Slip af med arbejdssmerter!

Skrevet d. 21/09/2014

smerterIndenfor mange erhvervsjob er spændinger eller smerter i forbindelse med arbejdsopgaver og selve arbejdsgangen en kendsgerning – frisørfaget er ingen undtagelse.

Bapoon.dk har derfor undersøgt, hvordan du kan mindske dine spændinger, og hvilke gode vaner du med fordel kan implementere i din arbejdsdag – hvis de da ikke allerede er en fast del af dine arbejdsrutiner:

Skift arbejdsstilling
Din arbejdsstilling skal varieres så ofte som muligt. Justér derfor højden på stolen under en klipning eller farvning.

Det er vigtigt at du veksler dine stillinger, så skift gerne mellem at stå op og at sidde ned på din frisørstol. Du skal desuden passe på med at falde sammen imens du arbejder. Ret altid ryggen – dette belaster din krop mindst muligt, fordi du da har et stærkere udgangspunkt.

Justerbare stole er et must
Både den stol kunden sidder i og din egen arbejdsstol skal kunne justeres i højden. Dette giver dig det bedste grundlag for at kunne arbejde uden at belaste din krop mere end højest nødvendigt.

”Udnyt” kunden
Det er tilladt at rette lidt på kunden, og bede personen om at ændre lidt på hovedstillingen eller bede kunden synke lidt ned i stolen for en stund. Så længe dine ønsker ikke er irriterende og belastende for kunden, er dette helt i orden, og husk det kan gøre en stor forskel for dig.

Godt fodtøj og behageligt tøj er vejen frem
I og med frisører altid står meget op, er det vigtigt at have godt fodtøj på, da dette vil mindske belastningen for resten af din krop. Tøjet skal desuden være behageligt og give din krop mulighed for at bevæge sig, særligt armene og skuldre skal have fri bevægelse.

Hold pauser + overvej antal timer du arbejder i træk
Det er vigtigt at du får pauser i løbet af din arbejdsdag, hvor du både mentalt men også fysisk har mulighed for lige at koble fra i nogle minutter. I forbindelse med frokostpausen kan det være en ide at bruge 2-5 min på at lave nogle øvelser, som kan løsne op for evt. begyndende spændinger. Du skal finde de typer af øvelser, som virker for dig. Bapoon.dk har fundet en række øvelser, som du kan prøve at gøre til en fast del af din arbejdsdag, ved fx at udføre dem i din pause:

 

Mulige arbejdsøvelser

Nakken:
Lad hovedet køre forover og drej det i en halv cirkelbevægelse fra side til side, så du får løsnet op for nakkemusklerne. Er du spændt i nakke og skuldre vil du kunne mærke et lille stræk, som blot løsner op for spændingen.

Ryg:
Lav sidebøjninger ved at tage armene op over hovedet og løft armene til først den ene side og så den anden side. Du kan, mens du har armene oppe over hovedet, lade armene blive trukket en smule tilbage eller frem for at øge strækket.

Ben:
Lav diverse benøvelser for at sætte gang i blodcirkulationen. Ryst benene, eller prøv eksempelvis at bukke dig forover, og prøv om du kan nå dine fødder.

Hænder:
Giv gerne dine hænder og håndled en let opvarmning eller massage i løbet af din arbejdsdag.

shutterstock_175131722

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her