Solbeskyttelse til håret – få gang i dit mersalg til sommer!

Skrevet d. 06/04/2014

Sommeren vil fremme muligheden for mersalg i form af produkter med solbeskyttelse og pleje. Diverse typer af solprodukter skaber mulighed for at vinkle salget på både forebyggelse mod solens stråler og pleje af det medtagede hår.

Ligger du allerede inde med solprodukter til håret, så skab lidt fornyelse og giv solprodukterne en placering med stor synlighed. Dette øger fokus på netop denne produktkategori og vil automatisk medvirke til at vække dine kunders interesse for de udvalgte produkter.

Hvis du ikke allerede har solprodukter i dit sortiment, så prøv at starte med et par enkelte produkter og se hvordan de kan sætte salget i gang. Har du succes med dit mersalg, kan du altid udvide sortimentet i løbet af sommeren.

shutterstock_152006105

Tips til mersalg:

Her giver vi dig flere tips til mersalg, mens kunden sidder i frisørstolen:

  • Fortæl altid om de produkter du benytter i kundens hår til vask, pleje og styling.
  • Et trick er at holde produktet i hånden eller placere en hånd på produktet, mens du fortæller om dette. På denne måde opnår du en øget opmærksomhed fra kundens side, og dine chancer for salg øges.
  • Vigtigst af alt, lad produktet stå foran kunden efter brug. På denne måde har kunden mulighed for at studere produktet nærmere, og du øger samtidig produktbevidstheden i kundens hjerne.
  • Du kan passende udvælge ét enkelt produkt, som du taler særligt for og fortæller alle fordele ved. På denne måde skal kunden kun forholde sig til et produkt. Vi ved alle hvor frustrerende det kan være, når en person forsøger at sælge tusindvis af produkter på én gang.
  • Husk at personlig erfaring sælger, så har du et yndlingsprodukt, så nævn at netop dette produkt er dit favoritprodukt, og at du selv bruger det – men vær opmærksom på om produktet er relevant for din kunde. Forsøg fx ikke at sælge shampoo til personer med langt hår til en kunde med kort hår etc.

 

Få flere tips og gode råd til mersalg på bapoon.dk’s blog

 

Del via email

Ét svar til “Solbeskyttelse til håret – få gang i dit mersalg til sommer!”

  1. […] deres yndlingsprodukter i små rejsestørrelser. Dit fokus i salonen bør derfor – udover solprodukter til håret -være at sælge rejsestørrelser til dine kunder som en del af dit […]

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her