Personalemøder er et must!

Skrevet d. 12/07/2015

Har du en masse vigtige informationer, du gerne vil dele med dine ansatte? Har du brug for at tage dine ansatte med på råd eller have en god undskyldning for at fjerne fokus fra det faglige, så er personalemøder bestemt en mulighed!

Der er mange forskellige emner og vinkler du kan give dit personalemøde, og Bapoon.dk giver dig her inspiration til hvordan:

Produkter og kampagner
Brug personalemødet til at præsentere nye produktserier, priser og tilbud, så dine ansatte kan give kunderne den bedst mulige vejledning og service.

Kurser
Datoer, tilmeldinger eller feedback på træningsaftener i salonen kan tages op, eller fremtidige kurser og shows er meget relevante at tage op på et personalemøde.

Events
Tør du bevæge dig ud i at holde events for dine kunder? Så kan du hente meget inspiration fra dine ansatte eller give dem vigtige informationer, som de kan videregive til deres kunder, for at de bedst muligt kan promovere et event til salonens fordel.

Status for salonen
Her kan du oplyse dine ansatte om i har haft frem- eller tilbagegang i omsætningen i forhold til behandlinger eller salg af produkter.

Føler du dine ansatte i travle perioder har været fantastiske og virkelig gode til at yde og hjælpe til, er dette ligeledes en god lejlighed for at rose dem samtidig. Synes du derimod de er dårlige til at rydde op efter sig, snakker for meget i baglokalet eller der er andet du er utilfreds med, kan dette ligeledes komme på banen til et personalemøde.

Gaver til kunder ved særlige lejligheder
Vil du give en gave til dine faste kunder, som enten skal konfirmeres, bliver studenter eller skal giftes? Så kan du på et personalemøde drøfte retningslinjer og hvilke produkter, som må gives ud som gave.

Opsigelse og ansættelse
Har du været uheldig at få en opsigelse, eller har du ansat en ny medarbejder, er et personalemøde ligeledes en rigtig god måde at fortælle dine ansatte om dette.

Nye serveringstiltag
Ændringer i servering af drikkevarer eller sødt, afhængigt årstiden, kan ligeledes drøftes her.

Facebook brainstorming
Du kan desuden brainstorme ideer til nye og inspirerende Facebook tiltag, så i kan få noget interaktion med kunderne, få flere følgere og måske har én eller flere ansatte lyst til at være medadministrator af salons Facebook-side?

Brug personalemøder som en social ting
Et personalemøde behøver ikke altid gå ud på det samme, og indeholde samme agenda. Du kan ind i mellem vælge at gøre det til en social ting, hvor i spiser morgenmad sammen, eller tager ud at spise, for at skabe et endnu stærkere bånd blandt dine ansatte og dig selv.

Meld ud i god tid!
Husk at melde ud i god tid, hvornår der er personalemøde! Vælger du at give dine ansatte løn for deres deltagelse, er der mødepligt. Dette anbefaler Bapoon.dk du gør, så vigtige informationer kan blive videregivet til dine ansatte på samme tid, og du undgår at tvivl eller forvirring opstår.

En anden god ide, er at hænge et eksemplar af agenda for personalmødet op, hvor alle de vigtige information står på. Så kan dine ansatte altid kigge her, hvis der skulle være noget de kommer i tvivl om efter mødet.

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her