ikke eksisterende hage:
Da hagen ikke er særlig markeret kan det være en ide at kun at have skæg på selve hagen og holde kinderne fri, for at markerer hagen.

Firkantet hage:
Her kan det være en fordel at have lidt skæg på siden af kinderne for at give dem lidt skygge i linjen mod hagen, for på denne måde at opnå en mere oval ansigtsform. Fuldskæg anbefales ikke.

Rundt ansigt:
Her kan du lade skægget gå hele vejen op til kindbene for at understrege kindbenene, og lade skægget være lidt længere på hagen for at skabe en mere oval form.

Langt ansigt:
For ikke at forlænge dit ansigt, anbefaler vi ikke skæg på halsen, og det samme gælder for skæg udelukkende på hagepartiet.

Spidst ansigt:
Her er det nyttigt at have skæg, som fylder forholdsvist meget på kinderne, for at give disse mere fylde. Et fuldskæg med fylde på både kinder og hage vil fungere særdeles godt.

Sort ansigt:
Her er der ingen grund til at tilføre mere fylde til ansigtet og et tæt barberet skæg vil være en god løsning.

Lille ansigt:
Her kan der være fordel i at have kortklippet skæg på ikke mere end 0,5-1 cm, så skægget ikke er det kom dominere. Samtidig kan et stort skæg give fylde, musikalitet og få dit hoved til at se større ud. En af disse to løsninger anbefaler Bapoon.dk derfor.

 

God kundetilfredshed

Skrevet d. 16/09/2015 - Ingen kommentarer »

Service 2God kundetilfredshed handler i bund og grund om at give kunden en god oplevelse i din salonen. I takt med at god kundeservice er noget flere og flere virksomheder er opmærksom på, bliver kunden vant til god service og forventningerne til, hvad god kundeservice er stiger. Det er derfor særdeles vigtigt, at du er opmærksom på følgende områder, som er vigtige for god kundeservice.

Skab en god atmosfære i salonen
Atmosfæren i salonen er det første, som en kunde møder, når han/hun træder ind af døren, og derfor er det særdeles vigtigt at kundens først indtryk er godt.

• Hold salonen pæn, ren og ryddelig, så den ser præsentabel ud.
• Sørg for at vinduerne er pudset og udstillingen i vinduet er præsentabel og interessant.
• Byd altid kunden velkommen i salonen, så kunden føler sig set og velkommen.
• Det skal altid være muligt at sætte sig i en behagelig stol, mens kunden venter på, at frisøren er klar. Det er et ekstra plus, hvis de kan tage et glas vand mens de venter, og at der altid er de nyeste magasiner de kan læse i.

Et godt råd er at have en liste, som man ønsker skal være opfyldt, for at besvare den gode atmosfære i salonen, og husk det er bedre at holde salonen enkel og ren end rodet og forvirrende.

Du og dine medarbejders udstråling er alt afgørende
Dette er muligvis den vigtigste og det sværeste område selv at vurdere. Det handler om at have et godt team, som har det godt sammen, brænder for frisørfaget og glæder sig til at komme på arbejde. Føler du dit team består af denne type mennesker, kan du være sikker på at deres udstråling og humør smitter positivt af på kunderne.

• Nogle vigtige egenskaber at have som frisør at være lyttende, snaksaglig og have en sand interesse for sine kunder.
• Det mest vigtige er måske at være en dygtig frisør, som lytter til kundernes ønsker, men samtidig rådgiver i kundens bedste interesse og ved brug af erfaring og viden.
• Det vil kun være en fordel, hvis du kan spørge ind til din kunde baseret på den viden du har fået om kunden fra tidligere besøg i salonen.

En positiv attitude er vigtig og dette kan være den afgørende nøgle til at skabe en god kundeoplevelse. For oplever kunden at frisøren har en god udstrålingen, bliver deres oplevelse i salonen automatisk bedre.

Det er vigtigt med et godt kommunikationssystem
Det er meget vigtigt at sikre en god kommunikation mellem dine kunder og salonen, for at dine kunder føler de opnår god kundeservice.

• Først og fremmest skal det være nemt at komme i kontakt med salonen, så kundernes oplevelse af salonen er god, selvom de ikke fysisk er tilstede. Det skal derfor være let for kunden at finde kontaktoplysninger. Her er nettet din bedsteven, og din hjemmeside skal derfor være overskuelig og nemt at finde informationer på.
• Dernæst skal det altid være muligt at ringe i salonen i åbningstiderne og skrive en mail. Du kan spare på forstyrrelserne i salonen, ved at have et online bookingsystem, hvor dine kunder selv kan booke deres næste tid. Det samme gælder, hvis du har en god og overskuelig hjemmeside med nyttige priser, som er nemme for dine kunder at finde.
• En anden meget vigtig oplysning, er åbningstiderne, som skal være nemme at finde og korrekte, så dine kunder ikke ender med at gå forgæves.
• Det er ligeledes en god ide at tage mod alle typer af betaling som både kontanter, betalings- og kreditkort, så kunderne selv kan vælge.

Alt i alt skal dine kunder nemt kunne få adgang til de informationer, de har brug for og føle at kommunikationen i salonen og på nettet er rigtig god.

Besøg Bapoon.dk 

Spis dig til flot og sundt hår

Skrevet d. 25/08/2015 - Ingen kommentarer »

Med de rette vitaminer, proteiner og olier, kan du spise dig til flottere og sundere hår. Vi giver dig ”opskriften” til stærkere og mere glansfuldt hår, samt hvordan du slipper af med spaltede spidser.

Slut med spaltede spidser
Hår består af lange proteinfibre, som nemt kan blive ødelagt. Alle former for styling slider på dit hår. Én hårvask for meget om ugen, brug af føntørre, glatte- eller krøllejern kan ødelægge de lange proteinfibre. Det er derfor vigtigt, at du gennem din kost indtager en masse proteiner, som kan styrke dit hår. Du kan spise madvarer som æg, kylling, bønner, hørfrø, parmesan og linser. Disse madvarer ligger højt på listen, når det kommer til et højt proteinindhold.

Spis dig til mere glansfuldt hår
Her er der to ting, som er vigtige for at opnå et flot og glansfuldt hår, som ikke ser trist ud. Først og fremmest er det vigtigt, du får tilstrækkeligt med olier gennem din kost. Laks, sild, sardiner, avokado og mandler er særlig gode at spise, fordi de ligger højest på listen over omega 3-6-9 fedtsyrer og andre sunde olier.

Zink er desuden vigtig, hvis du ikke ønsker, at dit hår skal se slidt og trist ud. Zink styrker dit hår, og du kan indtage madvarer som spinat, kød, hvedekim og østers, som er den største kilde til Zink pr. gram.

Få sundt hår med de rette vitaminer
Når det kommer til vitaminer er der mange forskellige, som alle gør noget godt for dit hår.

A vitamin er vigtigt, hvis du ikke ønsker, at din hovedbund skal tørre ud og klø. Desuden er A vitaminer gode til at mindske skæl i din hovedbund. Du kan spise ekstra mange gulerødder eller græskar, hvis du vil øge dit indtag, og ellers er rå lever en rigtig god kilde.

B vitaminer hjælper ligesom Zink med at styrke håret. Mangler du B vitaminer, kan du opleve at din hovedbund fedter mere end normalt. Du finder rigtig mange B vitaminer i fuldkorns- og mælkeprodukter.

C vitaminer bidrager til hårets kollagen produktion. Kollagen styrker håret og forhindrer det i at knække. Spis madvarer som appelsiner, blåbær, peberfrugt, kiwi og broccoli for at øge dit indtag af C vitaminer.

E vitaminer indeholder antioxidanter og fremmer blodcirkulationen i din hovedbund. Solsikkeolie og mandler er gode at indtage, når du vil indtage flere E vitaminer.

Trænger dit hår til øjeblikkelig sundhed, kan du altid bestille en frisørtid og klipning hos Bapoon.dk.

3 opslag, som vil give din Facebook-side succes

Skrevet d. 19/08/2015 - Ingen kommentarer »

Vigtig viden om Facebook-opslag
Facebook viser i højere grad de ting, hvor folk interagerer. Dette betyder at har du et opslag med en masse kommentar, likes og delinger, vises dette til flere, end hvis du ingen interaktion har.

Dit opslag vises faktisk kun på 5-15 % af dine ”følgers” startside. Du kan derfor uden bekymring lave et par opslag om ugen og behøver ikke frygte dine kunder bliver træt din salons Facebook-opslag.

Ønsker du at holde øje med, hvor mange likes, kommentar, delinger og klik du har fået, kan du altid klikke på ”Nåede ud til X personer”, under det enkelte opslag, inde på din Facebook-side, men husk det kun er administratorerne, som har adgang til denne oversigt.

Facebook

Vi giver dig her de 3 opslag på din Facebook-side, som giver mest succes:

1. Konkurrencer
Konkurrencer er altid et hit, fordi dine kunder kan vinde et eller andet, og det er de vilde med. Produkter, klipninger eller en anden form for behandling er alle gode ideer, og du kan naturligt, og uden at betale, nå ud til mange mennesker. Vil du opnå en endnu større interaktionseffekt, anbefaler vi at du udlodder to x klipning, behandling eller produkter, for på denne måde at opfordre til interaktion, ved at folk tagger den person, de gerne vil dele præmien med.

2. Billeder af hår eller farve
Dine kunder er vilde med flotte, professionelle før og efter billeder. Så husk at spørge nogle af dine kunder, om du må have lov til at tage billeder af dem, og lægge ud på Facebook.

3. Nye produkter eller tilbud
Reklamer med nye produkter, og kom med en lille beskrivelse af, hvad de bruges til og er gode til. Husk gerne at skrive prisen. Er nogle produkter på tilbud, så skriv det på din Facebook side.

Årsager til hårtab

Skrevet d. 21/07/2015 - Ingen kommentarer »

Generelle hårpleje syndere
Det at du ofte farver dit hår, både toning, skylle og permanet hårfarve, eller at du ofte skifter hårfarve slider hårdt på håret, kan i værste tilfælde forårsage direkte hårtab. Udsætter du dagligt dit hår for varme, i form af krølle- og glattejern, kan du ligeledes opleve håret knækker eller direkte falder af. Husk altid varmebeskyttende produkter for at mindske slid på håret, og en god ide kan være at springe en hårfarve over, for at gøre dit hår stærkere.
Er du typen, som tit sætter håret op, så sørg for at bruge nogle gode elastikker, som ikke knækker og hiver unødvendige hår ud af din hovedbund i større grad.

Nedsat immunforsvar
Er du så uheldig at være blevet ramt af en virus eller infektion, kan du efterfølgende opleve hårtab, men denne type af hårtab burde stoppe 2-3 måneder efter. Oplever du ikke at hårtabet stopper, kan det skyldes nogle af nedenstående årsager.

Vitamin mangel
Det er vigtigt du lever og spiser sundt for at holde dit hår sundt og stærkt, så det kan stå imod alle forhindringer. Spis derfor sundt og varieret, hvor du gennem din kost får både vitaminer, proteiner og gode olier.
Kosttilskud som biotin og zink er gode at tage for at styrke håret, og vitaminer som A, B og E er ligeledes gode!

Hormonubalance
Kvinder har hormonet østrogen, som normalt sørger for en tæt og stor hårvækst. Kvinder har en smule ad de mandlige kønshormoner androgener, som ikke lige frem gavner hårvækst. Dette hormon udskilles i større grad, hvis man er stresset, og det gælder både mænd og kvinder. Så er du stresset, kan det medføre hårtab og du bør både prøve at leve en mindre stresset hverdag og husk masser af søvn, da for lidt søvn også er en synder, når det kommer til hårtab.
Er du på p-piller og oplever voldsomt hårtab, kan du snakke med din læge om at få nogle p-piller, som indeholder anti-androgener og dermed hjælper på hårvækst.

Personalemøder er et must!

Skrevet d. 12/07/2015 - Ingen kommentarer »

Har du en masse vigtige informationer, du gerne vil dele med dine ansatte? Har du brug for at tage dine ansatte med på råd eller have en god undskyldning for at fjerne fokus fra det faglige, så er personalemøder bestemt en mulighed!

Der er mange forskellige emner og vinkler du kan give dit personalemøde, og Bapoon.dk giver dig her inspiration til hvordan:

Produkter og kampagner
Brug personalemødet til at præsentere nye produktserier, priser og tilbud, så dine ansatte kan give kunderne den bedst mulige vejledning og service.

Kurser
Datoer, tilmeldinger eller feedback på træningsaftener i salonen kan tages op, eller fremtidige kurser og shows er meget relevante at tage op på et personalemøde.

Events
Tør du bevæge dig ud i at holde events for dine kunder? Så kan du hente meget inspiration fra dine ansatte eller give dem vigtige informationer, som de kan videregive til deres kunder, for at de bedst muligt kan promovere et event til salonens fordel.

Status for salonen
Her kan du oplyse dine ansatte om i har haft frem- eller tilbagegang i omsætningen i forhold til behandlinger eller salg af produkter.

Føler du dine ansatte i travle perioder har været fantastiske og virkelig gode til at yde og hjælpe til, er dette ligeledes en god lejlighed for at rose dem samtidig. Synes du derimod de er dårlige til at rydde op efter sig, snakker for meget i baglokalet eller der er andet du er utilfreds med, kan dette ligeledes komme på banen til et personalemøde.

Gaver til kunder ved særlige lejligheder
Vil du give en gave til dine faste kunder, som enten skal konfirmeres, bliver studenter eller skal giftes? Så kan du på et personalemøde drøfte retningslinjer og hvilke produkter, som må gives ud som gave.

Opsigelse og ansættelse
Har du været uheldig at få en opsigelse, eller har du ansat en ny medarbejder, er et personalemøde ligeledes en rigtig god måde at fortælle dine ansatte om dette.

Nye serveringstiltag
Ændringer i servering af drikkevarer eller sødt, afhængigt årstiden, kan ligeledes drøftes her.

Facebook brainstorming
Du kan desuden brainstorme ideer til nye og inspirerende Facebook tiltag, så i kan få noget interaktion med kunderne, få flere følgere og måske har én eller flere ansatte lyst til at være medadministrator af salons Facebook-side?

Brug personalemøder som en social ting
Et personalemøde behøver ikke altid gå ud på det samme, og indeholde samme agenda. Du kan ind i mellem vælge at gøre det til en social ting, hvor i spiser morgenmad sammen, eller tager ud at spise, for at skabe et endnu stærkere bånd blandt dine ansatte og dig selv.

Meld ud i god tid!
Husk at melde ud i god tid, hvornår der er personalemøde! Vælger du at give dine ansatte løn for deres deltagelse, er der mødepligt. Dette anbefaler Bapoon.dk du gør, så vigtige informationer kan blive videregivet til dine ansatte på samme tid, og du undgår at tvivl eller forvirring opstår.

En anden god ide, er at hænge et eksemplar af agenda for personalmødet op, hvor alle de vigtige information står på. Så kan dine ansatte altid kigge her, hvis der skulle være noget de kommer i tvivl om efter mødet.

Skyllefarve, toningsfarve og permanent hårfarve

Skrevet d. 19/06/2015 - Ingen kommentarer »

HårfarvningBliv klogere på fordelene og ulemperne ved skyllefarve, toningsfarve og permanent hårfarve, så du kan vælge den hårfarvningsmetode, der harmonerer med dine ønsker og behov.

Skyllefarve
Denne hårfarve har er en mild form for hårfarve. Den holder i omkring 8 til 10 hårvaske og formålet er typisk at opfriske håret, uden at det bliver nødvendigt med kemisk genfarvning af håret. Det anbefales, at du vælger en skyllefarve, hvor nuancen ligger tæt op ad din egen hårfarve.

Toningsfarve
Denne form for hårfarve indeholder flere kemiske stoffer, og holder derfor bedre end skyllefarve. Farven trænger bedre ind i det enkelte hårstrå, og holder derfor i længere tid. Man siger en toningsfarve holder i 6-8 uger, hvor man efterfølgende må farve håret igen eller gå tilbage til sin naturlige hårfarve efterhånden som farven forsvinder. En ulempe ved toningsfarve er, at du i de sidste uger kan opleve at dit hår får en falmet og udefinerbar farve. Ligesom skyllefarven anbefales det, at du vælger en farve, som ligger tæt op ad din egen hårfarve, men du kan både farve dit hår lidt lysere eller mørkere. Man siger denne farve dækker 50% af din eksisterende hårfarve.

Permanenthårfarve
Denne hårfarvningstype trænger dybt ind i hårstråene og farver håret 100%, hvorfor denne hårfarvningstype er den mest skadelige forhåret og slider på det. Da denne farve dækker 100%, kan den anvendes til både at farve håret nogle toner lysere eller mørkere. En ulempe er, at denne farve ikke forsvinder før håret vokser ud, og det vil derfor være nødvendigt at farve dit hår i fremtiden og vedligeholde det for at undgå grimme udgroninger.

Deltag desuden i vores konkurrence om lækre Bed Head produkter fra Hairoutlet.dk her!

Sådan får du smukt glat hår

Skrevet d. 26/05/2015 - Ingen kommentarer »

Er du en af dem som bruger glattejern eller fladjern, som en del af din daglige rutine?

Så læs med her i indlægget, hvor Bapoon.dk giver dig 3 gode råd du bør følge, når du glatter hår:

  1. Glat kun hår i HELT tørt hår.
  2. Brug ALTID varmebeskyttende pleje, som puttes i håret håret tørres eller glattes.
  3. Plej dit hår efter brug. Dit hår er åbent og modtageligt efter varmebehandling, så det er vigtig du lukker håret igen. Dette kan du gøre ved at bruge balsam, olie eller et andet stylingprodukt.

 

Sådan renser og skåner du dit glattejern:
1. Tag altid stikket ud af kontakten, glattejernet må ALDRIG sidde i stikkontakten, når du renser det.
2. Rengør ALDRIG et varmt glattejern.
3. Brug en fugtig klud med varmt eller lunkent vand.
4. I samlingerne på glattejernet kan du passende bruge en fugtig vatpind.
5. Sprit kan bruges til at rense pladerne, da overskydende sprit forsvinder igen.

Forskellige typer af glattejern:
Der findes to former for glattejern; et med metalplader og et med keramiske plader. De glattejern med keramiske plader er de bedste, og skåner dit hår mest muligt, så derfor vil vi altid anbefale dig at købe denne type glattejern.

Stylingmuligheder med glattejern eller føntørrer:
Glattejernet er et rigtig brugbart stylingsredskab, men med den rette teknik, kan du ligeledes bruge en føntørrer til at få dit hår flot glat.

En god føn/hårtørrer:
Vælger du en føntørrer med en kraftig motor, med forskellige hastighedsindstillinger og muligheden for at tørre dit hår med både kold og varm luft, har du det bedste udgangspunkt. Bapoon.dk anbefaler en god, kraftig motor på 1600-2000 watt, som gør at dit hår hurtigere bliver tørt. Derved undgår du at udsætte dit hår for mere varme end højst nødvendigt.
Vigtigst af alt skal du altid sørge for at bruge et varmebeskyttende produkt i dit hår, inden du går i gang med føntørring eller glatning. Når du føntørrer, så føntør og blæs luft med håret, og ikke mod, for at opnå det flotteste resultat. Hold en afstand på omkring 15-25 cm, når du føntørrer dit hår. En tommelfingerregel er, at når det føles som for varmt luft på hovedbunden, er du for tæt på.
Har din hårtørre en ”koldluftsfunktion”, kan den kolde luft bruges til at føntørre håret med, hvis du vil skåne håret endnu mere, men det tager selvfølgelig længere tid på denne måde. Den kolde luft er desuden brugbar til at ”fryse” den frisure, du har skabt i forbindelse med føntørringen.

Hvilken børste skal du vælge til føntørring?
• Har du kraftigt eller krøllet hår, skal du vælge en børste med tætte hår, da denne form for børste er mest effektiv.
• Ønsker du håret bliver lidt lettere og blankt at se på, så brug en rund hårbørste.
• Har du derimod kort eller fint hår, skal du vælge en børste med lidt mere mellemrum mellem hårene. Skal resultatet af din glatning skal være luftig og let, er en flad børste velegnet.
• Lige meget, hvilken hårtype du har, så føntørrer du bedst håret ved at “redde” en tot hår af gangen, som du så føntørrer.

Husk!
Bruger du hårklips i forbindelse med din styling, så skal de altid være belagt med gummi, for at slide mindst muligt på håret.

Lige nu kan du vinde lækre produkter og stylingprodukter velegnet til både før og efter du har glattet eller føntørret dit hår. Produkterne er fra Paul Mitchell og er sponsoret af Hairoutlet.dk!

Deltag i konkurrencen her!

Markedsfør din salon i sommerstil!

Skrevet d. 20/05/2015 - Ingen kommentarer »

Oplys dine kunder om solbeskyttende produkter
Sommeren er ekstra hård ved dine kunders hår! Dette ved mange, men det er dit job som frisør at give dem gode råd til, hvordan de bedst muligt beskytter deres hår mod solens stråler og varme.
Fortæl derfor alle dine kunder, i forbindelse med deres behandling, hvilke gavnlige og beskyttende sommerprodukter du har i salonen, og hvorfor du vil anbefale dine kunder at købe et eller flere af produkterne med hjem. På den måde kan du opnå et naturligt mersalg og samtidig får du glade kunder.

 

Markedsfør dine sommerprodukter og sommertiltag på Facebook
Facebook er den oplagte, nemmeste og hurtigste vej til at nå ud til dine kunder på.

  • Her kan du skrive en lille nyhedsopdatering, og fortælle om de sommerprodukter du har i solen med et tilhørende billede! Husk at nævne, hvordan produkterne beskytter mod solens stråler.
  • Slå billeder op af de flotte brudeopsætninger som du eller dine ansatte har lavet på brude.
  • Oplys dine kunder om, hvornår de ansatte i salonen individuelt holder sommerferie, så sparer du dig selv for unødvendige opringninger til salonen, og måske nogle kunder får lyst til at bestille tid.
  • Tag et billede af de sommerforfriskninger du har valgt at servere for dine kunder i sommervarmen, og inviter dine kunder til at komme forbi til en forfriskning, så du kan ønske den en dejlig sommer.
  • Slå sommertilbud op!
    Du kan overveje at køre procenter på dine sommerprodukter eller lave et tilbud på farvning af bryn og vipper. Sommeren og ture på stranden uden makeup gør disse typer af behandlinger ekstra eftertragtet i løbet af sommeren.

 

Opnå sommerstemning i din salon
Står du og mangler inspiration til at skabe sommer stemning i din salon? Så giver vi dig her nogle simple tiltag, der kan tilføre lidt ekstra sommerstemning til din salon.

  • Stil en blomst på bordet, ud fra hver en frisørstol, måske i farven gul eller orange.
  • Server en sommerlig drik.
  • Synliggør dine sommerprodukter i din vinduesudstilling.
  • Lav en sommerlig vindues udstilling. Du kan købe en badeboldt, liggestol eller andet du forbinder med sommer til at dekorere dine vinduer med.

Kun din fantasi sætter grænser ☺

Gode råd til solbeskyttelse af håret

Skrevet d. 23/04/2015 - Ingen kommentarer »

Den herOm sommeren ved du, at det er nødvendigt at beskytte din hud med en passende faktor solcreme, idet du nødig vil solskoldes. Men er du klar over, at dette også gælder dit hår og din hovedbund? Det er vigtigt at beskytte sit hår i solen – specielt om sommeren, hvor solens UV-stråler (ultraviolette stråler) er ekstra hårde og skadelige for både dit hår og din hud. Du skal derfor passe ekstra meget på dit hår, mens du nyder varmen, solen og det lækre vejr, hvis du vil opretholde dit sunde og velplejede hår. Det gavner også dit hår at holde siesta eller opholde dig i skyggen – solen er hårdest mellem kl. 12-15.

Bapoon.dk har lavet en liste med gode råd og fordele om solbeskyttelse af håret:

Gode råd og fordele

1. Det er altid godt at holde siesta kl. 12-15, da solens UV-stråler er ekstra hårde ved din hud og dit hår i de 3 timer midt på dagen. Du kan evt. tage en lur indenfor, slappe af under parasollen eller opholde dig i skyggen, mens solen er hårdest.

2. Undgå at få afbleget hår og skoldet hovedbund ved at bære en kasket eller smart solhat.

3. Lige så snart dit hår er i kontakt med sollys, bliver dit hår afbleget af solen, og derved får du også ’lyse’ striber i håret. Dette skader dit hår uanset om du har naturligt eller farvet hår.

4. Hvis du skal opholde dig i klorvand, når du tager på ferie, bør du undgå at få farvet dit hår eller få farvet striber lige inden ferien, idet du vil opleve, at dit hår bliver grønt. Grunden til at dit hår får et grønligt skær er, at der sker en kemisk reaktion. Kloren får metallerne i poolvandet til at oxidere og blive grønne. Det er både blondiner, brunetter og rødhårede, som kan få det grønlige skær i deres hår ved at være i klorvand. Jo lysere dit hår er, desto nemmere har det ved at opfange det grønne skær. Hvis du er uheldig og oplever at dit hår får et grønligt skær, kan du bruge en silver shampoo, som trækker det grønne skær ud af håret.

5. Der er en effektiv vej til at beskytte håret mod solens stråler: nemlig vha. hårprodukter, der indeholder UV-beskyttelse ligesom ved alm. solcreme.

6. Det er ikke kun solen der ’ødelægger’ og slider dit hår i solen og varmen. Når du bader i klor og saltvand ødelægger det dit hår, da håret mangler ekstra fugt i varmen. Dette betyder, at hvis dit hår er tørt, så er håret langt mere modtageligt ift. saltvand eller klorvand, som det tørre hår labber i sig så snart du hopper i vandet. Saltvand og klorvand gør dit hår endnu mere tørt og slidt, end hvis du undgår at hoppe i havet eller poolen.

7. Idet du ønsker at have dit hår i mindre kontakt med saltvand og klorvand, kan du nøjes med at sætte dit hår op, holde det op over vandet eller bruge en badehætte, så undgår du mindre udtørring og slid af håret. Dette er blot én af grundende til, at det er vigtigt at pleje dit hår ekstra godt med hårprodukter, der indeholder UV-beskyttelse og after sun ingredienser i både din hårshampoo, conditioner, UV-spray, hårolie samt evt. hårkur om sommeren. Det er særligt vigtigt, når du befinder dig i solen og i varmen eller bader i salt- eller klorvand.

8. For at være sikker på at de solbeskyttende hårprodukter du køber beskytter mod-UV stråler, kan du tjekke produktets mærkat, hvor der fx står oplyst ‘UV’, ‘Sun protection’ eller lignende.

9. Der er forskellige mærker, der fremstiller solbeskyttende produktserier for at sikre, at forbrugerne kan beskytte deres hår på den bedste måde om sommeren. Mærker der bl.a. fremstiller solbeskyttende produktserier er Glynt og Wella SP:

Glynt
Glynt har fremstillet en produktserie med produkterne Sun Care Shampoo og Sun Care Conditioner.

* Sun Care Shampoo er nærende, fjerner rester fra klor og saltvand. Produktet er godt til hår der er ude i meget sollys.

* Sun Care Conditioner er en balsam, der bibeholder og beskytter fugten i dit hår, og samtidig intenst plejer håret og genopbygger hver enkelt hårstrå. Dette produkt sprayes og fordeles i håndklædetørt hår og må ikke vaskes ud.

Wella SP
Wella SP står bag serien SP Sun med produkterne Sun Care Shampoo, After Sun Conditioner, Sun Concentrate After Sun Fluid og Sun UV Spray.

* Sun Care Shampoo, er en shampoo til krop og hår, der effektivt fjerner rester fra solprodukter, salt og klor. Dit hår gennemfugtes, nemmere at redde ud og bliver mere glansfuldt.

After Sun Conditioner, er en conditioner, der aktivt beskytter dit hår mod udtørring og hurtigt reparerer håret. Produktet gør håret mere fleksibelt, blødt og glansfuldt.

Sun Concentrate After Sun Fluid, er en creme, som langvarigt giver fugt og lindring til hår, krop samt hovedbund. Produktet masseres ind i håret og må ikke vaskes ud. Den plejer dit hår og gør det lettere at redde ud.

* Sun UV spray, beskytter dit hår mod solens skadelige stråler og passer til alle hårtyper. Sprayen trænger dybt ind i håret, samtidig med at den beskytter mod klor og saltvand. Sprayen efterlader dit hår gennemfugtet og virker desuden vandafvisende, da den indeholder avokadoolie.

Bapoon.dk ønsker dig held og lykke med din solhårpleje til sommer!

Bliv klogere på erhvervsforsikringer

Skrevet d. 16/04/2015 - Ingen kommentarer »

Er du i tvivl om, hvorvidt du har de rette forsikringer og er dækket godt ind, så læs med her og bliv klogere på erhvervsforsikringer til frisører og frisørsaloner.

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Du skal, som selvstændig og indehaver af en frisørsalon, have en arbejdsskadeforsikring. Denne forsikring dækker arbejdsulykker, hvor medarbejderne er involveret, i forbindelse med det arbejde, de udfører i salonen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne kun omfatter medarbejderne, som er ansat i virksomheden og derfor ikke dig som indehaver.

Frivillig arbejdsskadeforsikring
Du kan som selvstændig tegne en frivillig arbejdsforsikring. Denne gælder på samme vilkår som den lovpligtige i forhold til medarbejdere. Denne forsikring går ofte under navnet ”indehaverforsikring”.

En arbejdsskadeforsikring dækker typisk:
• Erstatning ved tab af erhvervsevne
• Godtgørelse ved varige mén
• Overgangsbeløb ved dødsfald
• Erstatning ved tab af forsørgere
• Godtgørelse til efterladte
• Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler

Ansvarsforsikring: Erhvervs- og produktansvarsforsikring
Denne form for forsikring dækker økonomisk, hvis du bliver pålagt erstatning for en skade, som enten dine medarbejdere eller kunder har anmeldt.

Eksempler på ansvarsforsikringer:
Erhvervsansvarsforsikring dækker, hvis du eller dine medarbejder udfører en handling, som ødelægger kundens hår.
Produktansvarsforsikring vil dække, hvis du bruger et defekt produkt, som ødelægger kundens hår.

Årsager til at du bliver pålagt erhvervs- og produktansvar vil typisk være:
• Salonens ydelser eller produkter resulterer i en skade
• I forbindelse med medarbejders udførsel af arbejde forekommer der skade på personer eller ting
• Smerte eller tabt arbejdsfortjeneste for en medarbejder, som ikke er dækket ind under tabt arbejdsfortjeneste.

Erhvervsforsikringer
En erhvervsforsikring kan ses som din virksomheds basisforsikring.

Vi lister her nogle områder, som du kan overveje at forsikre dig imod.
Er uheldet ude, er det en god ide at forsikre sig mod knuste ruder (glasdækning), skade/ulykke ved transport af varer, maskiner, elektronik, vandskade og tyveri. Denne forsikring kan ligeledes dække de drifts- og meromkostninger som en skade medfører, mens du genetablerer din virksomhed.

Nogle forsikringsselskaber tilbyder desuden en form for Netbanksforsikring, som dækker elektronisk indbrud i din netbank.

Lovpligtig bil-ansvarsforsikring
Har du en bil tilknyttet din salon, er det lovpligtig at have en ansvarsforsikring tilknyttet denne. Den dækker eventuelle skader, som du og bilen påfører andre – den dækker dog ikke skader på eget køretøj.

Du kan her udfylde  nogle simple informationer og indhente tilbud på forskellige typer af forsikringer.

Er din frisør økologisk, miljøvenlig og ’grøn’ ?

Skrevet d. 08/04/2015 - Ingen kommentarer »

Beautiful woman with flower wreath.Der er forskellige goder og fordele ved at vælge en økologisk, ’grøn’ og miljøvenlig frisør frem for en ’almindelig’ frisør, der ikke har fokus på at være 100 % økologisk og miljøvenlig.
Det kan være svært at vide som forbruger, hvorfor man skal prioritere økologi og miljøvenlighed. Det gavner i stor stil din krop og hud at vælge de økologiske, ’grønne’ og miljøvenlige frisører og saloner. De fleste ønsker vel at byde sin krop og hud det bedste, uden at at behandlingerne og produkterne skader den. Bapoon.dk giver dig derfor goderne og fordele ved at vælge nogle mere skånsomme behandlinger for dit hår og hud.

Som forbruger er du garanteret, at salonen er 100 % økologisk og miljøvenlig, hvis du får behandlinger hos en salon, der har et ’Grøn Salon’ certifikat/diplom eller et andet diplom og certifikat på, at salonen er økologisk og miljøvenlig.

Bonusinfo om Grøn Salon:
En Grøn Salon overholder de regler, der er for at være en Grøn Salon. Salonens hårprodukter, som bruges i behandlinger samt sælges i salonen, er blevet godkendt af Grøn Salon. Alt hvad der bliver serveret af forfriskninger i salonen er økologiske og de rengøringsmidler, der anvendes til rengøring i salonen er svanemærkede. Indehaveren af salonen har selv deltaget i Grøn Salon kurset ’God kemi i en Grøn Salon’, hvor frisørens ansatte frisører og frisørelever er grundigt blevet sat ind i alt om, hvad en Grøn Salon må og skal gøre.

Har du allergi og eksem?
Hvis du ikke i forvejen lider af allergi og eksem, vil det i stor stil gavne din krop samt hud at få din frisørbehandling hos en økologisk og miljøvenlig frisør.
Til dig som endnu ikke lider af allergi og eksem, men som ønsker at forebygge dette skadelige problem – mindsker du chancerne for at få det ved at gå hos en frisør, der er en certificeret Grøn Salon.

Når du som forbruger vælger en ’almindelig’ frisørsalon at få behandlinger hos, kan du fx opleve at frisøren anvender produkter i din behandling, hvor produkterne muligvis indeholder farlige kemikalier samt allergifremkaldende stoffer, som din hovedbund er i berøring med.

Find ud af om din frisør er en certificeret økologisk, ’grøn’ og miljøvenlig salon på følgende måder:
• Tjek salonens hjemmeside ud og se om de har et ’Grøn Salon’ certificeringsbevis på deres hjemmeside.

• Tjek listen over Grøn Salon’s grønne saloner lige her.

• Se om der hænger et Grøn Salon diplom et sted i salonen.

• Du kan ringe eller skrive en mail til den valgte salon for at høre om de har et certificeringsbevis for at være en del af Grøn Salon eller koblet til et andet sted, der giver bevis for at de er en godkendt økologisk og miljøvenlig frisørsalon.

• Ring til Grøn Salon og spørg dem, om den salon du ønsker at få behandling hos er godkendt af dem.

Ofte er de økologiske, ’grønne’ og miljøvenlige saloner gode til at promovere, at de er til dig, som ønsker at passe på dig selv, så det er bare med at holde øje.

Red dine kunders hår med Olaplex og Niophlex!

Skrevet d. 26/03/2015 - 1 Kommentar »

Olaplex
Olaplex er udviklet af de to PHDér, Dr. Eric Pressly and Dr. Craig Hawker, som er førende forskere indenfor materialer og kemi, men som aldrig før dette projekt havde arbejdet med hår. De har formået at fremstille et produkt, som ligefrem gør dit hår stærkere og sundere i forbindelse med hårfarvning – ret utroligt!

Ved brug af Olaplex produkter, kan håret tåle at blive lysnet igen og igen! I produkterne er der ingen silikone, og produkterne kan heller ikke karakteriseres som en proteinbehandling. Det er dermed en helt ny type hårkemi som de to forskere har opfundet.

Olaplex gør det muligt at lysne håret uden at skade det eller gå på kompromis med integriteten af håret. Ønsket var at skabe et produkt, som linker de ødelagte bindinger i håret sammen, både før og efter en kemisk behandling.

Olaplex består af tre funktioner/produkter:
Nr. 1: Skal tilføres en ”lysner” eller farve.
Nr. 2: Bruges efter håret er blevet farvet for at optimere resultatet.
Nr. 3: Er en kur, som styrker og plejer endnu mere, denne kan ligeledes benyttes af kunderne i deres eget hjem.

Olaplex er testet og virker i alle hårtyper! Er du interesseret i at læse mere om produktet, så tjek deres hjemmeside ud her. Det eneste folkene bag, og dem som arbejder med Olaplex, siger du skal være opmærksom på, er at måle nøjagtigt op og blande i de rigtige forhold, for at opnå de fantastiske resultater.

2. Bapoon elsker olaplex og niophlex2

Niophlex
Niophlex er udviklet af IdHAIR og består ligesom Olaplex af et kompliceret system af molekyler og aktive stoffer. Produkterne genopbygger og styrker håret ved at trænge helt ind i håret og lukke håret udefra med et polymerisk skjold, som beskytter mod de negative effekter ved kemiske behandlinger. Desuden styrker Niophlex hver enkel forbindelse i hårets fibre.

Ligesom Olaplex forhindrer Nirophlex skader og reparerer dit hår. Ved at kombinere Niophlex med alle former for farve- og afblegningsbehandlinger vil hårets bindinger, elasticitet og styrke forbedres markant! De nye revolutionerende produkter sætter en stopper for, at du som frisør efterlader dine kunders hår åbent og sårbart. Det er derfor slut med at ødelægge håret i forbindelse med kemiske behandlinger, og produkterne er udviklet til både hårfarve, lysning, udglatning, permanent og kurbehandlinger. Nirophlex produkterne landede i butikkerne midt maj – måske de er noget for dig?

Efter behandlingen i salonen, vil det være muligt at give dine kunder en fantastisk intensiv kur med hjem, så de kan forsætte med at forbedre håret hjemme. Kuren vil ligeledes kunne benyttes i salonen i forbindelse med en behandling.

Niophlex består af tre produkter, som skal bruges i tre trin:
Trin 1 – Niophlex Bonder tilføjes når du bleger eller farver dine kunders hår, for at skabe nye forbindelser, og samtidig beskytter det den indre struktur i håret.
Trin 2 – Niophlex Enhancer anvendes efter farvningen, for at kombinere bindingerne og tilføre fugt i håret igen.
Trin 3 – Kunder kan bruge Niophlex vedligeholder en til to gange om ugen hjemme mellem farvningerne for at bibeholde og tilføje styrke og glans til håret.

Produkterne er desuden godkendt af Grøn Salon, som du kan læse mere om lige her.

Fordelene ved at bruge de sociale medier – de er GRATIS!

Skrevet d. 16/03/2015 - Ingen kommentarer »

Klippet billede - kvinde med pc'erDet er godt for dig at vide, hvilke fordele der er ved at bruge de sociale medier, som en del af din markedsføring af salonen og samtidig er der ingen omkostninger forbundet med det, hvilket er en stor fordel for dig. Du slipper derfor for dyre marketingomkostninger. Bapoon.dk hjælper dig med at få en større viden indenfor sociale medier. Du vil naturligvis blive glad for at lære at bruge de sociale medier idet du kan bruge Facebook, Instagram og Snapchat på mange forskellige måder i din markedsføring.

Bapoon.dk har lavet en liste med fordelene samt en guide til, hvordan du kommer i gang med det hele:

Én af de største fordele er, at det er gratis for dig at bruge de sociale medier fx Facebook, Instagram og Snapchat.

Det er effektivt at bruge Facebook, Instagram og Snapchat, fordi du når bredt ud til dine kunder.

Det er vigtigt at din salon er synlig på de online medier, som dine kunder anvender 24/7, da dine kunder flere gange om dagen tjekker deres profiler på de online medierne. Kunderne kan tjekke deres profiler alle steder via deres smartphones, tablets og PC’ere (PC’ere gælder kun via Facebook og Instagram).

Ved at din salon bruger sociale medier som markedsføringskanal, skabes der også mund-til-mund markedsføring, som derved når endnu bredere ud til dine kunder, og der kan fremkomme nye kunder ved dette markedsføringstiltag.

Det er en hurtig måde at promovere sig på og kræver ikke mange kompetencer indenfor IT, så alle dine ansatte kan med garanti lære at bruge det, hvis de ikke allerede i forvejen har godt styr på det.

Du kan konstant informere dine kunder om de nyeste tiltag i din salon, fx hvis du i en periode kører nogle specielle tilbud på produkter, behandlinger og events i din salon.

Det er ikke sikkert at dine kunder opdaterer sig via din salons hjemmeside med de nyheder du har i din salon, og derfor er det meget nyttigt at bruge sociale medier, da kunderne oftere ser dine nye tiltag på de sociale medier, du er tilkoblet, som fx Facebook, Instagram og Snapchat.

Det kræver kun at du har en smartphone, tablet eller PC, så du kan hente App’en/programmerne og komme godt i gang med en helt ny måde at markedsføre dig og din salon på.

Husk alle de sociale medier er GRATIS at bruge!

På Instagram og Facebook, er der ofte mest interaktion på videoer og konkurrencer. Så det er bare med at komme i gang!

Vejen til succes med de GRATIS sociale medier – følg guiden!

Skrevet d. 16/03/2015 - Ingen kommentarer »

Social Media med ikoner + menneskerVejen til succes med de GRATIS sociale medier afhænger bl.a. af, hvordan du bruger dem i forhold til promoveringen af din salon og hvilke sociale medier du vælger at bruge. Når du driver en frisørsalon, er de mest effektive og centrale sociale medier Facebook, Instagram og Snapchat. Det er vigtigt, at du befinder dig på de medier, hvor dine kunder er, for at nå ud til dem på den bedste måde. Dine kunder er online 24/7 og tjekker mange gange dagligt deres Facebook- og Instagramprofil samt Snapchat, for at holde sig opdateret med alt, hvad der forgår omkring dem.

Der er naturligvis flere at anvende, men disse ovennævnte sociale medier giver god mening for dig at bruge i forbindelse med promovering af din salon, behandlinger og produkter.

Brugervenligheden i programmerne:

Brugervenligheden på Facebook, Instagram og Snapchat er let at anvende, hvilket derfor gør dem meget brugbare. De er samtidig tilgængelige alle steder, da din smartphone, tablet og PC kun skal opfange internet eller Wifi.

Guide til hvordan de forskellige ’gratis’ sociale medier bruges – Facebook, Instagram & Snapchat:

Facebook:

1. Facebook kan bruges via din PC’er, tablet eller smartphone.

Du opretter en Facebookprofil til din salon på www.Facebook.dk, hvor du på forsiden kan oprette en profil, og du efterfølgende udfylder dine oplysninger. Det er vigtigt at du husker at skrive din salonens navn i boksen med navn.

2. Efter du er færdig med at oprette din Facebookprofil og modtaget en bekræftelse på mail, skal du i gang med at bruge Facebook. Når du har logget dig ind på Facebook, kan du i venstre side se at der er et tomt profilbillede, hvor du kan trykke på rediger profil – her kan du indsætte et profilbillede, hvor du kan anvende billedet af din salons logo samt bruge et billede af din salon udefra eller indefra som coverbillede (baggrundsbillede). På nuværende side, hvor der står ’Om’ trykker du derefter på ’Kontaktoplysninger og grundlæggende oplysninger’ og udfylder de tomme og relevante bokse og gemmer rettelserne. Derefter er du tilbage på ’Om’ siden og trykker derefter på ’Detaljer om dig’, hvor du igen udfylder boksene der er relevante for dig. Her er det fx godt at skrive oplysninger om din salon fx åbningstider, kort tekst om din salon, skrive linket til din hjemmeside, hvis du har en hjemmeside – så kunderne kan klikke sig videre til din salons officielle hjemmeside. Husk at gemme din oplysninger efter du er færdig med at udfylde boksene.

3. Nu er din Facebookprofil klar til at blive brugt til promovering af din salon, behandlinger og produkter og andet. På din Facebookprofil øverst til højre står der ’Startside’ – tryk på den og du kommer videre til din startside. Her kan du se ikonerne/teksten ’Status’, ’Billede/video’ og ’Livsbegivenhed’ – dette er din ’Væg’, hvor du kan uploade billeder af din salon eller ting som sker i din salon samt skrive en tilpassende tekst, uploade videoer og se livsbegivenheder fra din salon. På ’Væggen’ kan du informere alle nye tiltag samt nyheder om din salon, som du ønsker dine kunder skal informeres om fx nye produkter i salonen, specielle tilbud på behandlinger og konkurrencer.

Instagram:

1. Instagram kan bruges via din PC, tablet og smartphone.

2. Instagram er en APP, som hentes i APP store på din smartphone, PC eller tablet. Når du har hentet APP’en skal du derefter oprette dig, hvor du laver en Instagramprofil. Her skal du angive dit brugernavn, hvor det er vigtigt dit brugernavn er din salons navn – så kunderne kan søge efter din salon på Instagram. Du skal samtidig angive et kodeord, som du logger ind med.

3. Nu er du klar til at bruge din Instagramprofil, hvor du kan fx kan uploade billeder af din salon, ansatte frisører, gode tilbud i din salon og andre nyheder, der er vigtige at informerer dine kunder om. Du har også mulighed for at uploade videoer, hvis du fx ønsker at vise en behandling med en speciel eller ny farve- og klippeteknik. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du vil promovere din salon på Instagram.

4. I forbindelse med, at du uploader billeder og videoer på din Instagramprofil – kan du vælge at bruge hashtag (#). Idet du trykker på kameraikonet, kan du enten vælge at tage et billede nu og her, som du vil bruge, eller bruge et tidligere fra din kamerarulle. Du vælger det billede du vil uploade og trykker derefter på næste, her kan du vælge, hvilket filter dit billede skal have fx sort/hvid eller et skarpere filter. Derefter trykker du på næste, hvor du kan skrive en billedtekst med de oplysninger du vil have til at stå. Her kan du også hashtagge fx #tilbudhossalonx – du kan vælge om dit Instagrambillede samtidig skal uploades på din Facebookprofil (tryk på Facebookikonet) og til sidst trykker du på ’Del’ og nu ligger dit billede på Instagram. Dette gøres på samme måde, hvis du ønsker at uploade en video.

Snapchat:

1. Snapchat kan bruges via din smartphone og tablet – Snapchat er en funktion forbrugere og virksomheder kan bruge. I starten var det forbrugerne, der primært brugte APP’en, men det er blevet populært for virksomheder at sende snap ud til deres kunder, som de har på deres snapchatliste. Med APP’en Snapchat, kan du sende snaps (billeder + videoer) til alle du vil vise, hvad du foretager dig eller de nyheder, du ønsker at dele med dine kunder, fx hvis du får nogle nye produkter hjem, events der afholdes i din salon og hvis du har en dejlig forfriskning at byde på.

2. Snapchat er en APP, som hentes i APP Store på din smartphone eller tablet. Idet du har hentet APP’en, skal du derefter oprette dig, hvor du laver en Snapchatprofil. Her skal du angive dit brugernavn, hvor det er vigtigt dit brugernavn/kaldenavn er din salons navn – så kunderne kan se, at når de modtager et snap fra dig (din salon), at din salons navn kommer frem. Du skal samtidig angive et kodeord, som du logger ind med.

3. Efter oprettelsen af din snapchatprofil, er du klar til at tilføje ’venner’ til din snapchatprofil eller blive tilføjet af andre. Hvis du trykker på helt øverst på midten i snapchat på snapchatikonet, får du mulighederne for at se, hvilke der tilføjede dig, du kan tilføje venner og se dine venner. Når du ønsker at tage et snap (billede) eller snapvideo (film), tager du det ved at gå ind i din snapchat APP og trykker på cirklen nederst i bunden. Du kan vælge at skrive en kort tekst ved at trykke på ikonet ‘T’ eller ‘blyanten’ ved siden af, hvor du har tegnefunktionen. Som det sidste inden du trykker du på à i højre hjørne og som det sidste skal du vælge hvem det skal sendes til. Her kan du i højre side ud fra listen med navne vælge, hvem der skal modtage dit snap og der kommer en stjerne ud fra valgte navne. Nu mangler du kun at trykke på send snap, der står i et blåt felt nederst på siden.

Bapoon.dk ønsker dig held og lykke med brugen af de sociale medier!

Sådan skaber du volumen i dit hår!

Skrevet d. 10/03/2015 - Ingen kommentarer »

Beauty Portrait. Hairstyle

Det handler først og fremmest om at have den rette klipning, for at du kan skabe volumen i dit hår. Vigtigst af alt må håret ikke blive for tungt. Du kan altid rådføre dig med din frisør, så i sammen kan nå frem til en klipning, som vil gøre det nemmere for dig at få voluminøst hår!

Når dette er sagt, er der flere tips og tricks til at skabe fylde og volumen i dit hår. Vi giver dig alle de gode og simple tricks her:

1. Vask håret i en volumen givenende shampoo
Det er vigtigt du allerede i badet bruger de rigtige produkter, som kan bidrage til voluminøst hår. Brug derfor en volumen shampoo, og afslut gerne din hårvask ved at massere lidt volumen conditioner ind i dine spidser.

Obs! Lige nu kan du gennem Bapoon.dk vinde lækre volumen produkter fra Davines – Deltag her!

2. Brug en volumen spray eller mousse
Efter at have tørret dit hår med et håndklæde, krammer du lidt volumen givende spray eller mousse i dit hår.

3. Føntør håret ”rigtigt”
I mens du bruger din føntørre, kan det være en idé at tørre dit hår med hovedet nedad eller ved at kaste det forover. Dette giver mere volumen fra hårrødderne.

Den varme luft fra en hårtørre aktiverer ofte ingredienserne endnu mere end ved blot at lade håret lufttørre. Du kan med fordel bruge en softstyler, for både volumen og for at få endnu mere struktur i håret.

4. Skab mere volumen end nødvendigt
Husk dit hår hurtigt falder sammen, når varmen forsvinder fra håret. Du kan derfor prøve at opnå lidt ekstra volumen.

5. Touper håret med en kam
Du kan med fordel toupere de sidste par centimeter af hovedbunden og op, for at opnår endnu mere volumen.

6. Afslut med en let hårspray
For at holde på den flotte volumen du har fået skabt i håret, kan du spraye en let hårlak i dit hår, som samtidig tillader at håret bevarer sin smidighed og bevægelsesevne.

Vind lækre volumen produkter!

Skrevet d. 09/03/2015 - Ingen kommentarer »

Du har mulighed for at vinde et lækkert sæt Davines VOLU Volume shampoo, conditioner og leave in spray. Serien giver masser af fylde samt volumen, og er udviklet til fint og svækket hår. Med produkternes milde formler, vil du opleve velplejet og smukt voluminøst hår ved brug. Sættet har en værdi af 605 kr.

Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at skrive et par ord om, hvorfor du fortjener at vinde, eller hvorfor din ven, veninde eller familiemedlem fortjener at vinde – deltag her!

nyFB

Her kan du læse mere om de tre produkter du kan vinde og deres anvendelse: 

Davines VOLU Volume Enhancing Softening Shampoo:
Renser håret og efterlader det voluminøst. Shampooen anvendes ved at den skummes op i vådt hår, hvorefter den udskylles.
Værdi 180 kr.

Davines VOLU Volume Enhancing Softening Conditioner:
Plejer, gennemfugter og tilføjer glans og volumen til dit hår. Conditioner anvendes ved at lade den sidde 2 min i nyvasket hår, hvorefter den skylles ud.
Værdi 215 kr.

Davines VOLU Volume Boosting Moisturizing Mist:
Efterlader håret fyldigt og gennemfugtigt. Leave in sprayen anvendes ved at blive sprayet i vådt hår, hvorefter håret redes for at skabe endnu mere volumen og føntør derefter håret, eller lad det lufttørre.
Værdi 210 kr.

Konkurrencen er sponsoret af Davines og Noise PR!

Ønsker du at blive hårmodel?

Skrevet d. 09/03/2015 - Ingen kommentarer »

Gode råd til dig, der ønsker at blive hårmodel!

Der er flere ting, der skal overvejes, når du ønsker at blive hårmodel for frisørelever på deres frisørskoler i forbindelse med deres undervisning og ligeledes, hvis du gerne vil være hårmodel for frisørelever i frisørsaloner eller hos uddannede frisører, som har flere års erfaring i frisørfaget. Du ønsker selvfølgelig altid at blive glad og tilfreds med din frisørbehandling samt det fuldendte resultat.

Frisørelever og frisører er meget interesseret i hårmodeller, når det gælder frisør-behandlinger indenfor nye frisurer, hårfarvning, striber, permanent eller håropsætning, hvor de kan anvende og træne de nyeste teknikker indenfor frisørfaget. Inden du siger ’JA’ til at blive en frisørelevs- eller en frisørs hårmodel, hjælper Bapoon.dk dig med gode information om til hvad det er du siger ’JA’ til.

Hårmo

1. Først og fremmest er det nødvendigt at gøre op med dig selv, om du ønsker at være hårmodel og hvor du vil være hårmodel henne:

  • For en frisørelev på en frisørskole, hvor frisøreleven har undervisning i forskellige teknikker.
  • For en frisørelev, der udfører frisørbehandlinger og øver teknikker i den salon eleven er ansat hos.
  • Ved en udannet frisør, hvor du bliver en af salonens faste hårmodeller over længere tid og opbygger en professionel relation til salonen.
  • For frisører og stylister, som kan kontakte dig via din profil på f.eks. Hårmodeller.dk eller Onlinecasting.dk.


2.
Det er vigtigt, at du på forhånd ved, at hvis du stiller dig til rådighed, som frisørelevens hårmodel på elevens frisørskole og deltager, som en del af elevens undervisningssituation, har du ingen indflydelse på behandlingen. Derfor har du heller ikke mulighed for at klage over behandlingens resultat.

3. Hvis du vælger at blive en frisørelevs hårmodel i den salon, som eleven er ansat i, har du måske lidt indflydelse på, hvordan frisørbehandlingens resultat skal være.

4. Ved at blive en frisørs hårmodel, er du fra starten i professionelle hænder. Du får muligvis selv lidt indflydelse på behandlingen, dette er meget individuelt fra frisør til frisør. Du har mulighed for at opbygge en professionel relation til frisøren og blive fast hårmodel for salonen samt blive en del af salonens ’ansigt’ udadtil. De fleste saloner og frisører, som har faste hårmodeller vælger ikke at tage betaling for hårmodellens frisørbehandlinger.

5. Hvorfor det er en ’Win-win’ situation for dig at blive hårmodel:

  • Du får ofte gratis frisørbehandlinger eller billigere frisørbehandlinger, hvilket kan lette og redde dit stramme budget.
  • Du er forsøgsperson for de nyeste trends og teknikker på markedet.
  • Du får de nyeste behandlinger, trends, frisure og meget mere – før alle andre!
  • Du har muligheden for at få moderne frisurer, som du ikke selv turde våge dig ud i, men som klæder dig.
  • Du kan få oplevelsen af at komme med til events, kurser og sceneshow, hvor din frisør underviser andre frisører og elever i diverse teknikker og trends – helt uden omkostninger.


6. 
Idet du er interesseret i at blive hårmodel kan du ringe eller skrive en mail til det sted du gerne vil være hårmodel. Du kan også møde op i salonen og høre om, der er en mulighed for at blive hårmodel. Du kan ligeledes benytte dig af f.eks. Hårmodeller.dk.

7.  Når du vælger at blive hårmodel og kommer til at sidde hårmodel for en frisørelev eller frisør, tager behandlingen længere tid end at være til en ’normal’ behandling hos frisøren.

8. Du må blot huske, at som hårmodel må du have tillid til at frisøreleven eller frisøren, udfører et tilfredsstillende stykke arbejde og leverer et færdigt ’produkt’, som du kan acceptere også selvom du ikke selv har valgt den. Frisørelevens eller frisørens formål, er at afprøve forskellige farve- og klippeteknikker. Derfor må du som hårmodel lægge dit hår i frisørens hænder og være åben for bl.a. nye frisurer eller hårfarve.

Frisørskoler i Danmark: 

I Danmark kan du finde følgende frisørskoler, som giver dig muligheden for at blive hårmodel for frisørelever.
AARHUS TECH i Aarhus
Herningsholm Erhvervsskole i Herning
EUC Syd i Aabenraa
Frisørakademiet i Odense – International frisørskole
Odense Tekniske Skole
HANSENBERG Kolding i Kolding
Københavns Frisørskole i København
Style & Wellness College Aalborg i Aalborg

 

Få succes med stylecoach uddannelsen via Stylewise Academy

Skrevet d. 05/03/2015 - Ingen kommentarer »

Stylewise LOGOSom frisør har du nu muligheden for at uddanne dig som stylecoach, hvilket er et rigtigt godt supplement til frisørbranchen. Stylecoach uddannelsen læses på Stylewise Academy, der er placeret i København, hvor Tini Owild selv uddanner deltagerene. Uddannelsen er for dig, der ønsker at udvikle sig og supplere til din nuværende karriere som frisør. Du lærer alt om personlig styling og coaching, hvor du fremover kan style samt rådgive kunder fra top til tå med hår, tøj, mode og personlighed.

Kvinden bag Stylewise AcademyTini Owild

‘Jeg har haft mit eget firma i 25 år. Det hele startede som stylist på Magasin reklamebureau, hvor jeg var med til at style alle deres kataloger. Efterfølgende blev jeg selvstændig, hvor de første mange år arbejdede i mode og reklamebranchen. Jeg har haft mange 100 personlige stylesessions og udfra den erfaring udviklede jeg uddannelsen og Stylewise Academy. Som selvstændig lever jeg i dag af at uddanne stylecoaches, holde foredrag, holde workshops, skrive bøger og i særlige tilfælde tilbyder jeg personlig styling’.

Hvorfor startede du op som selvstændig forretningskvinde?

‘Det ligger til mig at være selvstændig idet jeg selv ønsker at bestemme de ting, der skal gøres, tages stilling til, korrigere koncepter og føre handling til action. Det føles meget naturligt for mig at være selvstændig og jeg har også familiemedlemmer, der er selvstændige. I starten var der næsten ingen stylister i Danmark, da jeg startede op og derfor ønskede jeg at starte mit eget og stå for min egen forretning’.

Hvordan kom du på idéen til at starte Stylewise Academy i forhold til at koble styling og coaching sammen til en uddannelse?

‘Jeg begyndte at få mange en-til-en coaching forespørgsler i 2005. Mange ville gerne vide, hvor man kunne uddanne sig til stylecoach og på dette tidspunkt var der ingen steder at uddanne sig til det i Danmark. Det var den store efterspørgsel, som gjorde at jeg kom på idéen til at starte mit eget, som blev til Stylewise Academy’.

Hvad gør din stylecoach-uddannelse speciel og derved adskiller sig fra andre uddannelser indenfor styling samt coaching?

‘Det er specielt, at du lærer at gøre dig i stand til at se mennesker i forhold til, hvad de har brug for, som du skal vurdere ud fra fx alder og kropsformer. Meningen er, at du skal få hver enkelt kunde til at føle sig godt tilpas. Der er stor forskel på styling og style coaching. Mange vælger bare at style, som der fx gøres i ’makeover Tv-programmer’, hvorimod ved style coaching tages der kun hensyn til personen, hvor der tænkes på, hvordan det føles på den anden side af ’bordet’, altså hos kunden, der får style coaching om personlig stil’.

Hvad er de vigtigste ting, som deltagerne tager med sig videre efter uddannelsesforløbet på Stylewise Academy?

‘Alle deltagere kan få andre til at føle sig lækre og dejlige og samtidig at se lækre og dejlige ud. Deltagerne lærer i høj grad at sætte sig selv udover dem selv og derved vurderer hver enkeltes behov og ønsker.’

Hvilke ting i forbindelse med uddannelsen på dit Stylewise Academy gør at frisører bør læse stylecoach udannelsen?

‘Frisører kan bygge videre på deres frisøruddannelse med at kunne style samt coache deres kunder, idet de her kan rådgive kunderne hele vejen rundt. Det er en videreudvikling hos frisørerne, hvor de ved at tage uddannelsen både får mulighed for at kunne tilbyde kunderne en guide om personlig styling og på den måde coache dem. Frisører kan holde workshops og events for salonens kunder, hvor de kan rådgive dem om stil og mode indenfor hår og tøj i forhold til, hvordan de kan style sig selv. Det er mindre hårdt for ryggen at veksle din dagligdag mellem at være frisør og stylecoach, idet du ikke står og klipper hele dagen, men fx kommer ud til dine kunder privat eller rådgiver dem i salonen. Idet alle frisører er klar over, at det slider på ens krop at være frisør og klippe samt udføre andre behandlinger hver eneste dag. Det giver dig en god afveksling i dit daglige job at også kunne få lov til at stylecoache kunder. Det ligger til højrebenet, at tage denne uddannelse som et brugbart supplement til din frisøruddannelse’.

Hvilke fordele/muligheder giver det frisører på langt sigt at have denne uddannelse som supplement til deres frisøruddannelse?

‘At have taget stylecoach udannelsen åbner op for at være i branchen indenfor styling, hår, tøj og mode. Du har andre kompetencer end kun at klippe- og sætte hår. Du kan fx ved siden af dit job som frisør blive ’personlig shopper’ i fx Magasin, Salling og H&M. Du kan samtidig arbejde som stylecoach på produktionsselskaber, hvor du skal dresse tv-værter til tv-programmer/udsendelser. Det giver også mulighed for at blive tilkoblet onlinemedier, hvor du fx rådgiver om personlig stil. Det giver mange muligheder indenfor jobsøgning, idet du kan komme til at arbejde indenfor forskellige brancher ud fra dine kompetencer indenfor frisørfaget og stylecoachfaget’.

Hvilke brancher har du selv kunnet bruge dine uddannelser dekoratør, stylist og mastercoach i?

‘Jeg har brugt mine uddannelser indenfor reklamebranchen og modebranchen, hvor jeg tidligere har stået for modeshows samt lavet modefilm. Det har også givet mig mulighederne til at holde foredrag, holde workshops, events, give viden videre om personlig styling samt formidle alt det til en masse mennesker’.

Hvad er det bedste råd du vil give videre til fx frisører der ønsker at komme til at arbejde noget mere med styling og coaching i deres branche?

‘Det er meget vigtigt at sætte sig godt ind i sagerne for at kunne rådgive om personlig tøjstil ud fra kundens personlighed. Dette gøres fx ved at virkelig sætte sig ind i det og ikke kun læse om det, da det handler om den personlige stil. Det er godt at få viden, og så handler det om at sætte selv udover sin egen personlige stil. Man bør tage kurser og evt. uddannelser indenfor coaching og styling, hvis man ønsker at arbejde professionelt indenfor denne branche!’, udtaler Tini Owild.

Stylewise Academy – Praktisk Info

Prisen for deltagelse på uddannelsen er 21.900 kr. Hvis der tilmeldes samt betales på en gang senest den 5. juni 2015 er prisen 19.900 kr., idet der spares 2.000 kr. Du får rabatten ved at skrive BAPOON i primokode feltet på tilmeldingsblanketten. Der er også mulighed for at betale uddannelsen i rater. Efter den 5. juni stiger prisen til 23.900 kr. Så der er gode penge at spare! Samtidig får du en gratis lækkerhedsgave ved tilmelding af Stylewise nyhedsbrev!

Uddannelsen består af 4 moduler, der sammenlagt spænder over 8 dage og alle dage undervises der fra 10:00-16:00. Uddannelsens undervisning foregår i Kødbyen (Tæt på Københavns Hovedbanegård) på Onkel Dannys Plads 5 (Halmtorvet 13C) 1711 Kbh V. Du kan tilmelde dig uddannelsen på tilmeldingsblanketten her!

Tjek endelig Stylewise Academy’s officielle hjemmeside ud for fremtidige uddannelse på stylewise.dk eller følg Facebook-gruppen!

Hvis du ønsker at høre mere om Stylewise Academy, kan du ringe på tlf. 33 26 17 08 eller maile til info@stylewise.dk. Husk der gives  rabat på uddannelsen ved tilmelding – blot angiv rabatkoden BAPOON!

Sådan bliver du en økologisk og ’grøn’  frisør

Skrevet d. 24/02/2015 - Ingen kommentarer »

Økologisk, ’grøn’ og miljøvenlig frisørsalon – det betaler sig!

groen_butik_logoDet kan have stor betydning for både dig og dine kunder at være en økologisk, grøn og miljøvenlig frisør. Som frisør arbejder du dagligt med produkter, der muligvis indeholder allergifremkaldende stoffer. Disse allergifremkaldende stoffer kan give dig længerevarende allergiske reaktioner og kan derved skade dit helbred. Nogle kunder vil muligvis fravælge at få frisørbehandlinger i din salon, fordi salonen muligvis ikke lever op til deres krav om at være økologisk og miljøvenlig, og ligesom dig vil de undgå muligheden for at blive overfølsomme for kemiske stoffer, som fremgår i behandlinger og produkter.

Før du kan kalde dig for en grøn frisørsalon og grøn frisør, skal du opfylde krav indenfor indsatsområder, som i dette tilfælde bl.a. kan være udskiftning af produkter, der indeholder farlige kemiske stoffer, bruge svanemærkede rengøringsmidler og kun servere økologiske forfriskninger.

Bapoon.dk har lavet en guide til, hvordan du kommer i gang med det hele:

1. Starten til at blive en økologisk, grøn og miljøvenlig frisørsalon
For at komme godt i gang skal du først og fremmest tilmelde dig Grøn Salon kurset ’God kemi i en Grøn Salon’, som afholdes i Aarhus eller København. Kurset tager 1 dag og prisen for deltagelse er 1.700 (ekskl. moms) per person. Dette kursus er obligatorisk, hvis du ønsker at blive certificeret som Grøn Salon.

2. ’Grøn Salon’
Grøn Salon er en frivillig miljøcertificering for frisører, som ønsker at skære ned på energien samt tage hensyn til miljøet i deres daglige drift i salonerne. Folkene bag Grøn Salon er ’Energitjenesten’. I en Grøn Salon er det ikke lovligt at bruge en lang række kemikalier, som ellers er lovlige i Danmark. Grøn Salon har udarbejdet en positivliste over de hårprodukter, de anser, der bruges i din salon og som overholder kravene til at være en Grøn Salon. Grøn Salon er med til at garantere, at du får en daglig drift i din salon, hvor der er ekstraordinært fokus på sundhed, allergi, arbejdsmiljø og energibesparelser.

3. Sådan bliver din salon ’godkendt’
Efter du har deltaget i kurset, skal du efterfølgende kontakte Grøn Diplom ordningen og derved lave en aftale, hvor de kommer på besøg i salonen samt udfører en energi- og miljøgennemgang. Efter besøget af Grøn Diplom modtager du en energi- og miljørapport med forslag til forbedringer af din salon. Grøn Diplom hjælper og guider dig til, hvilke indsatsområder der skal fokuseres på.

4. Afgørende certificeringskrav
For at sikre sig at blive godkendt og komme på listen over frisørsaloner, som er en Grøn Salon, skal følgende certificeringskrav overholdes:

1. Den daglige leder skal have viden om kemi og sundhed om produkterne, og den daglige leder har deltaget i Grøn Salon Kursus.

2. Salonens ejer eller daglige leder samt ansatte har den 4-årige frisøruddannelse (dette gælder ikke for frisørelever).

3. Ingen produkter i salonen indeholder kemiske stoffer, som er oplyst på Grøn Salons ‘Forbudsliste’, dette angår også produkter til videresalg. De produkter med stoffer på Grøn Salons ‘Forbudsliste’ skal være taget væk fra salonen inden salonen kan blive certificeret Grøn Salon.

4. Salonen er specielt opmærksom på allergi og overfølsomhed hos deres kunder. Du skal derfor huske at spørge kunden om han/hun er overfølsomme overfor bestemte stoffer eller oplever allergiske reaktioner inden behandlingen går i gang.

5. Afblegningsprodukter må ikke komme i kontakt med hovedbunden.

6. I salonen gøres der rent med miljømærkede rengøringsmidler.

7. Alt hvad der serveres i salonen skal være økologiske varer.

8.Den daglige leder/ejer skal nøje instruere sit personale i betydningen af Grøn Salon og udlevere Grøn Salon-folderen til personalet i salonen.

5. Informerer dine kunder fremadrettet
Når du har modtaget dit diplom for at være en Grøn Salon, er det naturligvis en god idé at gøre dine kunder opmærksomme på, at du nu er blevet en del af Grøn Salon. Du kan informere dine kunder på flere forskellige måder, så du kan sprede den gode nyhed. Du kan bl.a. gøre følgende ting.

– Du kan indsætte dit certifikat (beviset) på din hjemmeside og evt. indsætte Grøn Salon’s logo på din hjemmeside.

Du kan skrive kort på din hjemmeside – evt. forsiden, at du er blevet en økologisk samt miljøvenlig frisørsalon, ’Grøn Salon’. Du kan samtidig sprede nyheden og informerer dine kunder via de sociale medier, fx på din Facebookside eller Instagramprofil.

Du kan lave et link på din hjemmeside og din salons Facebookprofil, som linker videre til Energitjenestens liste over saloner der er en Grøn Salon.

– Du kan vælge at få indrammet dit diplom og hænge det op et passende sted i din salon, hvor dine kunder vil ligge mærke til det.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Grøn Salon kan du trykke her.

Rigtig god fornøjelse med at blive en Grøn Salon!

Vind produkter til en værdi af 1160 kr.

Skrevet d. 11/02/2015 - Ingen kommentarer »

Serien Well-Being fra Davines kan bruges til alle hårtyper!

KONKURRENCE_davines

Deltag i konkurrencen her! 

Well-Being Shampoo, er rig på C-vitamin og virker anti-oxidantisk og anti-inflammatorisk, hvilket giver styrke til hvert enkelt hårstrå. Du kan med fordel lade shampooen sidde et minuts tid, efter du har masseret den ind i hovedbunden, inden den skylles ud.
Værdi: 200 kr.


Well-Being Conditioner
, er en fugtgivende conditioner (balsam), som giver pleje og fugt. Det er desuden muligt at bruge conditioneren som et stylingsproduct, der ikke skal skylles ud. Ellers lader du den sidde et par minutter efter din hårvask, inden du redder håret igennem og skyller conditioneren ud.
Værdi: 190 kr.


Well-Being Stress Lotion
, er en olie-conditioner, som ikke skal skylles ud og den skal sprayes i håret ved 20-30 cm afstand. Du kan både spraye olien i tørt og vådt hår efter behov. Lotionen giver fugt og beskytter samtidig mod UV-stråler.
Værdi: 190 kr.

Konkurrencen af sponsoret af Noise PR og Davines!

Hvilke frisurer passer til din ansigtsform?

Skrevet d. 10/02/2015 - 1 Kommentar »

Aflang + rektangulær ansigtsform:
Kendetegn: Du har et aflangt og smalt ansigt, hvor længden er større end bredden. Din pande er høj og næsen er ofte lang.

Forslag til frisure: En frisure, som vil klæde dig rigtig godt, er hvor håret slutter lige ved kæben, og hvor du formår at skabe fylde i håret. Dette vil gøre dit ansigt bredere. Pandehår er ligeledes en mulighed, da dette vil få dit ansigts til at virke mindre aflangt.

Frisurer du skal undgå: Kort hår vil få dit ansigt til at se endnu længere ud, og har du langt hår, er det vigtigt dette ikke ”klasker” og hænger fladt ind til ansigtet.


Rund ansigtsform:
Kendetegn: Du har runde former i ansigtet, hvilket ofte betyder fyldige kinder, rund hårlinje, smal pande og et rundt hageparti.

Forslag til frisurer: Mellemlangt eller langt hår vil egne sig rigtig godt til dig, da denne længde får dit ansigt til at syne ovalt frem for rundt.

Frisurer du skal undgå: Frisurer som slutter lige omkring kindbenet. Denne vil kun få dit ansigt til se endnu mere rundt ud, og pandehåret vil ligeledes “presse” dit ansigt sammen.


Firkantet ansigtsform:
Kendetegn: Længden af ansigtet for den firkantede ansigtsform er lig med eller tæt på bredden af kindbenene. Desuden har pande og kæbeparti næsten den samme bredde, og du har en lille hage. Tilsvarende har denne ansigtsform en markant og kantet kæbelinje og en kantet hårlinje.

Forslag til frisurer: Kort hår eller mellemlangt hår, som ikke slutter ved kæben kan anbefales. Krøller, både små og store, kan ligeledes bløde dit look op og gøre ansigtet mindre kantet at se på.

Frisurer du skal undgå: Helt glat hår, og frisurer som slutter lige ved kæben.

33029888_illustration

Trekantet ansigtsform:
Kendetegn: Smal pande, lidt bredere kindben og du er bredest ved kæbebenet og tilsammen former ansigtet en trekant.

Forslag til frisure: Her skal du gå efter en frisure, som giver fylde på toppen af hovedet, da dette vil få din pande til at syne større og give mere harmoni i dine proportioner. Dette kan etager samt korte frisurer være med til at skabe.

Frisure du skal undgå: Langt glat hår med midterskilning. Ønsker du langt hår, så husk at få klippet det i etager.


Omvendt trekantet ansigtsform + hjerte ansigtsform:
Kendetegn: Smalt kæbeparti, lidt bredere kindben og en markeret pande, som fremstår bred og rund.

Forslag til frisure: Det vil klæde dig med pandehår med enten midter- eller sideskilning, men det er vigtigt pandehåret ikke bliver for tungt. Desuden kan du vælge den hårlængde, du ønsker.

Frisure du skal undgå: Frisurer med for meget fylde på toppen, og kort hår, da dette kan fremhæve din pande og få din hage til at se endnu mindre ud. Sørg desuden for at din frisure ikke tilslutter omkring hagen.


Oval ansigtsform:
Kendetegn: Den ovale ansigtsform er kendetegnet ved en smal pande, en afrundet hårgrænse, lidt bredere kindben og en smal afrundet hage, og mange siger, det er den perfekte ansigtsform.

Forslag til frisurer: Denne ansigtsform tillader alle former for frisure. Både langt, mellemlangt, kort, krøller og glat hår.

Frisurer du skal undgå: Ingen, men skal der nævnes en, vil tungt pandehår skjule din smukke ansigtsform.

 

Er du i tvivl om, hvorvidt en frisure du har i tankerne, vil passe til dig, så kan du altid rådføre dig med din frisør.

 

Hvilken type hårvoks skal du vælge?

Skrevet d. 21/01/2015 - Ingen kommentarer »

Hair gelHer får du en guide over de forskellige typer af voks der findes. Vi inddeler desuden de forskellige hårtyper i kategorier, så du kan finde ud af, hvilken type hårvoks der passer til dit hår:

Clay voks:
Clay voks kan minde lidt om ler i konsistensen og kan være svær at arbejde med. Derfor er det vigtigt du opvarmer voksen godt mellem hænderne, inden du putter voksen i håret – nogle gange er det nemmere, hvis du tilmed putter voksen i lidt fugtig hår. En clay voks giver ofte et mat look og kraftigt hold, men det er også muligt at få med mere glans.

Særligt egnet til dig, som gerne vil have håret til at sidde på en bestemt måde.

Mud voks:
Mud voks, kan som navnet antyde minde lidt om mudder i konsistensen og er nemmere at arbejde med end clay voksen. Voksen er god til at give hold. Ønsker du et mere ”rodet” look er denne også velegnet.

Særligt egnet til dig, som ønsker et naturligt look.

Fiber voks:
En fibervoks indeholder, som navnet antyder, fiber. Konsistensen er lidt tør, men let at arbejde med. Fibrene giver mulighed at tilføre fylde til håret og looket vil ofte være mat. Ved brug af fibervoksen, vil du også opleve et godt hold.

Særligt velegnet til tyndt og fint hår, men også til dig som har kraftigt hår, da denne voks er nem at arbejde med.

Paste voks:
En paste voks er nem at arbejde med og let at fordele i håret, men i forhold til de tre overnævnte giver denne voks lidt mindre hold. Voksen er derfor god, hvis man ønsker at naturligt look, og ofte vil voksen ligeledes give et lidt skinnende look.

Særligt egnet til dig som ønsker en voks, der er nem at arbejde med.

Cream voks:
En cream voks føles lidt ligesom en creme som navnet hentyder. Derfor er holdet let, og man skal kun bruge lidt i håret, ellers har håret tendens til at fedte.

Særlig velegnet til kraftigt hår.

Pomade paste/voks:
Denne form for voks går under navnet pomade og har ikke særlig meget hold, men pomaden giver til gengæld et meget skinnende look. Konsistens er ofte gennemsigtig og lidt flydende i det.

Særligt velegnet til op opnå ”slikhår” frisuren, til langt hår eller hvis man gerne vil gøre sine krøller lækre at se på.

Forbedr din salons indtjening med god service

Skrevet d. 15/01/2015 - Ingen kommentarer »

Det handler om, at give dine kunder og potentielle kunder en fantastisk oplevelse i netop din salon! Vi har lavet en oversigt over ”must do”, for at du kan give kunderne den bedste tid i din salon.

1. Har du en reception, så er det essentielt altid at have en person til at stå her, så vidt det er muligt. Når du eller dine ansatte ingen kunder har, så stil jer her, for det indbyder folk fra gaden til at komme ind i salonen. Vores erfaring siger, at det hurtigt kan blive en vane, at den ansatte i stedet står ude i baglokalet med sin telefon i hånden.

2. Byd altid kunderne velkommen, så snart de kommer ind i salonen – også selvom du står med en kunde – så føler personen sig nemlig set og velkommen i salonen.

 3. Sørg for at kunderne har tilgang til lidt frugt, vand og gode magasiner mens de venter på at det bliver deres tur. Nogle gange kan du være forsinket, og dette gør ventetiden for kunden lettere.

4. Tilbyd altid kunden noget at drikke, når de sætter sig i frisørstolen, forkæl dem med lidt lækker chokolade og find nogle af de nyeste magasiner til dem – dette er med til at forbedre kundens oplevelse.

 Hair Salon situation

5. Det er oplagt, at du bruger tiden kunden befinder sig i frisørstolen og ved vasken, til at fortælle om de produkter du benytter i kundens hår, og hvorfor disse produkter netop er egnet. Det er her du virkelig skal forsøge at fange kundens interesse og skabe mersalg.

  • Et godt råd er enten at holde produkterne i hånden eller placere produktet foran kunden, imens du fortæller om det. På denne måde øger du kundens opmærksomhed.
  • Lad endelig produktet stå på bordet foran kunden efter brug, så har kunden muligheden for at studere produktet lidt nærmere og evt. stille spørgsmål.
  • Har du personlige erfaringer med produkter, og bruger du selv produktet, så fortæl endelig kunden dette. Det øger nemlig troværdigheden overfor kunden.


6.
Prioriteér at give kunden en god hårvask. Har du lidt ekstra tid, så giv gerne kunden lidt hovedbundsmassage. Dette kan adskille dig fra dine konkurrenter.

7. Inden kunden betaler, så spørg om kunden kunne være interesseret i at købe et eller flere af de produkter du har benyttet under behandlingen. Du kan med fordel nævne et enkelt produkt, som du synes vil være særlig velegnet til kundens hår.

8. Husk altid at tilbyde kunden en genbooking inden de forlader salonen.

9. Så vidt det er muligt, så følg kunden til døren og sørg altid for at sige pænt farvel!

Glæderne og fordelene ved en frisørelev

Skrevet d. 05/01/2015 - Ingen kommentarer »

Elve + frisørDet handler om, at du som frisør skal have de største glæder og fordele ved at have ansat én eller flere frisørelever i din salon. Din frisørelev eller frisørelever kan være med til at gøre en kæmpe forskel for dig og din salon samt dine kunder, fordi du kan opnå både glæder og fordele ved at have en eller flere elver ansat.

Bapoon.dk har lavet en oversigt over, hvilke glæder og fordele du får ved at ansætte en frisørelev i salonen:

1. Som frisør lærer du fra dig og er med til at dygtiggøre både dig selv og din frisørelev.

2. At have en frisørelev i din salon medfører ”billigere” arbejdskraft, hvor du selv er med til at udvikle din elevs evner og kompetencer i faget.

3. Frisøreleven lærer de nyeste teknikker indenfor klipning og hårfarvning på skole samt kurser. Du kan derfor hente ny inspiration fra din frisørelev, som kan bruges til dine kunders behov og ønsker.

4. Frisøreleven kan give din salon et frisk pust til dit team.

5. Du hjælper et ungt menneske videre med sin uddannelse, hvor du selv får gavn af at have frisøreleven i din salon. I forbindelse med, at der bliver mangel på faglært arbejdskraft indenfor en årrække, er du er med til at forhindre dette. Dermed bliver du selv sikret ved, at du får nye medarbejdere til dit fremtidige team i salonen.

6. Du får ekstra kræfter i din salon.

7. Din frisørelev er i rivende udvikling indenfor alt i frisørfaget via undervisning på skole, kurser og læring i din salon. Denne faglige læring anvender din frisørelev i behandlinger til dine kunders behov og ønsker.

8. Du kan håndtere flere kunder pr. dag i salonen, hvor din frisørelev kan hjælpe dig med at få fyldt tomme pladser ud i kalenderen.

9. Din frisørelev hjælper med at få flere loyale kunder idet, der kan tilbydes elevpriser. Du har mulighed for at tilbyde dine kunder elevpriser, som er lavere priser end hos dine udlærte frisører i salonen. Derved får du de studerende, som kunder i din salon, da de ofte kun har råd til en billigere klipning eller hårfarvning. På denne måde opnår du større succes blandt de unge og studerende.

10. Din frisørelev har en opdateret viden i frisørfaget og i frisørbranchen. Det giver dig muligheden for at få opbygget nye relationer. Du får i fremtiden samtidig muligheden for en ny kommende medarbejder til dit team.

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her