Udnyt sommerferien – skab mersalg med de rette produkter

Skrevet d. 03/04/2014

Fokus på mersalg med rejsestørrelser

Det er med at udnytte at mange af dine kunder rejser på ferie og har brug for deres yndlingsprodukter i små rejsestørrelser. Dit fokus i salonen bør derfor – udover solprodukter til håret – være at sælge rejsestørrelser til dine kunder som en del af dit mersalg.

Du kan synliggøre placeringen af de små rejsestørrelser du er i besiddelse af i salonen. Hvis du endnu ikke er den heldige ejer af rejsestørrelser, så frygt ej, du kan stadig nå at bestille hjem!

Skab mersalg med produkter i rejsestørrelser

Synligheden er vigtig

En god ide er at have et enkelt sæt af de små rejsestørrelser til at stå ved kassen, som kunden på denne måde kan se det ”smarte” i at købe. Et mini rejsekit indeholder typisk både shampoo, conditioner og måske en hårkur. Hvem kan ikke se det smarte i at spare både plads og kg ved at købe et rejsekit til håret?

En god og nem idé er at lave et lille tilhørende skilt, som kan stå sammen med rejsekittet og fremhæve budskabet:

”Husk det lille rejsesæt og spar både plads og kg når du pakker til sommerferien”

 

Mersalg – ja tak!

Er det tilfældet at netop det produkt du benytter i kundens hår under en behandling fås i rejsestørrelse, så husk endelig at oplyse kunden om dette. Det kan ”booste” dit mersalg, og er en oplagt mulighed at benytte sig af! Rejsestørrelserne kan med fordel også sælges som små prøver til kunder, der gerne vil købe et lidt dyrere produkt, men gerne vil prøve produktet derhjemme inden de “forpligter” sig til et dyrt køb.

 

 Bapoon.dk ønsker dig en rigtig dejlig juni måned!  

 

Del via email

Skriv et svar

Få Bapoon
med i lommen

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så klik på linket herunder og giv os et kald eller send en e-mail.

Kontakt os her